Quarter Horse

Addison Smith er en 17-årig pige, der efter et voldsomt styrt med sin hest, er blevet lam i benene. Hun er i sorg over sin hest, der ikke klarede styrtet, og samtidig kæmper hun for at kunne genvinde førligheden i sine ben. Midt i det hele slæber hendes forældre hende med til Texas, for at besøge hendes farbror og tante på deres western ranch, men dette er måske ikke så slemt, som først antaget.

0Likes
0Kommentarer
34Visninger
AA

1. Kapitel 1 - Tomhed

Addisons blik gled hen over præmievæggen. Den hun havde på sit værelse, hvor der hang samtlige rosetter, medaljer og billeder. På alle disse billeder, kunne man se en smuk hvid hoppe. Den var fotograferet i alle tænkelige positioner. Græssende, travende, galoperende, nærbilleder, og selvfølgelig en masse ridebilleder, hvor Addison smilede over hele femøren, på ryggen af det prægtige dyr. En tåre trillede ned af hendes kind, da tankerne igen, igen mindede hende om, at hun aldrig skulle kysse denne skønne hest på mulen igen, eller føle de bløde læber mod sin hånd, når hun gav den en gulerod. Kronen på værket var en collage hun selv havde lavet, som minde om sin bedste ven. 'Pandora', stod der med store bogstaver i midten af alle de sammensatte billeder. Ved siden af collagen hang en af hendes hestesko.

 

Hun pillede ved det armbånd hun havde på. Det var et smukt, flettet armbånd, som hun havde fået lavet hos en professionel, og det var lavet af Pandoras halehår. Der var flettet små perler og sten ind i det, så det glimtede lidt i lyset fra den smule middagssol, der trods de tykke gardiner alligevel sneg sig ind i rummet. Med ærmet tørrede hun sine våde øjne af, og tog fat på hjulene, af den kørestol hun sad i. Hun skubbede sig selv hen til døren, og bevægede sig ud i køkkenet, hvor hendes mor stod og gjorde brunch klar. Normalt havde moren aldrig tid til den slags, men her de seneste par uger, havde hun gjort brug af den ferie hun havde til gode på arbejdet, og var blevet hjemme, for at hjælpe Addison igennem den hårde tid, hun havde været udsat for.

 

"Godmorgen", den høje, lyshårede kvinde kiggede kort over på Addison, men fortsatte dog med at hakke i en agurk.

"Godmorgen," svarede Addison, og rullede videre ind i stuen, hvor hun dagen før havde efterladt sin bærbare computer. Hun tændte for den, og gik en masse billeder igennem, hvor Pandora var på. Der var også en del videoer af springstævner. Hun savnede det sug i maven hun fik, når hun kunne mærke det store dyr sætte af under sig, og flyve for en kort stund, hvor det ville føles som om verden omkring dem forsvandt. Hun savnede at springe så højt det overhovedet kunne lade sig gøre, eller bare suse over naboens marker i fuld galop, og mærke vinden tørre de tårer, der piblede ud af øjenkrogen, når farten var rigtig høj.

 

Livet havde aldrig været så perfekt, som da hun havde Pandora, og det føltes uendeligt uretfærdigt, at ét lille øjeblik, skulle ødelægge dette drømmeliv for altid. Hun havde brugt en hel fredag aften på at strigle, vaske og pakke den hvide hest godt ind i gamascher og dækkener, dagen inden et stort stævne. På dagen havde hun flettet manen og halen smukt op, og hvisket i de opmærksomme ører, som hun altid plejede, at det var nu det gjaldt. Nu havde de chancen for at vinde et mesterskab! De havde en flyvende, ubesværet og fantastisk, harmonisk runde. Den var hurtig og fejlfri. De red bedre end nogensinde før, indtil omspringningen. Hvad ingen vidste var, at denne runde skulle blive deres sidste nogensinde.

 

Pandora misfortolkede rytterens signaler, og i en kort stund inden en kæmpe oxer, opstod der forvirringer i kommunikationen mellem ekvipagen. Hoppen satte af alt for tidligt, og nåede at gå i panik, da det gik op for den, at den ikke kunne klare springet. Hesten landede nærmest midt i springet, og slog en enorm kolbøtte, der fik Addision til at flyve tværs gennem luften. Først landede hun tungt, og kort tid efter dumpede Pandoras store krop ned over hende. Hun lå under en spjættende hest, i det der føltes som en evighed. Hoppens panikslagende bevægelser, var det sidste pigen så gennem slørede øjne til sin hest, inden hun blev lagt op i en ambulance og blev bevidstløs, mens hun blev hastet til hospitalet. Da hun vågnede, kunne hun ikke mærke sine ben, og hun erfarede, at Pandoras ben og ryg ikke stod til at redde. De havde aflivet hende.

 

Én fejl. Ét øjeblik, havde ændret alt. Alt det, der havde været så perfekt, og tidløst. Dét, der skulle havde været for evigt, var nu blev opløst til uigenkendelighed. Tilbage havde hun kun tomheden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...