Livsråd

Om tilgivelse, nysgerrighed og at være sig selv.
Til en terminsprøve i 9. klasse fik jeg til opgave at skrive en opgave om livsråd. Den skulle skrives, som var den blevet postet på en blog, og jeg skulle inkludere en artikelserie fra "Ung i dag", som handlede om netop livsråd - b.la. fra Hella Joof, Niels Hausgaard, Bjørn Nørgaard og Vincent F. Hendricks.
Jeg selv var tilfreds med min færdige opgave, som skaffede mig et 12-tal, og nu synes jeg, det er ved at være på tide, jeg deler den med jer. Jeg ved ikke, om den kan hjælpe nogen, men hvis den kan, bare det mindste, så er det jo vidunderligt.
Så her - et par livsråd fra de ovennævnte og mig selv. Jeg håber, I kan få lidt ud af det :)

0Likes
0Kommentarer
51Visninger
AA

1. Livet bør leves rigtigt

Ung i dag har oprettet et tema med titlen Livsråd, en artikelserie, som jeg selv ville have haft gavn af at læse for et par år siden. Faktisk vil jeg råde alle unge mennesker til at læse den, for vi kan alle bruge et par gode råd, uanset hvem vi er.
Vincent F. Hendricks, Bjørn Nørgaard, Hella Joof og Niels Hausgaard har i artikelserien givet deres råd til, hvad man skal bruge tid på i ungdommen. Bjørn Nørgaard snakker mest om, hvordan man skal lære sin egen computer, sig selv, at kende, så man ikke bliver vildledt af alt det andet, der foregår i vores mere og mere digitale verden. De andre fokuserer meget på, at man skal tage ud og opleve verden, at man skal gribe dagen, og at man skal lære, hvordan andre mennesker lever.
Jeg selv er enig med dem alle, og hvis jeg havde været lidt ældre end mine små 15 år, ville jeg også for længst være taget ud på en rejse for at opleve verden. For jeg har - og det tror jeg sådan set, de fleste har - en umættelig trang til at opleve noget nyt. Jeg er vokset op i et trygt hjem, hvor der aldrig skete noget nyt, hvor jeg vidste præcis, hvordan min uge ville forløbe, fordi det alt sammen var blevet planlagt. Hver søndag aften efter vi havde spist, tog min mor sin kalender frem og informerede os andre om, hvad vi skulle den næste uge, og hvordan det skulle ske, og hvem, der skulle hente og bringe, og så videre og så videre..
Men i takt med, at jeg er blevet ældre, har jeg fået en større og større trang til at komme ud af de gamle vaner og prøve noget nyt. Som sagt er jeg stadig ikke helt gammel nok til at tage ud og rejse alene, og jeg har min skole og mine lektier at passe, så jeg har ikke mulighed for at prøve noget, der er så tidskrævende som for eksempel en rejse til Indien eller Afrika, eller hvor jeg nu kunne tænke mig at rejse hen, men jeg har al mulighed for at prøve nogle nye, små ting - som for eksempel en ny sportsgren. Over en strækning på ca. et halvt år har jeg prøvet fem forskellige sportsgrene. Jeg synes, der er noget magisk over det øjeblik, hvor man lærer det grundlæggende indenfor en ny sportsgren eller et nyt sprog eller noget tredje.
For det er måske ikke bare en trang til at opleve, jeg har. Det er måske også en trang til at lære. Og de to ting, synes jeg, hænger sammen. Niels Hausgaard nævner i sit indlæg, at han synes, man skal tage ud at sejle. Ikke for sig selv, men på et fragtskib, for så lærer man at fungere i et afgrænset fællesskab, hvor alles indsats har betydning. På et skib lærer man ikke kun meget om, hvem man selv er, men også hvor vigtigt det er at være noget i forhold til resten af samfundet, skriver Niels Hausgaard. Selvom jeg ikke har så stor en lyst til at tage ud at sejle på et fragtskib, er jeg helt enig i, at det er en rigtig god ting at vide, hvor vigtig man kan være i forhold til resten af samfundet, selvom man ”bare” er sig selv.

For at gå lidt væk fra alt det med at prøve noget nyt, synes jeg, vi bør se på det, Hella Joof skriver - nemlig at man skal huske historien om de betroede talenter. Nu er det jo langt fra alle her i landet, og måske især ikke særlig mange unge, der er kristne, men lignelsen om de betroede talenter er faktisk rigtig fin. Den rummer en form for carpe diem-filosofi, og den handler kort sagt om, at alle har et talent, og hvis man har fundet sit, skal man bruge det. Hella Joof siger, at hvis hun havde vidst det, da hun var ung, var hun blevet statsminister i steder for sådan en ”forhutlet skuespillertype”.
Jeg vil næsten sige, at jeg synes, hun kommer med det vigtigste budskab, for der er alt for mange unge, der har en tendens til at være lidt dovne og egentlig ikke gør alt, hvad de kan, uanset om det handler om en historierapport eller deres rengøringstjans derhjemme. Jeg vil ikke lyve og sige, at jeg aldrig selv har sprunget over, hvor gærdet var lavest, for det har vi alle sammen, men jeg synes, det er et alvorligt problem for vores generation, at der er så mange, der så tit bare vælger den nemmeste udvej. Det nævner Vincent F. Hendricks også - han siger, at hårdt arbejde desværre er stærkt undervurderet i disse dage - og jeg kunne ikke være mere enig.

Hvis jeg nu skulle kigge tilbage på mit eget liv, hvilke råd ville jeg så give mig selv?
Jeg er ikke i tvivl om, at jeg, hvis jeg kunne rejse tilbage i tiden og besøge mit 10-årige selv, ville klaske den her artikelserie ned på mit skrivebord og befale, at jeg læste den, for den er altså nyttig. 10-årige Amelia havde uden tvivl haft godt af at høre lidt fra Vincent F. Hendricks og Niels Hausgaard, for hun var i den grad en tryghedsnarkoman, der ikke engang turde gå op på legepladsen uden sin søster eller sine forældre i hånden.
En 13-årig jeg ville have haft stor nytte af at læse Hella Joofs indlæg, for ærligt har jeg været noget af en doven teenager. Når man er teenager følger den måske lidt med, dovenskaben, men jeg ved, at den kan bekæmpes, og jeg ville have vidst det dengang, hvis jeg havde læst Hellas råd.
Bjørn Nørgaards råd er et, som alle mennesker, især unge, bør huske på, og det er et råd, som jeg skal tage med mig og huske på nu og senere i livet, for det handler meget om fremtiden, og min og resten af min generations fremtid ligger stadig og venter på os.

”Tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer. Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser.” Det er et citat fra Matthæusevangeliet, som jeg aldrig har kunnet glemme. Så hvis jeg til slut må give jer læsere et godt råd, så er det at tilgive. Det lyder simpelt, og det er det også. Det behøver heller ikke have noget med kristendom at gøre, overhovedet ikke. Jeg vil bare gerne udnytte muligheden for at give dette gode råd, for det gør én meget gladere at følge det råd, for når man tilgiver, behøver man ikke hele tiden være sur. Og som den sydafrikanske apartheid-modstander Desmond Tutu engang sagde: ”Uden tilgivelse er der ingen fremtid.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...