On Purpose | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 aug. 2017
  • Opdateret: 6 sep. 2017
  • Status: Færdig
Hvordan er det mon at møde en kendt fyr fra et boyband som alle piger savler over? Det havde Crystal aldrig tænkt over før hun ved et uheld bumper ind i den verdenskendte Harry Styles og spilder varm kaffe ud over ham?

Movellaen bliver 12 kapitler lang og er mit ene bidrag til Battle of the Fandoms konkurrencen:)

43Likes
22Kommentarer
12753Visninger
AA

6. 5 | I don't like ketchup

 

Kapitel 5

I don't like ketchup

Crystal

 

Ellas øjne låste sig fat til mine, ligeså snart hun så mig. Et lille selvsikkert smil brød frem på hendes læber, i takt med at hun gik over mod den ene af sofaerne i drengenes lejlighed. Hun satte sig imellem Liam og Louis lige overfor mig. Heldigvis for hende var det stuebordet imellem os, der stoppede mig i at dræbe hende. Det havde ikke været et særlig kønt syn. 

Hvordan kunne hun bare sidde der kun i undertøj?! Og hvor kom hun egentlig fra? Udfra hvad jeg havde forstået, var der ingen af drengene der havde kærester? Den akavede stilhed bredte sig igen ud over rummet. Jeg så over på Zayn, nok ham der havde sagt mindst hele dagen, og kunne se hvor ubehageligt og akavet han også så ud til at syntes det var. Mon det var ham hun var sammen med?. Jeg fik hurtigt svar på mit spørgsmål, da Ella igen rejste sig og satte sig over på skødet af Harry. Hun gav ham et hurtigt kindkys og begyndte at drikke af hans cola.

Efter et stykke tid med akavet tavshed kiggede Ella på mig og spurgte hvad jeg hed. Mente hun det helt seriøst?! Jeg så på hende med et det-der-mener-bare-ikke-vel? blik, men hun ignorerede det og så afventende på mig. 

Så det var altså sådan hun ville lege?. Jeg rette min ryg og gav hende mit bedste hvis-du-ignorerer-mig-ignorerer-jeg-også-dig smil før jeg med min bedste jeg-er-selvsikker stemme svarede "Crystal, hvad med dig?". Jeg vidste, at hun blev overrasket, for hendes øjne blev store og øjenbrynene trak sig sammen. Hun havde ikke regnet med, at jeg ville kunne være så selvsikker. Men jeg var ikke den samme som dengang.

Hun så på mig med et udfordrende blik "Jeg hedder Ella, hyggeligt at møde dig". Nøj, hvor havde jeg lyst til at kvæle hende! og jeg var normalt ikke en voldlig person. Hun. Irriterende. Mig. Bare. Så. Meget. 

Hun valgte at gøre min situation med drengene endnu mere akavet, ved at slynge det mest grænseoverskridende spørgsmål i hovedet på mig. "Nå, hvem af drengene har du så været sammen med?". Jeg sad bare og gloede dumt på hende, imens Louis brød ud i grin. Igen. "Ahah....nej, nej,nej..ahahh....hvad?" lød det imellem hans grin. Hun så dumt på ham "Oh my god! Skal jeg skære det ud i pap for dig Louis? Hvem. Af. Jer. Drenge. Har. Hun. Været. Sammen. Med?" sagde hun som om hun var den klogeste i verden. Louis åbnede munden "Ja, jeg ved jo godt hvad du mente! Jeg kunne bare ikke lige forestille mig Crystal være sammen med en af os". "Hey hvad mener du med det?!" fløj det bare ud ad munden på mig. Louis havde vidst ikke regnet  med det, for hans ansigtsudtryk viste tydeligt at han var overrasket. Ooooooooog nu blev det bare en ekstra tand akavet. "Ehm, jeg..eh.." han lavede et lille nervøst grin og fortsatte "Det er bare...jeg kunne ikke forestille mig, at du var typen der var sammen med andre, uden at være i et forhold?.." sagde han nervøst. Og han havde ret. Den akavede stilhed lagde sig igen over os, og jeg kunne ikke holde det ud mere. Jeg rejste mig op og sagde den dummeste sætning jeg nogensinde har sagt "Hør, jeg.. kom lige i tanke om, at jeg ikke kan lide ketchup, såå...jeg bliver virkelig nød til at gå nu" Jeg skyndte mig ud i gangen ud åbnede døren. Inden jeg smækkede døren hørte jeg en hæs stemme råbe "Vent!"

.....

Jeg var nået hele vejen ned til den yderste dør i bygningen, faktisk var jeg nået hele vejen udenfor. Jeg stod og kiggede rundt, for at få et overblik over hvor jeg egentlig var. Uheldigvis var jeg rimelig langt væk hjemmefra. Det ville tage mindst en halv time på gåben. Jeg skulle lige til at gå, men mærkede en stor hånd rundt om mit håndled. Jeg vendte mig om og så Harry stå foran mig. Vi stod bare og så på hinanden i lidt tid. Hans øjne var virkelig flotte grønne."Jeg bliver nød til at gå" mumlede jeg. Jeg var stadig sur over den måde Ella havde været på oppe i lejligheden. Et lille smil brød ud på Harrys læber "Jeg ville bare sige tak for at du ikke rodede rundt i min telefon, og at det var forkert af mig at se i din" Jeg havde ærligt talt ikke forventet en undskyldning fra ham, men jeg var stadig sur over at han havde kigget min kamerarulle igennem. "Og hey, du er den eneste jeg nogensinde har mødt der ikke kan lide ketchup" hans kommentar fik mig til at grine. "Jeg må indrømme, at jeg godt kan lide ketchup. Ella og jeg, er bare ikke så gode venner mere" han så undrende på mig "Har i været venner?" selvom jeg ikke havde lyst, blev jeg nød til at fortælle det "Ja, lille verden ik?" han nikkede. "Nå, tak for at have gjort min dag rigtig interessant, men du er altså ikke tilgivet for at kigge i min telefon" sagde jeg. Han smilede og gav slip på mit håndled "Farvel", jeg smilede "Farvel".

 

Jeg så normalt ordet 'farvel' som et vi-ser-nok-ikke-hinanden-igen-så-farvel hilsen. Og jeg tror også at Harry så det på samme måde. Jeg kom nok aldrig til at se ham igen, men det var også fint nok. Vi kom fra to helt forskellige universer. Jeg begyndte at gå hjemad og var hjemme efter en halv times tid. Jeg låste døren op til Camillas og min lejlighed og åndede lettet op, da jeg fandt ud af at hun ikke var hjemme. Jeg havde brug for noget alenetid efter sådan en dag. 

Jeg valgte at tage et langt varmt brusebad og derefter hoppe i en stor sweater og sweatpants. Jeg satte mig i sofaen med min store dyne og en kop varm kakao. Jeg var hurtig til at logge ind på Netflix og fandt den serie jeg var i gang med. Da jeg havde sat mig godt til rette, fik jeg lyst til at gå på Twitter eftersom det var 1000 år siden jeg sidst havde været derinde. Eller, det føltes som 1000 år, men sidst jeg var online, var faktisk i går morges inden Harry og jeg byttede telefoner. Da jeg kom ind på Twitter var min startside fyldt med billeder af drengene og jeg. Der var en masse billeder fra da vi stod i parken. Både af at vi stod og snakkede, men også af at jeg næsten blev båret ind i deres bil. Og hold da helt op hvor så det forfærdelig sjovt ud!!! Jeg så at der var en tekst til billedet;

 One Direction er i dag blevet spottet i en lille park, hvor de så ud til at mødes med denne her mystiske pige. Da drengene så alle paparazzierne  gav de pigen solbriller på og tog hende med sig i deres bil. Hvem er pigen? og hvor kender hun drengene fra? Hvis i ved eller har set noget så må i meget gerne skrive det i kommentaren! Hvem er pigen?

Det var tydeligvis et slags sladderblad der havde skrevet det! Jeg rullede længere ned og så at det var samme sladderside, der havde postet en masse paparazzi billeder af Harry og jeg der står ude på parkeringspladsen. Harrys hånd er rundt om mit håndled, og vi står og snakker. Igen var der en tekst til billederne

Her har vi Harry Styles stående på parkeringspladsen foran drengenes lejlighed, med den samme pige som tidligere. Mon de dater? Harry er jo kendt for at være kvindernes ven. Billederne her kunne godt tyde på at de dater. Han holder hende i hånden og vidner siger, at de flere gange bare havde pauser, hvor de så hinanden i øjnene. Der var en i sidste opslag der sagde at pigen er @CrystalJohnson .

Okaaaayyyy, så 1; Harry holdte mig ikke i hånden, og 2; Vi datede jo ikke? Nu forstod jeg hvorfor kendte mennesker hadede paparazzier! De kan jo ikke have et privatliv! 

Det væltede ind med følgere og jeg fik lige pludselig en masse likes på mine åndssvage tweets. Dog fik jeg også en del lede kommentarer, men jeg lod det ikke gå mig på,  det var jo bare fremmede mennesker der gemte sig bag deres twitternavne. Jeg havde ikke regnet med, at min dag ville ende ud i paparazzi billeder og en hel masse følgere på Twitter, da jeg i morges ventede på at få min telefon tilbage...

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej!!

Først og fremmest vil jeg lige undskylde for et kedeligt og kort kapitel.

Det her er min første rigtige movella, og jeg er normalt en meget selvkritisk person.

Jeg håber at i vil blive ved med at læse selvom den ikke er sygt spændende lige nu:)

Jeg håber virkelig at der stadig er nogen der vil læse med! Jeg forsøger at gøre den så spændende som muligt.

Fuck Dunkirk var god!!! og Harry gjorde det SÅ godt!

(Husk at jeg har skrevet alle kapitlerne på forhånd så det her er skrevet før det bliver publiceret. Helt præcist et par dage efter præmieren på Dunkirk, hahaha)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...