On Purpose | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 aug. 2017
  • Opdateret: 6 sep. 2017
  • Status: Færdig
Hvordan er det mon at møde en kendt fyr fra et boyband som alle piger savler over? Det havde Crystal aldrig tænkt over før hun ved et uheld bumper ind i den verdenskendte Harry Styles og spilder varm kaffe ud over ham?

Movellaen bliver 12 kapitler lang og er mit ene bidrag til Battle of the Fandoms konkurrencen:)

43Likes
22Kommentarer
12749Visninger
AA

14. 12 | Roses

 

Kapitel 12

Roses

Crystal

 

 Jeg løb så hurtigt jeg kunne ned ad trappen, Camilla måtte bare ikke vinde! Ja, vi havde vædet om, hvem der kunne komme ned til postkassen først. Uheldigvis for mig, var Camilla hurtigere end mig...

Da jeg kom ned til postkassen, stod hun der allerede og storsmilede over at have vundet. Jeg rullede øjne af hende, men stak alligevel de to pund hun vandt, i hånden på hende. Sammen gik vi ud på fortovet, for at bevæge os mod dagligvarebutikken, som jeg aldrig kunne huske hvad hed. Crystal Johnson i en nøddeskal. 

Da vi efter et kvarters tid endelig nåede supermarket, kunne jeg med det samme, vi trådte ind ad døren, dufte kanelsnegle! Det måtte bare være et tegn! Jeg hev Camilla hele vejen over til den lille bagerafdeling, for at købe kanelsnegle. Hun rullede irriteret med øjnene, hun prøvede at 'komme i form', så hun syntes at vi skulle begynde at spise sundere derhjemme. Det var jeg kraftigt uenig i, og endte da også med at få den lille dame bag disken, til at lægge to i en pose. Camilla insisterede derefter på at købe en ananas. Hun fik sin vilje, da det gik op for mig, at vi aldrig kunne blive enige om hvad vi skulle købe, når vi var ude og handle.

Vi købte ikke aftensmad, da Camilla skulle spise hos Lucas. Heldigvis for mig, havde Harry skrevet i morges at alle drengene og mig skulle ud og spise i dag. Det var vidst en rimelig fin resturent, så jeg skulle også være fint klædt på. Derfor skulle jeg også i bad og derefter gøre mig klar, når vi kom hjem.

Da Camilla skulle betale, stod jeg bare og så ned på mine sorte Vans. Jeg tænkte over hele Harry og Crystal situationen. Igen. Bare det ikke ville blive akavet i aften! Selvom vi havde aftalt ikke at gøre det akavet, kunne det da stadig godt blive det?. Camilla hev mig ud ad mine tanker ved at puffe til mig med armen. Med det samme lagde jeg mærke til, at radioen i butikken spille Justin Bieber. Jeg begyndte glad i hovedet at synge med. Camilla syntes at det var pinligt, og begyndte derfor at slå mig blidt på armen. Jeg lod som om det gjorde ondt, og gik ud ad døren.

Da vi kom ud på gaden, nåede vi kun at gå i en fem minutters tid, før en lys stemme skreg mit navn. Forskrækket vendte jeg mig om, og så to lyshårede piger stå overfor mig. Den ene af dem så næsten ud til ikke at kunne være i sig selv, imens den anden nærmere så helt grædefærdig ud. De var helt sikkert nogle af drengenes fans, men jeg vidste jo ikke om de hadede mig? Min teori om at de hadede mig, røg i vasken da hende den grædefærdige ivrigt spurgte om de ikke måtte få et billede med mig. 

Fuldstændig mundlam stod jeg tilbage og stirrede på dem. Når jeg var ude med drengene, var det altid mig der tog billederne. Det her var første gang nogen nogenside ville have et billede med mig. Helt overvældet tvang jeg mit stemmebånd til at udtale et ja. Pigernes smil nåede fra øre til øre, da de stilte sig på hver sin side af mig. Vi smilede allesammen til Camilla, som holdte den ene piges mobiltelefon. Det lød som om at hun tog mindst 1000 billeder, og vi begyndte at lave fjollede ansigter. Da vi var færdige med billederne spurgte den ene af pigerne, hvordan det var at være venner med drengene. Jeg begyndte grinene at fortælle om alle de sjove morgner, hvor Louis altid var helt vildt oppe og køre, hvorimod Niall var træt til at holde sig oprejst. Vi endte faktisk med at stå og snakke i omkring ti minutter, omkring med venskab med drengene, hate, osv..

Da vi endelig kom hjem, begyndte Camilla at pakke varene ud og jeg satte mig på køkkenbordet, hev min telefon op ad lommen på min jakke, og loggede ind på Twitter.  

Pigerne jeg mødte, havde allerede været hurtige til at få delt deres 'historie' om deres møde med mig. Folk hatede stadigvæk, men det var faktisk ikke ligeså slemt, efter at pigerne sagde at jeg var helt vildt sød. Det varmede virkelig om hjertet, at de havde haft en god oplevelse. Jeg kan også lige love for, at mit smil var kæmpestort, da jeg trådte ind under bruserens varme stråler.

.....

Efter det lange bad jeg havde taget, var jeg begyndt at gøre mig klar. Jeg havde krøllet mit lange mørke hår nede i spidserne, og taget en pæn vinrød kjole på. Men da jeg skulle børste tænder, kunne jeg du simpelthen ikke finde min virkelig flotte orange tandbørste. Jeg havde ledt overalt ude på badeværelset! Nede i vores sorte små kurve til hårting, i skabet under vasken, endda i kurven med toiletpapirsruller. Da jeg efter lang tid ikke fandt den på badeværelset, begyndte jeg at lede i resten af lejligheden. Irriteret tig jeg mig til hovedet og prøvede at komme i tanke om flere steder den måske kunne være. Jeg stod og rodede hylderne med kopper, krus, og glas igennem, men opgav hurtigt da det gik op for mig, at jeg skulle tisse. Jeg var ved at tisse i bukserne. Jeg skyndte mig ud på toilettet, lukkede døren og slog brættet op, da jeg fandt den. Min orange tandbørste lå nede i toilettet. Irriteret rakte jeg min hånd ned og samlede den op, for derefter at smide den ned i den lille skraldespand, som stod ved siden af vasken. Jeg vaskede mine hænder med vores fantastiske citrondufende sæbe, og satte mig derefter for at tisse.

Jeg trak ud, vaskede hænder, og åbnede lågen til det øverste skab vi havde ude på badeværelset. Jeg rakte ud efter pakken med nye tandbørster, og fik med nød og næppe fat i den. De eneste tandbørster der var tilbage, var blå. Jeg tog modvilligt en tandbørste ud ad pakken, ja bare kald mig barnlig, men den nye blå tandbørste var slet ikke ligeså sej som den orange!. 

Jeg smurte tandpasta på børsten, og begyndte modvilligt at børste mine tænder med den nye tandbørste. Heldigvis hjalp smagen af tandpasta! Jeg eeeeelskeeedeee tandpasta!. 

Efter at have børstet mine tænder, så jeg på uret og gik i panik. Jeg havde kun et kvarter indtil Harry ville hente mig! Drengene havde sagt at det var en fin resturent, så jeg skulle være pæn. Derfor havde jeg tænkt mig at lægge lidt makeup, men nu var jeg jo ikke lige verdensmester til det, så jeg brugte rimelig lang tid på at lave et ret simpelt look. 

 

Stresset satte jeg mig ned foran mit skrivebord, og begyndte at rode rundt med alt Casillas makeup, som jeg havde stjålet fra hende. 

Efter et stykke tid, havde jeg formået at kreere et naturligt look, bestående af to lyse øjenskygger blandet sammen, lidt winged eyeliner, mascara, og en pæn vinrød læbestift, der matchede min kjole. 

Det bankede på døren, og Camilla skyndte sig ud for at åbne, så hun kunne snakke med Harry inden mig. Ja, jeg kendte hende godt nok til at vide, at det var lige præcis sådan hende plan var, selvom hun ikke ville indrømme det, var hun lidt af en directioner. 

Jeg stod i et mindre opgør med mig selv, om jeg skulle tage flade og høje sko på. Til sidst kunne jeg simpelthen ikke bestemme mig, så jeg gik ud i gangen og synes af Harry mødte mig. Han var iført en hvis skjorte og stramme sorte bukser. Jeg gik smilende over og krammede ham, derefter spurgte jeg ham om jeg skulle vælge høje eller flade sko. Han så ud til at tænke lidt over det, før han sagde at vi faktisk skulle gå lidt fra bilen, inden vi kom til restauranten. Jeg gik ind på værelset igen, og tog mine sorte slip on Vans på. Jeg så mig selv tilfreds i spejlet, inden jeg gik ud for at tage min lange sorte jakke på. En dress coat? Jeg var ikke så god til sådan noget. 

 

Harrys øjne lyste op da han så mig, og et lille genert smil formede sig på hans læber. Jeg så helt sikkert ligesådan ud i ansigtet, men slog tanken om Harry og jeg sammen væk, da vi jo faktisk havde aftalt bare at være venner. 

Vi fulgtes ad ned til Harrys sorte Range Rover, men da jeg satte mig ind, bad Harry mig om at tage bind for øjnene. Jeg så lidt skeptisk på ham, men gjorde det alligevel da han sagde, at drengene gerne ville overraske mig med hvilken restaurant det var. Det var typisk de drenge, at skulle gøre så stort et nummer ud af en middag. 

Harry begyndte at køre, og vi sang højt med på alle de numre de spillede i radioen. 

Det tog et godt stykke tid inden vi var nåede til vores destination, og Harry slukkede bilen. 

Han åbnede døren for mig, som stadig havde bind for øjnene, og guidede mig rundt på det, jeg formodede var parkeringspladsen. "Vent, hvor er de andre drenge?" Spurgte jeg Harry, da det gik op for mig, at jeg ikke havde hørt deres stemmer endnu. "De møder os ved restauranten" svarede han roligt "Vi skal jo gå lidt inden vi når dertil".  Det gav mening, så jeg lod ham guide mig videre rundt på jorden. Lige pludselig skulle vi op ad en meget stejl bakke, og jeg kunne lige love for, at det var svært med bind for øjnene. Efter et stykke tid med snak og gang, fik Harry mig endelig til at stoppe op. Jeg var blevet rimelig sulten, og var derfor rigtig taknemmelig da Harry skulle til at løsne bindet, så jeg kunne se restauranten vi skulle spise på. 

Da Harry løsnede bindet, var det et helt andet syn, end hvad jeg havde forventet der mødte os. Mine øjne fokuserede på tæppe,t der var spredt ud over et lille stykke af græsset på den 'klippe' vi stod på. Der var udsyn til havet, og rundt omkring på tæppet lå der rosenblade. Der var blevet lavet et stort hjerte ud af fyrfadslys rund om tæppet, og i midten af hjertet på tæppet, var der en buket røde roser og en pizzabakke. Jeg så forvirret på Harry, der bare smilede til mig. Vi satte os sammen på tæppet og så ud over den flotte solnedgang. Jeg kunne dog ikke lade vær med at tænke over, hvorfor Harry havde sat alt det her op. Jeg vendte mit hoved for at se på ham, men han så allerede på mig. Jeg åbnede langsomt munden "Hvorf-" mere nåede jeg ikke at sige, før Harrys læber afbrød min sætning med et kys. Først blev jeg overrasket, men kyssede derefter hurtigt med. Jeg kunne ikke holde ud kun at være hans ven. Jeg manglede ham på mange flere måder, end de måder man mangler en ven på. 

Da vi trak os så jeg ham i øjnene, men han kom mig i forkøbet, inden jeg nåede at sige noget "Crystal Johnson, vil du gøre mig den ære at være min kæreste?". Han perfekte grønne øjne glimtrede, og jeg behøvede ikke at tænke et sekund over det, inden jeg glad hjuplede "JA!". Harry begyndte at grine over min måde nærmest at råbe svaret ud på, inden han hev mig ind i et langt varmt kram. Der der sad vi så, og så ud over solnedgangen i hinandens arme, for derefter at spise pizza og fejre vores nye forhold som ikke-bare-venner. Gud hvor jeg dog elskede den dreng.

-----------------------------------------------------------------------------------

Omg sidste kapitel!!! HYSTAL?!

Det sidste her ramte lige i the feels hos mig, ahaha.

Husk nu at der også er en epilog i morgen, som svare til et lille kapitel!!

Så der vil der nok komme et ordenligt tak, osv..

Men TAK!

Let me know what you think about the chapter!

And hey!! Jeg har også en anden movella der hedder Five Letters , hvis nu i ville læse noget mere af det volapyk jeg skriver, hahhaha

-Matilde:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...