When bad girl meets Niall (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jul. 2017
  • Opdateret: 22 jul. 2017
  • Status: Igang
¤Historien foregår mens One Direction stadig er samlet¤
Katelyn Jackson lever livet sammen med hendes bedsteveninde Abey Brown. De fester, ryger og gør lige hvad de har lyst til. Abey har en flirt med den verdens kendte Zayn Malik som er en del af One Direction, og da hun trækker Katelyn med ind for at møde dem alle, åbner hun øjne for den søde, uskyldige Niall Horan.

23Likes
12Kommentarer
2739Visninger
AA

4. Kapitel 3

Jeg slår øjne forvirret op, og kigger rundt. Nårh ja. Jeg er jo i Zayns hus. Jeg strækker mig og ruller om på siden for at se på min mobil. Klokken er kun 11.

"Endelig vågnede du, nu kan jeg endelig tænde for fjernsynet" Jeg kigger over på den anden sofa i stuen, og ser Niall lægge der. Han ser meget optaget ud af hans mobil.

"Du kunne da bare tænde det?" Jeg lægger mig på maven, så jeg kan kigge over på ham. Hans hår ser meget pjusket ud, men han har jo også sovet. Jeg kommer til at tænke på aftenen. Vi kyssede. Han er da egentlig lidt sød. 

"Ville ikke bare vække dig" Han smider mobilen fra sig, og vender sig mod mig. Han får fikset fjernbetjeningen frem, og tænder for fjernsynet. Han kigger på mig og smiler. 

"Det var hyggeligt igår" Hentyder han til kysset? Det gør han nok. Og jeg er 100% enig. Det må gerne ske igen. Det er også lidt overraskende at vi har skulle sove i samme rum, men alligevel har valgt at sove på hver vores sofa. Imponerende. Men jeg skal vel heller ikke bare springe på ham med det samme.

"Ja enig." Jeg vender mig på siden, og gaber. Jeg kunne faktisk godt sove igen. Der er helt stille i huset. Jeg tror stadig alle andre sover.

"Er du stadig træt?" Han kigger på mig og løfter øjenbrynet. Vi har like, sovet i 7 timer efter druk. Det er altså ikke særlig meget.

"Ja. Vi har da ikke sovet særlig langtid" Jeg kigger op på ham. Hans halvlange hår indrammer hans søde ansigt. De søde blå øjne stirrer direkte ind i mine. Han smiler til mig.

"Vi har da sovet i langtid. Hvert fald langtid nok. Vi kunne gå ud og få noget brunch?" Han bider sig i læben, og ser nervøs ud. Åh sødt.

"Det kan vi sagtens" Jeg smiler til ham og strækker mig igen. Det var så den søvn. Men hvem siger lige nej til brunch? Jeg sætter mig op i sofaen og skubber min dyne til side. Jeg kigger ned af mig selv og ser en af Abeys trøjer. Fordi hun skulle sove her i dag, så havde hun bare taget en taske med. Heldigvis for mig da. For ellers skulle jeg have sovet i mit tøj fra igår, og med makeup på. Det slap jeg heldigvis for. 

"Men er det sådan vi lige kan smutte forbi mig på vejen? Ellers skal jeg have det samme tøj på som igår" Jeg kigger bedende på ham. 

"Nah tror jeg ikke" Han blinker.

"Jo selvfølgelig" Han griner. Sjovt Niall. Jeg rejser mig halvt og skubber til ham. Jeg kan lige nøjagtig nå ham.

"Så sjov du er... Jeg går op og vækker Abey for at låne noget makeup" Jeg ryster på hovedet og rejser mig ordenligt. Han griner videre mens han lader som om mit slag gjorde ondt.

Jeg går op af trappen til Zayns værelse og banker på. Jeg vil nu helst ikke brase ind i en omgang sex.

 

"Det ser meget fint ud" Jeg kigger op på bygningen som han vil have vi skal spise på. Niall er forklædt. Det sidste jeg har brug for er også fans. Stedet hedder Lavina, og jeg har aldrig været her før. Men jeg har hørt at det skulle være ret fint.

"Det er super lækkert mad. Plus jeg har allerede bestilt bord, så du kan ikke sige nej nu" Han smiler til mig ud gennem hans forklædning. En cap, en stor hættetrøje. Han ligner bare en almindelig dreng. Eller, det gør han jo også i forvejen, men fordi hans lyse hår er dækket, lægger man ikke så meget mærke til ham. 

"Javel ja.." Mumler jeg og vi træder ind. Jeg mindes Abeys sidste ord;

"Vær nu sød ved ham. Han inviterer dig ud på date, kun dig og ham. Giv ham en chance Katelyn"

En date. Sikkert derfor vi skal spise sådan et fint sted. Det er jo bare brunch. Jeg tror ikke han ved hvordan jeg er. Jeg er jo slet ikke til sådan noget fint her. Jeg er mere til en pizza derhjemme i sofaen. 

Vi får et bord henne i hjørnet, og Niall tager forsigtigt sin beklædning af. Han kører en hånd gennem sit hår, for at sørge for at han ikke har hattehår. Nu ser han meget bedre ud. Han smiler til mig.

"Skal vi ikke bare begge have brunch? Vi kan vidst lige nå det" Jeg nikker bare og han vinker en tjener hen. Han ser ud til tit at være her. Hvert fald så kender han tjeneren.

"Vi skal bare have 2*brunch. Jeg vil gerne have kakao og æblejuice til, hvad med dig Katelyn?" Han kigger spørgende hen på mig.

"Eh, bare det samme" Han kigger op på tjeneren igen, og så er hun væk.

 

"Fortæl mig så om dig selv" Han kigger hen på mig, med mad i munden. Maden smager fantastisk. Sådan virkelig godt wow. Der er både amerikanske pandekager med nutella, bacon, scrambled æg og meget mere. Jeg får like, aldrig spist op. 

"Well. Jeg er ikke lige typen der tager ud og spiser sådan et fint sted her" Jeg tørrer mig om munden med min serviet.

"Hvem elsker ikke god mad?" Han trækker på skuldrene og smiler stort. True.

"Jaja.. Men take away mad, og så hjem på sofaen skader heller ikke." Det er sjælendt jeg fortrækker at spise ude. Jeg hader at spise foran folk i forvejen, og så hjælper det jo slet ikke at mange mennesker kan se mig spise vel. 

"Men udover det er jeg meget spontan. Jeg elsker at overskride grænser, og jeg hader bare at sidde derhjemme og lave ingenting. Der skal ske noget" Han kigger overrasket op på mig. Som om at det kommer bag på ham at jeg ikke gider sidde derhjemme, og fede den af. Niks Niall. Sådan fungerer det ikke her.

"Lyder fedt. Det vil jeg da gerne se mere til" Nu er det min tur til at kigge overrasket på ham. Niall.. Du aner intet om mig jo. 

"Pas på med hvad du siger. Du ved ikke særlig meget om mig, og det kan kun gå én vej. Ned af" Jeg kigger alvorligt på ham og lægger bestikket fra mig. Jeg har mange negative sider. Rigtig mange. Abeys stemme kommer op i mit hoved igen "Giv ham en chance" Ja det nemt Abey. Men jeg vil jo heller ikke trække drengen ind i noget lort?

Niall lægger også bestikket fra ham og kigger på mig. Så læner han sig frem og tager min ene hånd.

"Jeg er ikke bange, og jeg vil gerne lære dig at kende"

 

//Beklager ventetiden, men arbejdet kalder desværre rigtig meget disse dage

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...