On Purpose | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 aug. 2017
  • Opdateret: 6 sep. 2017
  • Status: Færdig
Hvordan er det mon at møde en kendt fyr fra et boyband som alle piger savler over? Det havde Crystal aldrig tænkt over før hun ved et uheld bumper ind i den verdenskendte Harry Styles og spilder varm kaffe ud over ham?

Movellaen bliver 12 kapitler lang og er mit ene bidrag til Battle of the Fandoms konkurrencen:)

43Likes
22Kommentarer
12759Visninger
AA

4. 3 | Sunglasses

 

Kapitel 3

Sunglasses

Crystal

 

Jeg vågnede næste morgen hjemme hos Mark sammen med alle de andre. Vi var faldet i søvn på sofaen efter at have set film hele natten lang. Inden vi var taget afsted i går, havde jeg pakket et par ekstra bukser. Jeg troede ikke, at jeg behøvede en ekstra trøje, da jeg normalt godt kunne bruge den samme to dage i træk. Men i går havde Camilla ved et uheld spildt cola udover min hvide tshirt. Selvom det faktisk var Mark der var min flirt, var det Josh der tilbød at låne mig sin røde Adidas sweatshirt. Jeg tog glædeligt imod den, og stoppede den ned i mine sorte jeans, selvom den var lidt stor på mig. Vi spiste allesammen morgenmad sammen inde i stuen, og jeg kunne ikke rigtig tænke på andet end at jeg skulle mødes med de der drenge i dag. Altså hvad skulle jeg gøre? Fuuuuuck det ville helt sikkert blive mega vold akavet!

 

Der blev ikke rigtig sagt så meget her til morgen? Når vi allesammen er sammen er der normalt ikke et sekund med stilhed så hvorfor nu?? Var der sket noget i går efter jeg var faldet i søvn?. Nå ja, jeg er altid den første til at falde i søvn og jeg ved egentlig ikke hvorfor. 

Nå. Den akavede tavshed fortsatte, og jeg kunne ikke finde ud af, om det var fordi de allesammen havde rottet sig sammen og mente at det var mig der skulle bryde den. De vidste også bare allesammen at jeg er virkelig, og jeg mener virkelig, virkelig, virkelig, mega, ekstremt, dårlig til sådan noget?! 

Jeg kunne ikke holde det ud mere og ordene fløj bare ud af min mund, før jeg kunne nå at stoppe dem. "Er der sket noget? eller...?" alle blikke blev rettet mod mig. I et lille øjeblik sad de bare allesammen og kiggede på hinanden, men Camilla hev sin telefon op ad sin lomme jeg rakte den med ordene "Det kan du jo selv afgøre" til mig. Jeg tog imod telefonen og så at det billede der blev vist på skærmen, var et billede af Mark og en eller anden blond pige der kyssede. Og ikke nok med at det var Mark og en anden pige, så var det Mark og en anden pige I GÅR! Lucas og jeg lå endda i baggrunden og sov!! Nu forstod jeg hvorfor de allesammen var så sure! De var sure over at Mark havde inviteret en pige sent i går aftes! Jeg løftede langsomt mine brune øjne fra telefonen, og gav den tilbage til Camilla. Hvis blikke kunne dræbe, var Mark død.

 

Mark og jeg var ikke ligefrem kærester, men vi havde en uofficiel ting. Og mine tanker omkring det var, at hvis man havde en flirt gik man da ikke bare rundt og kyssede med andre? Det var måske også derfor, at jeg skubbede min stol ud fra bordet og gik ud i gangen. Jeg stak hurtigt fødderne i mine sko og armene igennem jakkens ærmer, ligeglad med at jeg stadig havde Josh' trøje på. Jeg kunne høre at der blev kaldt efter mig, men jeg var ligeglad. Jeg skulle bare væk, og det kunne ikke gå for langsomt. Jeg skyndte mig ned ad trapperne og ud til vejen. Lugten af benzin mødte mig og jeg så ned på mit ur. Halvanden time til at jeg skulle mødes med Starbucks drengen og have min telefon igen. Hvordan skulle jeg dog slå tiden ihjel?

.....

Efter at have været på Starbucks og fået kaffe, gik jeg over mod parken jeg skulle møde ham i. Da jeg efter en lang gå tur endelig nåede til parken, skulle jeg kun vente i fem minutter før han skulle komme. Jeg satte mig på en bænk og kiggede på alle menneskerne i den lille park. Der var forældre med deres børn, og søde kærestepar. Da jeg havde siddet lidt på bænken og kigget rundt, opdagede jeg at det faktisk var blevet forår. Flere slags blomster var begyndt at blomstre og solen skinnede lidt, selvom det altså stadig var koldt.

Jeg så på mit ur og ham Starbucks drengen skulle have været her for 20 minutter siden! Hvorfor var han ikke kommet endnu? Jeg valgte at give ham 10 minutter mere. Hvis han ikke kom før, så gik jeg altså. 

Efter de 10 minutter var gået og jeg var blevet rimelig pissed, rejste jeg mig op og var ved at gå da jeg så fem drenge med solbriller og sorte hættetrøjer kommer over mod mig. Hvad nu hvis mark havde ret og jeg blev kidnappet nu?!. jeg var lige ved at gå i panik, men jeg genkendte stemmen der råbte efter mig. De fem drenge kom tættere og tættere på og det hele forgik nærmest i slowmotion ligesom man ser det i film. 

De stillede sig foran mig, og jeg fattede nada. Altså hvad skulle alt påstyret til for? Det var jo ikke fordi de var verdenstjerner eller sådan noget. Ham med krøllerne som jeg havde fået byttet min telefon om med, tog sine briller af. Med det samme han gjorde det, hørte jeg en lidt lys stemme jeg genkendte for at være den jeg snakkede i telefon med, var hurtig til at vrisse "Harry hvad laver du?!" Jeg kiggede lidt underligt på dem, men slog det bare væk.

Starbucks drengen som måtte hedde Harry, rakte mig min telefon med et smil. Jeg fiskede hurtigt hans telefon op ad lommen på min jakke, og rakte den til ham. Vi sagde begge tak på samme tid og det blev lidt akavet. 

Jeg syntes at jeg havde kunnet høre den der klik lyd kamera'er siger i lang tid, men havde bare troet at det var en forælder der tog billeder af sit barn. klik lydene blev højere og jeg hørte også et par pigeskrig. Den ene dreng, men helt sort hår, kiggede opgivende på de andre igennem sine solbriller. Den blonde dreng mumlede et lavt "åh nej". Og den eneste dreng der ikke havde sagt eller, gjort noget endnu var den sidste dreng der sukkede. 

Endnu flere piger begyndte at skrige, og jeg kiggede forvirret rundt for at se, om jeg kunne spotte Justin Bieber. (JBae, blink, blink;) ) Jeg blev hevet til bage til virkeligheden da ham med den lyse stemme gav mit et par solbriller på, og begyndte at rykke mig i retning af den bil de var steget ud af. WHAT VAR DE I GANG MED AT KIDNAPPE MIG?!?!?!?!. Jeg stoppede op i et ryk og ham med den lyse stemme bumpede ind i mig. "Hvor skal vi hen?" råbte jeg for at overdøve støjen. Ham med det blonde hår svarede bare med et "Vi skal bare væk NU", men jeg blev stående. "jeg går ikke med en gruppe fremmede drenge jeg kun lige har mødt!" svarede jeg igen. Ham med den lyste stemme rev Harrys telefon ud af hånden på ham og sagde "Vi skal nok love at køre dig hjem! Her tag Harrys telefon, så ved du at vi ikke bare kan dumpe dig af et eller andet random sted" han lagde telefonen i min hånd og med det sorte hår bar mig nærmest afsted. De satte sig allesammen ind i bilen, ham der kun havde sukket på føresædet, ham med det sorte hår på passagersædet, og de tre andre bagved. Jeg blev hevet ind og sad på skødet af ham med den lyse stemme, men nåede ikke at indvende noget før bilen kørte. 

De kunne ikke bare give mig en telefon jeg sige 'så kan vi jo ikke bare dumpe dig af et random sted' de kunne jo stadig fucking kidnappe mig?! Jeg kiggede ud af vinduet og så en masse skrigende piger og paparazzier stående udenfor. Jeg kiggede rundt i bilen og spurgte bare lige ud af det blå "Er Justin Bieber her eller hvad?" Jeg kunne simpelthen ikke styre min nysgerrighed mere. Dog endte det hele med at de allesammen brød ud i grin og jeg anede ikke hvorfor. "aahaah....søde....ved du ikke..ahah...hvem vi er?" grinede ham med den lyse stemme. Jeg kiggede underligt på ham "Nej..."

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Yay! Det var så kapitel 3! Hvad synes i?

Jeg håber ikke at i synes den er alt for kedelig!

Det skal måske også lige siges at jeg skriver langt de fleste kapitler her om aftenen/natten, så jeg håber ikke at det er helt volapyk. Jeg har i hvert fald prøvet at rette det så godt jeg kan!

Gæt hvem der har set 9 afsnit af Riverdale i dag og skal se et til nuuuuuuuu.

<33

-Matilde:) 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...