Det bekendte er nyt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jul. 2017
  • Opdateret: 23 jul. 2017
  • Status: Færdig
Kærlighedens farlige spil bliver fortalt gennem tre parter. Pigen - kan hun stole på ham? Drengen - kan han gøre det igen? Alt - kan de ikke se den hemmelige kærlighed, de føler, for hinanden?
// Piger 2018 - med emnet 'sandhed'

0Likes
0Kommentarer
65Visninger
AA

3. III: Drengen og pigen

Den nystrøgede hvide skjorte hænger på bøjlen, da jeg kommer ud af badet. Jeg tørrer min veltrænede overkrop, og hænger håndklædet over sengegavlen. Jeg hopper i de marineblå bukser, og ser mig i spejlet. Nydeligt. En klat gelé lander i min hånd. Jeg kører det ud i håret med fingrene. Reder det til med en kam. Nu skal der spilles. Spille den, jeg i virkeligheden er. Spille mig selv. Den sidste knap bliver knappet i min skjorte. Endnu et glimt i spejlet. Ikke dårligt, slet ikke dårligt. Jeg snupper blomsten fra vasen på kommoden. Hun skal også nyde gallaaftenen. Dog uden selskab.

Jessica sidder ved vinduet, da jeg åbner døren ind til hendes værelse. ”En smuk rose, til en smuk pige”. Ordene forlader mine læber, som var det en kærlighedserklæring. ”Drop dit pis,” hun spytter ordene ud med afsky i stemmen. ”Nyd din gallaften”. Jeg smækker døren i bag mig. Vreden vælder op i mig. Jeg er klar. Klar til endnu en fangst. Til endnu en sejr.

Farven jeg har valgt, passer til mine øjne. Grønne. Smaragdgrønne. Den falder smukt mod gulvet. Ligger sig som et skjold. Passer på mig. Blonden på den øverste del kilder forsigtigt min hud. Et sæt øjne stirrer tilbage fra spejlet. Beundrer kjolen. Skal jeg? Da jeg lægger det sidste strøg af den glitrende øjenskygge, er jeg tilfreds. Jeg er ligefrem smuk. Smuk for hans skyld.

Uret tikker ved min side. Minder mig om, at tiden går. Den starter først om en time. Der er tid nok. Til endnu et digt. Mit andet digt.

Jeg vil følge dig.

Uanset vejen.

Jeg vil beundre dig.

Uanset situationen.

Jeg vil elske dig.

Uanset gengældelsen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...