Det bekendte er nyt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jul. 2017
  • Opdateret: 23 jul. 2017
  • Status: Færdig
Kærlighedens farlige spil bliver fortalt gennem tre parter. Pigen - kan hun stole på ham? Drengen - kan han gøre det igen? Alt - kan de ikke se den hemmelige kærlighed, de føler, for hinanden?
// Piger 2018 - med emnet 'sandhed'

0Likes
0Kommentarer
77Visninger
AA

5. V: Pigen og drengen

Genkendeligt spiller den, den selvsamme melodi, som jeg hørte som barn. Hørte i hans favn. Omringet af kærlighed. Tryghed. Hun drejer så fint rundt, som hun står der. Armene over hovedet i en flot bue. Skørt af tyl. Håret i en knold. Den lille ballerina stråler endnu. Stråler af nostalgi. Melodien dør stille hen. Ligesom ham. En stille død.

Jeg lister over gulvet med mine bare tæer. Fødder som aldrig fik chancen. Ikke som ballerinaen. Trægulvet knager under min vægt. Sender kuldegysninger ned af ryggen. Han må ikke høre mig. I vindueskarmen står den tydeligere end nogensinde. Havet udenfor bruser voldsomt mod kysten. En urolig søvn. Dens metalliske kulde sender varme gennem mig. En varme jeg kun mærker gennem denne. Jeg drejer den rundt, så den kan spille videre. Live op. Lyden flyder ud i rummet. Fylder mine sarte ører med en vidunderlig sødme. Ballerinaen begynder at dreje rundt. En endeløs dans. Chancen er nu eller aldrig. Jeg springer ud i det. Kaster mig løs. Drejer med hende. Danser med hende.

En florlet banke på døren, får det til at gibbe i mig. Stopper det endeløse. Stopper dansen. Døren åbner sig på klem. Han kommer langsomt ind. En sjældenhed. Som han står der, med hans drillende smil. Med de kastanjebrune øjne rettet mod mig og min optræden, mærker jeg følelsen skylle ind over mig. En bølge af forræderiske følelser. Han er ikke den, du troede han var.

Hans sorte hår er redt nydeligt tilbage. Ikke som den sorte manke jeg engang kendte. En bjørn der er gået i hi.

Trægulvet knirker da hun prøver, at liste hen til vinduet. Hendes sted. Hun skal stoppe. Det bliver hun nødt til. Ellers kommer det til, at gøre ondt. På hende og på mig. Lyden strømmer gennem sprækkerne i det gamle træhus. Fylder mit værelse med sød musik. Vækker mig til live.

Revnen i spejlet får mit ansigt til, at dele sig. Offeret og forbryderen. De kastanjebrune øjne stirrer skarpt tilbage. Vidnerne.

Min hånd rækker ud efter den pastelblå skabslåge. Finder vej gennem rodet. Mit sorte hår bliver redt tilbage. Klar til en ny dag. En ny udfordring. En ny kamp

Jeg åbner døren ud til den forladte gang. Lugten af cigarrøg, minder mig om den foregående sejr. Skyer af støv står op omkring mine fødder, hver gang et skridt tager form. Gulvtæppets blodrøde farve er falmet med tiden. Rådnet. Død. Den føles fremmed mellem mine fingre. Dens rustne overflade efterlader orangerøde striber i mine hænder. Som hendes hænder. Hendes ryg. Hendes liv.

De passer sammen. Jeg drejer nøglen rundt. Hængelåsen går op med et smertefuldt klik. Hendes skikkelse kommer langsomt til syne. Hendes drejninger. Hendes dans. Jeg træder langsomt frem fra skyggerne. Det får det til at gibbe i hende. Hun stopper brat. Hendes honninggyldne hår bølger ned af hendes skuldre. Øjnene lyser smaragdgrønne. Lyser af angst. Lyser af had. Som hun står der, tager følelsen til. Jeg kan ikke forhindre det. Mit smil sniger sig frem. Hænger i mundvigen. Lokker drillende. Hun er heldigvis blevet klogere siden sidst.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...