SummerLove (Bind 2)

En helt normal ferie til udlandet, munder ud i et kærlighedshelvede. Vores hovedperson mærker nemlig det, at være forelsket for første gang, men i en uopnåelig person. Bind 2.

0Likes
0Kommentarer
192Visninger
AA

2. Forskrækkelsen

"OH MY GOD" råbte jeg i min forskrækkelse, over at der var en person bag badeværelsesdøren. Jeg mærkede da at min hæl havde viklet sig ind i min kjole. Jeg faldt lige på røven, og det blev sløret for mit syn. Jeg mærkede en hånd imod mit hoved, og mit syn begyndte stille at blive normalt. Da jeg næsten havde fået synet tilbage, kunne jeg mærke at jeg blev hjulpet op. "Are you okay? It was not on purpose to scare you like that". Jeg hørte ordene, men kunne ikke få dem oversat i mit hoved. Mit hoved pumpede hurtigt og hårdt. Det var som om at mit hoved var en stor byggeplads. Det blev hamret, skåret og slået. Efter at være kommet på benene hørte jeg igen nogen snakke. "Are you okay?". Jeg følte, kort efter spørgsmålet, en hånd. En stor hånd. Kørene op af mit ene ben. Blidt. Jeg kunne mærke hver en fingerspids på min bare hud. Hånden kørte hele vejen op af mit lår, i siden hvor der var hul ind til benet. Før jeg vidste af det var hånden allerede oppe ved toppen af mit ben. Jeg mærkede nu at den lille knude på mine underbukser blev bundet op. Jeg følte mine underbukser falde længere ned af mine ben. Hvad skete der? Jeg kunne ikke få mit syn klart nok, til at se hvem hånden tilhørte. Hånden bevægede mig nu ind under min kjole. På min balle, og længere i nu. Jeg tog mig selv i at lave en lille prusten, da jeg mærke en finger på afveje. Jeg hørte da et tydeligt råb inde i mit hoved. "STOP". Jeg tog hurtigt fast i mine underbukser, og mærkede hånden forsvinde fra min krop. Jeg skyndte mig så hurtigt jeg kunne at forsvinde ud af badeværelset. Lige da jeg kom ud af badeværesletfox, bandt jeg hurtigt en lille knude på mine underbukser. Jeg tog mine hæle i hænderne, og gik i høj fart ud imod poolområdet. Da jeg ankom til området, kunne jeg hurtigt spotte mit værelse, og vendte næsen i den retning. Jeg tog min ene hånd ned i min lille taske, og fiskede da nøglen til værelset op. Jeg løste døren op så hurtigt jeg kunne. Jeg gik ind og lukkede døren bag mig. 

Jeg vågnede brat ved lyden af banken på min dør. Jeg åbnede mine øjne i en fart, og så som det første gulvet. Jeg løftede mig selv op fra jorden, og bemærkede da, at jeg lå på gulvet. Jeg havde stadig min kjole på fra aftenen før. Hvad var der sket? Jeg kom på benene, og børstede støvet fra gulvet af mit tøj. "Hallo, er du vågen?". Det var min mor. Hun måtte stå lige udenfor døren, for jeg kunne hører hende, som stod hun lige ved min side. "Ja moder. Vent lige to sekunder" svarede jeg, mens jeg tog mine hænder til hovedet, som dunkede som en sindssyg. "Vi går ned og finder et bord. Kommer du snart?" sagde min mor. "Det er fint. I kan bare finde et bord, så kommer jeg ned til jer om lidt!" svarede jeg. Jeg hørte min mors skridt blive mere og mere utydelige. Da jeg ikke længere kunne høre hendes skridt, gik jeg ud på badeværeslet. Jeg var ikke andet end lige trådt ind på badeværelset da jeg blev forskrækket af mit eget spejlbillede. Jeg lignede et monster. Min hår var som en stor fuglerede, og hele mit ansigt så ud som var det blev smadret op af en væg. Jeg fandt min hårbørste frem og prøvede ihærdigt at redde mine lokker ud. Derefter fandt jeg noget tøj frem. Jeg tog det første jeg kunne tage fat i, og tænkte slet ikke over hvad jeg endelig tog. Jeg tog min taske, som af en eller anden grund lå på gulvet. Jeg tjekkede om min telefon og mine nøgler var i tasken, og gik så ud af døren. Jeg kiggede ned imod resturanten og så da min familie. De havde åbenbart valgt at vi skulle sidde udenfor, og spise morgenmad idag. Jeg bevægede mig tættere på bordet, hvor min familie allerede var i fuld gang med at spise. Man kunne høre bestik rasle, knive skærer og folk snakke på livet løs. Jeg satte mig stille ned på den stol som var ledig, ved bordet. Jeg trak vejret dybt, og prøvede at dæmpe min hovedpine ved at fokusere på mine omgivelser. Luften var fyldt med forskellige dufte af morgenmaden. Jeg kunne især dufte æg, da alle i min familie havde æg på deres tallerken. Jeg kunne mærke min hals tørrer mere og mere ind. Jeg gik derfor op til juiceautomaten, for at tage noget at drikke. Der var mange valgmuligheder. Æble, appelsin, grape, lime og gulerod. Jeg spekulerede over mulighederne, og bestemme mig for at blande æble og appelsin juice. Da glasset var tæt på at være helt fyldt op, stoppede jeg med at trykke på knapperne, og smagte hurtigt på det. Det smagte faktisk udmærket. Måske det var lidt en underlig blanding af smage, men det smagte overraskende nok ikke dårligt. Jeg tog en slurk til, og vendte mig roligt om. Da jeg vendte mig om, opdagede jeg hvor mange mennesker der faktisk stod i kø til juiceautomaten. Ups. Jeg kunne ikke lade hver med at smågrine lidt over det. Det var da komisk, at jeg ikke havde tænkt over at der var andre, som ville have juice. Inden jeg fortsatte ud til bordet, gennemgik jeg lige køen af mennesker. De så alle morgensure ud, undtagen én person. Mit blik stoppede. Personen her smilede bare, og grinte i takt med mig. Der kom billeder i mit hoved. Bizarre billeder. Billederne forstillede en mærk skygge. Billedet var inde i mit hoved, og kørte gentagende gange i mit hoved. Mit hoved blev nu fyldt op med små klip. Skyggen. En drink. Min familie. Mit spejlbillede. Alle mulige ting, som jeg aldrig havde set før. Jeg skyndte mig væk fra denne person. Det var nogen meget ubehagelige billeder, fordi jeg ikke vidste hvorfor de kom og hvad de forstillede. Jeg fik fart i mine ben, og var hurtigt ved bordet med min familie. Jeg satte glasset med juice i, på bordet. Jeg rystede mit hoved, for at fjerne billederne. Det lykkes, men jeg fik nu bare ekstra meget hovedpine. Jeg blev nødt til at sætte mig ned, før jeg kunne gå op og finde noget morgenmad. "Er der noget galt?" spurgte min mor, med en meget bekymret og lav stemme. Jeg kiggede op, og så da at hele min familie kiggede på mig, med bekymrende ansigter. "Jeg har bare sådan en forfærdelig hovedpine idag" svarede jeg, mens jeg tog min hænder op til hovedet. "Måske det er varmen. Du burde se og få drukket en masse væske idag" sagde min far, og prøvede at få øjenkontakt med mig. Jeg nikkede og trak vejret dybt. Min mor og min far tilbød mig da begge to, at hente mere at drikke til mig. Jeg takkede ja, og mærkede en dårlig samvittighed strømme igennem min krop. Jeg kunne ikke lide når jeg ikke selv kunne gøre ting. Jeg drak mit juice færdigt, inden min mor kom med to plastikkopper med koldt vand i. Jeg tog hurtigt imod dem, og drak dem med det samme. Det lettede lidt på min hovedpine, og jeg rejste mig nu op langsomt, og bevægede mig ind i resturanten igen, men denne gang for at fylde en tallerken med mad. Jeg ristede mig et mildgroft brød, tog en lille bakke med smør, og fyldte resten af tallerkenen med croissanter. Da tallerkenen var fyldt, fik jeg tilbage til bordet, og var allerede i fuld gang med at spise min mad. Jeg var virkelig sulten, og der var ikke lang tid før restauranten lukkede ned for morgenmadsbuffeten.

Efter morgenmaden forløb dagen meget afslappet. Vi fik skiftet til badetøj, jeg badede i poolen med min lillebror og far, og jeg fik læst et godt stykke i min bog. Hele dagen var så skøn. Vejret var tilstrækkeligt varmt, med små dejlige vindpust ind i mellem. Mit hoved var så dejlig afslappet og tankefri. Min hovedpine havde dulmet en del, siden morgenen. Jeg drak også vand i lange baner, og fik spist med jævne mellemrum. Jeg havde endda slet ikke set "ham" hele dagen. Det var skønt. Dette havde helt klart, været den bedste dag på hele ferien. Selv aftenen var dejlig. Indtil jeg igen begyndte at få bizarre billeder i hovedet igen. Jeg havde kommet til at tænke over, at jeg endelig ikke kunne huske aftenen før. Alt blev dog værre, da jeg senere på aftenen fik serveret en børnevenlig drink. Jeg havde sådan en deja vu fornemmelse i kroppen. Som om at jeg allerede havde smagt denne drink. Fornemmelsen blev endnu stærkere, da jeg fik taget en slurk af drinken. Nu vidste jeg med sikkerhed at jeg havde fået denne drink før. Min undren førte ud i at jeg måtte spørger mine forældre. "Har jeg ikke smagt denne drink før?" spurgte jeg undrende. Mine forældre kiggede på hinanden, og begyndte begge at smågrine. "Jov. Selvfølgelig har du det. Du fik den jo i aftes!" svarede min far mig, efter at have grin af mig i over et minut, med min mor. Hvorfor grinte de sådan af spørgsmålet? Jeg kunne da ikke huske, at jeg havde fået denne drink før. Jeg blev frustreret over, at jeg åbenbart havde gjort noget, som jeg ikke kunne huske. Jeg kunne ikke lade hver med at tænke på, hvorfor jeg endelig ikke kunne huske aftenen før. Den var som suget ud af min hukommelse. Jeg prøvede ihærdigt at ligge frustrationen fra mig, og gik derfor ud i receptionen for at tjekke mails. Da jeg trådte ind i receptionen, kom der atter ukendte billeder frem på min nethinde. Jeg prøvede at ignorer billedet, og gik med tunge skridt hen imod en tom sofa. Jeg satte mig i sofaen og fandt min telefon frem. Den havde endelig ikke særlig meget strøm. Hvorfor havde den ikke det? Jeg plagede ellers altid at lade den op hele natten. Hvorfor havde jeg ikke fået gjort dette i nat? Spørgsmålene kom susende frem og tilbage inde i mit hovedet, og jeg fik konstant underlige billeder blandet sammen med spørgsmålene. Efter en halv times tid, havde jeg fået ro på hovedet. Jeg havde tjekket alt hvad jeg skulle bruge nettet til. Jeg rejste mig, og kunne da mærke at naturen kaldte. Jeg vendte da næsen hen imod badeværelserne i receptionen. Jeg tog fat i håndtaget indtil døren, og fik et billede af en person. En person som af en eller anden underlig grund, stod bag døren. Badeværeslet endte med at være en stor tanke bermudatrekant. Hvor end jeg var i rummet, fik jeg billeder af scenarier. Jeg endte med at sætte mig panisk på toiletbrættet, for ikke at falde til jorden. Jeg fik nu et billede af en hånd. En hånd, som jeg syntes virkede bekendt. Jeg blev chokeret over videoen af hvad hånden gjorde, og håbede at alt dette bare et eller andet underligt jeg forestillede mig. Jeg skreg i frustration over billederne. Jeg stormede ud af badeværeslet, og fortsatte i høj fart hen til bordet, hvor min familie sad. "Jeg vil gerne i seng nu!" sagde jeg med et snær af panik i stemmen. Mine forældre så forskrækket ud, og samlede hurtigt deres ting sammen, og fulgte mig op i seng. Jeg valgte denne aften, at have min mor til at sove på samme værelse med mig. Jeg kunne klare tanken om at være alene med mine tanker, en hel nat. Jeg faldt heldigvis hurtigt i søvn, men vågnede midt om natten, og kunne nu huske aftenen fra billederne. Jeg kunne huske alt. Hvad pokker var der sket med mig?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...