Bright Angels

Georgia Greys er en engel alle regner med at hun vil blive udset lys... så alle får et Chock da dydsmønstret udses mørk og til den banebrydende tittel som den udvalgte som skal ende krigen mellem Light og Dark Angels til kun den ene parts fordel, vil hun nu også træffe det rigtige valg når kærligheden er i fare og hun finder det ene skelet i skabene efter det andet??

3Likes
5Kommentarer
264Visninger
AA

2. Udvælgelsen

​Georgia Greys synsvinkel

​____________________

​Mit lyse hår flagrede vildt omkring mit ansigt, mens jeg anspændt bed i min underlæbe. Jeg var nervøs, det var snart mig og jeg anede ikke noget om hvad der skulle ske hos Oraklet, så at gå uvidende ind i det rum, strittede imod min natur. "Slap af, dit ansigt er næsten lige så hvidt som dit hår" Drengen bag mig grinede, smilende til mig, jeg vidste godt hvem han var, min kæreste mellem godt og ondt, Bellamy Mariano. "Du er den fødte Light Angel..." Sagde han glad, men jeg vidste det suk der hang i luften efter betød at han ikke var sikker på sin egen skæbne. "Bell," Sagde jeg lavt, han kiggede på mig med halvvåde hundeøjne. "Ja???" Jeg smilede skævt til ham. "Du er så meget mere Light Angel end alle andre her." Han grinede skævt, inden han overdrevet rystede på hovedet og mumlede lavt mellem de høje råb: "Nej... Det er du."

​Jeg kiggede op mod døren, den var i mørkt cedertræ og ingen vidste hvad der var bag den, udover Oraklet og dem der allerede var gået igennem den. Jeg vidste at Oraklet opholdt sig derinde dag og nat fra hun blev udnævnt til hun døde. Jeg gøs ved tanken og rystede den klamme følelse af mig. Derudover vidste jeg også at hun ville se din skæbne i et syn og udpege dig som enten Light eller Dark Angel. Bellamy puffede til mig og nikkede mod døren. Ved siden af den var der en lille pult hvor en opråber stod hver gang vi ramte den 1 april. "Georgia, Georgia Greys... Er der nogen der har set Georgia Greys??" Manden ved pulten så forvirret ud, han måtte have kaldt i lang tid. Min frygt forsvandt som dug for solen, jo tættere jeg kom på døren, jo mere sikker blev jeg på min skæbne... Alle i mit stamtræ havde været Light og vi alle havde været gode, selvfølgelig ville jeg følge i deres fodspor, jeg blev mere og mere sikker mens jeg klemte mig igennem mængden af teenagere. Da jeg endeligt nåede op til døren var der gået næsten to minutter. Opråberen mimede et: Held og lykke før han åbnede døren ind til et komplet mørkt rum. Frygten sneg sig ind på mig, jeg hadede mørke afskyede det. Jeg tog prøvende et skridt ind i mørket, før døren lukkede i bag mig med et rungende bump.

​Jeg træk været hurtigt, hurtigere og hurtigere. Selv mørket syntes at have skygger... Det gav mig myrekryb, jeg hadede mørke og var bange for det. Det gik op for mig som et lys, jeg hyperventilerede nu. Jeg var skrækslagen. Lige pludseligt tændtes et lys i det buldrende mørke, og rummet blev oplyst. En Asiatisk ung kvinde på omkring de tyve år sad på en stol og kiggede nysgerrigt på mig og med et stemme som tusinde undergange og opstandelser, som både var grusom og smuk på samme tid bad hun mig, sætte sig. Jeg kiggede rundt i rummet og opdagede en stol lige overfor hende. Hun var iført en gul kjole som stod perfekt til hendes mørke hår og øjne... vent hvad? Hendes øjne var lukkede men alligevel fulgte hun mig tæt da jeg satte mig. Jeg kiggede ned i gulvet, jeg vidste ikke hvad der skulle ske. "Englebarn kig på mig." Bad hun med sin røst. Jeg kiggede langsomt op og fik et chock da jeg så hendes øjne de lyste som ildfluer med en smuk glød af kærlighed og viden. Hun mumlede uforståeligt mod mig. I flere minutter stirrede jeg tryllebundet på den smukke kvinde. Men med et forsvandt lyset og hun så på mig med normale, skræmte engle øjne. "Tag imod denne velsignelse fra mig, Oraklet Elizabeth Silver..." Hendes stemme skælvede. "Gå ud ad døren, den mørke dør... Mit englebarn, Georgia Greys." Jeg så chorkeret på hende, jeg skulle være dark, nej... jeg var Dark. Tåre rullede ned over mine kinder, jeg ville ikke være en ond djævleskabning. Oraklet åbnede igen sin mund for at sige noget, men ikke noget jeg havde regnet med at høre fra hende. " Heaven don´t exist, it haven´t since the break, were hell on earth was created, i felt a pain, i was certain, it were the hell on earths creation, you´re the creator... Jeg er ked af det, jeg troede du ville vise dig at være lys." Lyset gik ud og jeg gik ud af rummet af den mørke dør, den som ville føre til min uventede skæbne.

_________________________________________________________________
Jeg håber i kan lide Bright Angels,

​Historien foregår i nutiden i englenes rige,

hvis i ikke allerede havde gættet det.

​Jeg vil publicere et kapitel hver Mandag og Torsdag...

Såfremt at de er færdige og gode nok.

​De vil være i ca. denne størrelse hver gang.

​Hvad syntes i om historien?? Georgia? hvad var godt og skidt??

​Det skal nok blive mere spændende men historien skal lige i gang.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...