When bad girl meets Niall (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jul. 2017
  • Opdateret: 22 jul. 2017
  • Status: Igang
¤Historien foregår mens One Direction stadig er samlet¤
Katelyn Jackson lever livet sammen med hendes bedsteveninde Abey Brown. De fester, ryger og gør lige hvad de har lyst til. Abey har en flirt med den verdens kendte Zayn Malik som er en del af One Direction, og da hun trækker Katelyn med ind for at møde dem alle, åbner hun øjne for den søde, uskyldige Niall Horan.

22Likes
12Kommentarer
2298Visninger
AA

5. Kapitel 4

"Hvordan gik det så?" Abey er ikke til at holde for nar. Vi har sat os udenfor for at ryge, mens drengene er gået igang med en FIFA tunering. Som jeg faktisk har lovet at deltage i. Kun fordi de ikke tror på at en pige kan spille FIFA. Abey og jeg har endelig fået noget alenetid, bare hende og jeg. Det tog hende så også et stykke tid at slippe Zayn. Niall og jeg valgte at tage hjem til Zayn igen, efter vi havde spist. Han skulle alligevel hen til drengene, og så tilbød han at jeg kunne gå med. Abey ville alligevel sikkert ringe efter mig.

"Altså.. Det gik meget godt. Men jeg ved ikke helt.. Jeg vil helst ikke trække ham ind i mit liv og mine problemer" Jeg sukker. Det kunne da være meget sjovt at se hvad Niall gemmer på. Om han virkelig er så uskyldig som medierne siger.

"Katelyn altså. Han vil jo gerne. Det stråler ud af ham! Prøv nu bare at give det en chance. Måske han også kan gøre noget godt for dig" Hun hentyder til mine dårlige perioder. Alt for mange fyre og alt for meget druk og stoffer. Men har jeg virkelig lyst til at prøve? Jeg ved allerede nu at han kommer til at blive såret.

"Abey.. Du ved udemærket godt at der er mere i det end bare 'dårlige perioder'." Jeg kigger ud i haven. Dårlige perioder. Perioder som indeholder mere end bare druk og drenge. Perioder som ødelægger min krop, del for del. Kan jeg virkelig tillade mig at lukke ham ind i det her?

"Katelyn.." Abey tager min hånd.

"Jeg ved godt hvad du mener.. Men du kan ikke bare lukke alle ude.. Du er nødt til at leve dit liv" Jeg vender hovedet mod hende, og ser et lille smil fra hende, som gør at jeg ikke kan lade være med at smile lidt. Hun har altid været der for mig, og jeg ved at hun altid vil.

"Men.. Jeg ved jo ikke hvad der kan ske.. Kan jeg godt tillade mig at lukke ham ind i dét liv?" Jeg sukker igen. Hvorfor skal det også være sådan her. Hvorfor skal han være sød? Hvorfor interesserer han sig overhovedet for mig. Kan han ikke bare tage en af de millioner af piger, som gerne vil have ham?

"Katelyn.. Giv ham nu nogle dates og se hvad der sker. Uanset hvad kommer i til at skal se meget til hinanden. For jeg tvinger dig herover hver gang de er her" Hun prøver at ændre stemningen. Jeg trækker på skuldrene. Selvfølgelig kommer jeg til at se ham tit. Hvad skulle Abey dog ellers gøre?

"Katelyn! Det er din tur i tuneringen!" Liams stemme er høj og dyb. 

"Vi må hellere gå ind" Jeg kigger smilende på hende. Hun nikker, og vi slukker den sidste del af smøgerne.

 

"Forhelvede!" Harry smider irriteret sin kontroller fra sig, da jeg endnu engang scorer et mål i FIFA kampen. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at grine. Troede de seriøst at jeg ville spille tunering med dem, hvis ikke jeg vidste at jeg ville vinde?

"Hvordan kan du være så god?" Louis kigger overrasket på mig. Det er som om det slet ikke kan gå op for dem at jeg faktisk kan finde ud af det.

"Jeg spillede en del da jeg var mindre, man vokser vel aldrig fra det" Jeg trækker på skuldrene. Jeg lavede ikke andet i en periode end at spille FIFA. Det var seriøst hele mit liv.. Virkelig trist faktisk.

"Nå men vi har vidst en vinder" Mumler Harry surt, da kampen er slut. 2-0 til mig. Jeg smiler tilfreds og lægger kontrolleren fra mig. Så er den turnering slut, og det er nok sidste gang jeg får lov til at være med. Tvivler på at drengene tør at sætte sig op mod mig i en kamp mere. Drenge hader at tabe til piger.

"Tak for kampen drenge" Jeg læner mig tilbage i sofaen og griner. Det her er det fedeste. Drengenes reaktioner med at jeg var heldig i den første kamp.. Og den anden kamp.. Og så gik det ligesom op for dem, at de ikke kunne slå mig. Så sjovt.

"Jeg havde jo advaret jer drenge" Siger Abey grinende. Inden vi startede prøvede Abey at fortælle dem at jeg var bedre end de troede, men drenge er for højrøvet til at lytte efter sådan noget. Typisk.

 

"Jeg skriver i morgen Katelyn" Abey krammer mig farvel, mens jeg står i døren. Klokken er mange og det er på tide at komme hjem. Jeg er alt for træt til at være her mere, ingen søvn igår og ingen mulighed for at sove om dagen. Min seng kalder.

"Ja bare gør det, så ses vi" Jeg trækker mig ud fra krammet og smiler. De andre drenge er også på vej hjem, da Zayn og Abey skal have noget tid alene. Også forståeligt nok. 

"Hvilken vej skal du Katelyn?" Jeg vender mig om og ser Niall stå og kigge på Abey og jeg. 

"Den vej" Jeg peger ned mod vejen til mit hus. Godt nok er der et stykke, men jeg trænger til at få noget frisk luft efter bare at have været spærret inde i huset med 5 drenge hele dagen. Så trænger man virkelig til ro og frisk luft.

"Skal vi følges?" Han ser nervøs og bider sig i læben. Uh frækt. Ej Katelyn. Ikke tænk sådan. Drengen prøver jo på at være sød.

"Det kan vi godt" Jeg smiler sødt til ham, vinker farvel til Abey og lukker døren bag mig. Den lune aftenvind rammer mit ansigt blidt, og jeg trækker vejret dybt. Lige hvad jeg havde brug for. Jeg går ned af trappen og ned til Niall som pænt venter på mig.

"Men jeg bor ret langt væk i den retning" Vi begynder så småt at gå.

"Det gør ikke noget, jeg har masser af tid" Jeg kan høre smilet bag hans stemme. Sødt af ham at tænke på mig. Der er faktisk også begyndt at blive ret mørkt, og jeg er ikke særlig glad for mørke. Nærmere mørkeræd. Så dejligt at jeg ikke skal gå alene.

"Hvad laver du egentlig i din fritid?" Spørger Niall mig nysgerrig om.

"Ehm.. Jeg er skuespiller, men jeg har holdt lidt pause på det sidste" En pause som var nødvendig. En pause som jeg hader over alt på jorden. 

"Nårh ja. Du var hovedperson i The Broken Heart! Du var sygt god" Niall ord er rosende, og jeg kan ikke lade være med at smile. Ja jeg var en smule kendt, ikke sådan mega vildt, men folk vidste da hvem jeg var. Det var fedt nok. Desværre kom der andre ting i vejen, som nu gør at jeg må være lidt på standby. Jeg håber bare at jeg snart kan komme til at lave skuespil igen.

"Jamen jeg takker da. Du gør det nu også ret godt i din sangkarriere" Jeg kan ikke lade være med at grine lidt. Niall er jo berømt over alt i verden. Jeg er jo intet i forhold til hans berømmelse.

"Tja, pigerne elsker os da" Han griner.

"Nogen gør" Mit svar er flabet og han skubber forsigtigt til mig. 

"Hovhov.. Vær' da sød" Jeg kigger op og ser at han surmuler forsjov. Stakkels, lille Niall.

"ååårh, stakkels, lille Niall blev fornærmet" Jeg laver min stemme om så jeg snakker til ham, som om jeg snakkede som en baby. Jeg griner endnu mere, da jeg ser hans ansigtsudtryk. Han prøver på at virke fornærmet, men han er virkelig dårlig til det. Niall kan ikke lade være med at grine til sidst, og skubber endnu engang til mig. 

 

"Jeg bor her" Jeg kigger op på huset. Det er ret almindeligt. Normal størrelse og det hele. Men jeg bor her også bare alene. Det er rart med fred og ro når man gerne vil have det.

"Kan vi ses i morgen?" Niall er spørgende mens han betragter mit hus. 

"Kan vi sige i overmorgen? Jeg tror at jeg trænger til ro efter en hel dag med jer drenge" Jeg prøver at gøre stemningen munter, tiltrods for at jeg nærmest lige har afvist ham. Men jeg kan slet ikke overskue i mit hoved, at jeg endnu engang skal være oppe en hel dag. Jeg trænger virkelig til at hvile mig.

"Okay fair nok. Men så skal du også tage med mig ud at spise. Ordentligt denne gang, uden at brokke dig over for fin mad" Han kigger og smiler smørret på mig. Javel ja. Er det virkelig den eneste måde jeg kan få ro i morgen på? Men igen.. Hvem siger nej til god mad? 

"Okay så. Så skal jeg nok trække i en 'ordentlig' kjole og stadse mig op" Jeg genbruger hans ord, for at gøre min sætning endnu mere fin. Jaja Niall. Jeg skal nok se godt ud for dig.

"Godt. Så siger vi i overmorgen." Han lyser op i et smil. Han ligner faktisk lidt en lille dreng som lige fik sin vilje, men samtidig ser han bare så fandens sexet ud. 

"Jeps. Men så vil jeg altså gå ind. Tak fordi du ville følge mig hjem" Jeg tager et par skridt tættere på min hoveddør og vender mig om mod ham.

"Det var så lidt, sov godt" Han trækker mig forsigtigt ind i et kram, og lægger armene om mig. Hans duft rammer mig. Wow han dufter godt. Jeg lægger armene om ham også, og krammer ham stramt. Det føles mærkeligt bare at kramme en fyr. Det har jeg ikke gjort længe. Den eneste som krammer mig er Abey, og så selvfølgelig min mor når hun engang imellem er her. Men det sker ikke så tit. Det er altid Abey som hjælper mig igennem de svære tider. Hun er fantastisk.

"Godnat" Mumler jeg og trækker mig ud af krammet. Jeg bliver helt paf af at stå og kramme ham. Shit man.

"Godnat" Han smiler sødt, og vinker inden han vender ryggen til. Jeg lukker døren bag mig. Hvordan kan han allerede have så stor indflydelse på mig?

 

//Jeg tager til Dana cup hele næste uge, så der bliver der ikke noget skrivning desværre. Samtidig er jeg ved at få lavet coveret om og navnet, så det hele passer sammen :-) //

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...