Ved livets ende

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jul. 2017
  • Opdateret: 9 jul. 2017
  • Status: Igang
Kan man eksistere, og samtidig være usynlig?

0Likes
0Kommentarer
31Visninger

1. Kapitel 1

Klokken er 04:44. Mit hjerte slår hurtigere, og hurtigere. Jeg stirrer længe på det lille digital ur, indtil det endelig skifter. Normalt ville det have givet mig en glad følelse indeni. Men ikke længere. Før, elskede jeg klokken 04:44. Jeg ved ikke helt hvorfor. Måske er det fordi, fire altid var mit lykketal, og der ikke er noget der hedder 44:44 på digital uret.  Månens skær, skinner ind igennem det store vindue på mit værelse. Det skaber en spøgelses agtig atmosfære i rummet. Ellers også er det bare min fantasi. Måske er det mig der skaber den spøgelses agtige atmosfære. 

Jeg svinger benene udover sengen. Mine sorte cowboy bukser har en masse hvide malings pletter på, og min hvide trøje med tegningen af en sort kaktus, har en stor flænge oppe ved det ene ærme. Men jeg kan ikke skifte. Det kan jeg bare ikke.

Jeg går lydløst ind på min brors værelse. Jeg kan se, fra lyset over ved hans seng, at han sidder og skriver med en. Jeg går tættere på. Hans mørke krøller, skinner i lyset. Jeg får lyst til at rode rundt i dem. Præcist som jeg gjorde engang. ,,Sebastian?" Jeg hvisker. Ikke at han kan høre det,  men jeg kan godt lide tanken. Han kigger på mig. Eller rettere, lige igennem mig. Jeg går over til hans skrivebord. Før hang der billeder af ham og jeg. Vi var rimelig tætte. De hænger der ikke længere. Der hænger slet ikke nogen billeder, inde på hans værelser mere.  Ikke engang nogen enkelte familie billeder. Der er ingenting.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...