Det bekendte er nyt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jul. 2017
  • Opdateret: 23 jul. 2017
  • Status: Færdig
Kærlighedens farlige spil bliver fortalt gennem tre parter. Pigen - kan hun stole på ham? Drengen - kan han gøre det igen? Alt - kan de ikke se den hemmelige kærlighed, de føler, for hinanden?
// Piger 2018 - med emnet 'sandhed'

0Likes
0Kommentarer
76Visninger
AA

1. I: Pigen og drengen

Jeg rækker uvilkårligt ud efter den. Den ligger så fint på mit natbord. Den røde ræv. Bogen, du giver liv, sagde han. Inden han forlod os. Forlod mig. Min bedste ven. Min far.

De kommer til syne, så hurtigt, som mine hænder skriver dem. Bogstaver bliver til ord. Som bliver til sætninger. Som bliver til et digt. Mit første digt.

Han løftede blikket.

Kiggede på mig.

Sorgen stod malet i ansigtet.

Øjnene blev mørke.

Frygten kom.

En skygge.

Og så til vejret. Det ser jo lidt gråt ud derude. Det vil klare op i løbet af dagen, men tag hellere en paraply med. Der vil være svag til jævn vind, så vær’ forsigtig. Temperatur mellem femten og nitten grader”. Radioværtens stemme flyder gennem køkkenet. Morgenmaden er ikke just mit favoritmåltid. I stedet griber jeg min grønne jakke, og kaster et blik i spejlet, der hænger i gangen. Mit honningfarvet hår stråler tilbage. Lyset i mørket. Jeg skubber hoveddøren op. Det lader til, at radioværten får ret. Små dråber drypper usikkert ned over mig.

Landevejen er øde. Ingen biler. Ingen mennesker. Ingen øjne. Kun mig og mine tanker. Jeg plukker en tusindfryd fra grøften. ”Elsker mig, elsker mig ikke, elsker mig, elsker mig ikke…,” de hvide kronblade flyver langsomt væk i vinden. Forsvinder ligesom ham. Ligesom mig.

Lyden af metal mod metal vækker mig fra en drømmeløs søvn. Jeg sætter mig op på albuerne. Kigger rundt. Alt er på deres plads. Intet er rørt. Intet er stjålet. Intet er blevet brugt. Måske ikke en hel drømmeløs søvn. Så snart mine fødder er plantet på jorden og jeg står op, tager hovedpinen til. Gårsdagens begivenheder kommer tilbage med lynets hast. Jessica. Rebet. Skrigene. Frygten i hendes øjne.

Hendes blik er et stik i hjertet. Had, sorg. Jeg krymper mig indvendigt. Den blødsødne dreng jeg spillede, er væk. Løgnen har trukket sig. Tilbage er sandheden. Blottet. Nøgen. 

Hun viger ikke blikket, fra den eneste kilde til lys, da jeg træder ind i hendes rum. Det lille vindue. ”Godmorgen, søde Jessi” min stemme er frastødende. Giftig. ”Hvor vover du…,”. Hun tier, da hun møder mit blik. Ordene hænger usagte i luften.

Jeg flår den ned fra knagerækken i vrede. Ikke lade dig påvirke. Jeg svinger læderjakken over skulderen. Låser hoveddøren op. De grå skyer samler sig over mit hoved. Regnen falder. Små dråber rammer mine arme. Jeg begynder, at gå i retning af skolen. Landevejen strækker sig så langt øjet rækker. En skikkelse bevæger sig forude. Hendes gyldne hår er ikke til, at tage fejl af.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...