SummerLove (Bind 2)

En helt normal ferie til udlandet, munder ud i et kærlighedshelvede. Vores hovedperson mærker nemlig det, at være forelsket for første gang, men i en uopnåelig person. Bind 2.

0Likes
0Kommentarer
630Visninger
AA

4. Flugten

Jeg kunne mærke et let vindpust. Det havde forskellige længder, styrker og følelser i mit ører. "Han" viskede i mit øre. Stille, men tydeligt. Jeg havde slet ikke bemærket, at han havde haft rykket så tæt på mig, så han kunne viske i mit øre, uden nogen ville opdage det. Min krop stivnede, og mit hjerte bankede hurtigt. Han var tæt på. Meget tæt. Jeg kunne mærke hans hofte ramme min. Jeg kunne mærke hans mellemlange badebukser, mod min bare hud. Badebukserne klistrede sin ind på mit bare skind. Jeg hørte ordene. Klart og tydeligt. "Meet me in the playroom tonight at 10 pm" viskede han. Ordene blev sagt, og han rykkede nogen centimeter væk fra mig. Da han havde rykket væk, løsnede min krop op. Den havde været så anspændt, at jeg helt havde glemt at lave den pågældende øvelse. Jeg satte fut i stængerne, og lavede øvelsen i vandet. "Han" kiggede på mig, og gav mig et sødt lille smil. Forventede han virkelig at jeg ville mødes, med en fremmed mand, på en stadigvæk fremmed lokation. Min plan virkede, men jeg begyndte nu at tvivle på om jeg kunne gennemføre den. Jeg havde ingen jordisk for at vide hvor langt han ville gå, og om hvad natten ville bringe. Han anså mig virkelig som en svag luder, som vil gøre alt hvad han sagde jeg skulle. Skulle jeg møde op? Hans smil kunne mærkes igennem hele min krop. Hver en celle og knogle mærkede smilet. En fornemmelse af varme og selvtillid, sejlede igennem mit blod. Et smil bredte sig på mine læber. Jeg kunne mærke hvordan blodet steg op til mine kinder, som han bemærkede, og han smilede da en ekstra gang. Han synes sikkert at det var sjovt. Han vendte sig da hurtigt rundt, og viste nu den næste øvelse. Jeg kunne slet ikke fokusere på at udføre øvelsen, da ordene stadig kørte rundt. Jeg spekulerede på det resten af aftenen. Hvad skulle jeg gøre? Jeg besluttede mig ihvertfald for, at gøre noget ud af aftenens look. Efter at have været i bad, tog jeg nogle blonde underbukser på, som ikke kunne bindes op i siden. Efter den underlige aften, havde jeg ikke iført mig de underbukser igen. Min BH matchede underbukserne, og som prikken over i'et, tog jeg en kort og tætsiddende kjole på. Den var sort, og havde en sølv lynlås, som gik fra nakken og ned til starten af numsen. Den var nedringet, og skjulte ikke meget af min hud. Jeg tvivlede på mit valg af tøj, og følte mig pludselig utilpas i tøjet. Det var generelt ikke mig, at vise noget af min krop frem. Jeg havde fået kjolen i en gave fra min veninde. Jeg trak vejret dybt, og forsatte med at udsmykke looket. Jeg ville gennemføre det. Jeg fandt en mellemstor halskæde, som kunne udfylde det bare rum fra nedringningen. Det var en sølvkæde med små blå og sølv diamanter i. Jeg elskede halskæden, fordi jeg havde fået den foræret af min mor. Jeg tog et par elegante, sølvøreringe formet som blomster i, som ikke var større end en lillefingernegl. Jeg tog et neutralt sølvur på, som ikke var alt for prangene. Af make-up gik jeg all in. Jeg startede med foundation, så øjenskygge og eyeliner, og sluttede af med mascara og lipgloss. Øjenskyggen var en mørk og forførende sort, med et snært af sølvglimmer. Det blev lagt meget diskret, og ikke med et alt for tykt lag. Af lipgloss tog jeg en neutral og cremet pink lipgloss. Farven var ikke særlig gennemtrængende, så det gjorde mest det, at det glimrede på læberne, så man lå mere mærke til dem. Mit hår fik lov til at være løst. Med en lille gennemredning, var mit hår glat og ufiltret. Jeg havde altid elsket mit lyse og lange hår. Jeg havde drømt, siden min barndom, at have hår som Rapunzel. Kunne det ikke være fedt at kunne hejse nogen op af et tårn, med sit hår? Det havde jeg ihvertfald altid syntes. Alt sad som det skulle, og jeg manglede bare mine flotte sorte stilletter. Jeg var godt igang, med at tage stilletterne på, da min mor stod foran mig, og kiggede bekymret på mig. "Har du tænkt dig at spise på restauranten, i dette?" sagde hun, imens hun pegede på min krop. "Ja. Er der da noget galt med det?" sagde jeg så selvsikkert og roligt så muligt. Jeg kiggede hende i øjnene, og smilte til hende. Hun kiggede dog stadig bekymret på mig. "Mor, det er okay. Jeg har vel lov til at føle mig smuk, og overdressed nogengange?" sagde jeg til hende, imens et fnis forlod mine læber. Hun smilte, og grinede let, imens hun fortsatte hendes vej ud på badeværelset. Jeg pustede lettet ud, og fortsatte med at binde mine sko. Jeg rejste mig fra stolen, og mærkede straks de ekstra centimeter højere jeg var blevet. Min højde gik pludselig fra at være nogen og 175 centimeter, til nogen og 180. Fra dette sted, kunne jeg spotte mig selv, i spejlet som var på klædeskabene. "Du gør det virkelig" lød det inde i mit hoved, mens jeg kort efter kiggede ned på min krop. Min mor var ikke helt klar til at gå, så jeg satte mig tilbage i stolen. Jeg kunne mærke underlaget synke ned under mig. "The Playroom". Jeg kunne ikke lade hver med at tænke at ordet faktisk, kunne forståes ret så kinky. Skulle det forståes kinky? Jeg greb fat i min telefon, og min finger trykkede hurtigt på internetknappen. Jeg fandt tastaturet frem, og trykkede tasterne K,I,N,K og Y, ind på søgefelten. Jeg fandt træng til at søge ordet på en ordbog. Forstod jeg det endelig rigtigt? Alt jeg fandt frem til, var at min opfattelse af betydningen, var rigtig. Jeg håbede da straks, at spillerummet ikke var ment som værende et kinky sted. Jeg hørte et lille grin over mine læber. Jeg kunne ikke forstå, at jeg lige havde brugt tid, på at søge sådan et ord i ordbogen. Mere nåede jeg ikke. Nu var min mor klar, og vi gik alle ned og spiste. Der var mange mennesker. Køen til bordbestilling var mere end 10 meter lang. Alle havde fint og fornemt tøj på. Jeg følte mig pludselig, ikke så ualmindelig. Jeg så endda en kvinde i køen, som godt kunne misforståes som værende en luder. Det var helt klamt. Jeg ville tro at hun havde brugt millioner af kroner, på botoxoperationer. Alt på hende var stort. Hendes læber, var større end hele min families læber tilsammen. Man kunne ikke fokusere på andet end de læber. I dette øjeblik, lovede jeg mig selv, aldrig at få botox. Efterhånden som vi kom længere og længere frem i køen, spottede jeg forskellige ting, jeg ønskede at sætte tænderne i. I aften havde maden i restauranten et tema. Til aftes, var temaet italiensk. Alle mine favoritter var på menuen. Pasta, pizza, baguetter og tiramisu. Imens jeg gloede på maden, kunne jeg mærke min mave rumle. Det var som bobler i maven, bare blandet med kramper. Heldigvis var det nu vores tur, til at blive ekspederet. Vi fik et bord næsten allerlængst væk fra døråbningen. Jeg kom dermed også til at sidde med ryggen mod muren. Jeg havde overblik over hele restauranten. I min studeren af mennesker, hørte jeg da en bekendt lyd. Den var tydelig, selv i alt larmen fra bestik og glas. Det gav mig et sug i maven, og jeg bemærkede at jeg stirrede. Min stirren stoppede først, da min lillebror viftede med hans små hænder, foran mit ansigt. Min familie kiggede alle i den retning jeg havde kigget. "Hvad er det der er så spændene?" spurgte min far forvirret. "Skam ikke noget, jeg tror bare jeg er træt" svarede jeg, mens jeg hurtigt vendte mit blik ned imod mine ben. Vi rejste os alle, og gik forskelligt rundt ved buffeten, for at finde noget at spise. Jeg var hurtig ovre ved de forskellige slags pasta, og fyldte min tallerken godt op. Jeg hørte et grin i mit højre øre, og bemærkede at det var "ham". Han kiggede på min tallerken, og grinede, men vendte hurtigt rundt og gik. Her bemærkede jeg hvilken lyd, jeg var blevet så optaget af. Det var lyden fra hans klipklapper, mod de flotte grå fliser, som var lagt i hele lokalet. Jeg gik dog videre i min søgen efter tiltrækkende mad. Da jeg vendte tilbage til bordet, var alle de andre også kommet tilbage, og min tallerken var fyldt op med pasta og lækker hvidløgsbrød. Ovenpå min pasta, havde jeg lagt et tykt lag, af en tomat lignende sovs. Den var lækker cremet, og havde en svag smag af krydderier. Det smagte forrygende. Til dessert tog jeg et lille stykke tiramisu. Jeg kunne sagtens have spist hele fadet, men min mave var utrolig fyldt, efter den store potion af pasta. Tiramisuen var dog ikke så tilfredsstillende. Den var lidt tør og kedeligt, og kunne slet ikke sammenlignes med min bedstemors opskrift. Hendes opskrift var himmelsk, og man kunne spise sig mæt fra tom mave. Jeg lod størstedelen af tiramisuen forblive på tallerkenen, da vi forlod bordet. På vejen ud, kiggede jeg mig tilbage, og så at "han" ikke havde forladt sit bord. Klokken var heller ikke mere en 7, så der var stadig godt og vel 3 timer. Jeg forsøgte det bedste jeg kunne, ikke at fokusere på tiden, men bare nyde aftenen med mine forældre og lillebror. Min lillebror og jeg gik sammen op på det ene værelse, for at hente et spil kort. Da vi kom tilbage spillede vi kort sammen med vores forældre. Vi fik spillet alle mulige forskellige spil kort. Vi havde endda spillet min lillebrors ynglingsspil, som var spillet "fisk". Spillet var sjovt nok, jeg var bare begyndt at blive træt af det, efter at have spillet det så mange gange førhen. Men alt der kunne få min lillebror til at smile, gjorder mig lykkelig. Han betød så meget for mig, at bare et smil på hans læber, kunne gøre mig lykkelig en hel dag. I løbet af aftenen blev der også hentet drikkevarer af flere omgange. Min lillebror og jeg drak cola, mens mine forældre drak rødvin. Da klokken var tæt på at være ti minutter i 10, måtte jeg finde på en måde at slippe væk. Alt i min krop fortalte mig, at jeg skulle blive og ikke møde op. Hver en muskel i min krop prøvede, at få min krop til at blive og blev tunge. Jeg havde et værre besvær med at få rykket min tunge og urokkelige krop. Dette opdagede mine forældre. "Er du okay?" spurgte min mor. "Ja da" sagde jeg med en dirrende stemme. "Jeg er bare træt. Jeg tror jeg går op på det ene værelse selv, hvis det er okay?" spurgte jeg i søgen efter at få lov til at få det ene værelse for mig selv. Jeg var ikke meget for det. Men jeg kunne ikke finde på andre måder, end at stikke af. Godt nok ville jeg stikke af, fra mig eget værelse, men det at skulle lyve for min familie, gjorder ondt. Meget ondt. Det var som om at jeg havde forråt dem. At jeg skuffede dem. Men jeg var nødt til det. Lige gyldig hvor meget min krop strittede imod, så var jeg også nysgerrig. I sidste ende, vandt min nysgerrighed over min samvittighed. Mine forældre kiggede bekymrende på hinanden, men kunne godt se at jeg var træt. "Er du sikker?" spurgte min far. Var jeg endelig sikker? Jeg blev i tvivl, men kunne ikke tillade at springe fra nu. "Selvfølgelig" sagde jeg, i mens jeg sendte et smil til mine forældre. Der var begyndt at blive tomt i baren og udenfor restauranten. Underholdningen var ovre, og mange af de folk der boede her, var børnefamilier. Der var dog stadig nogen tilbage, som godt kunne ligne nogen som havde planer om, at blive i baren resten af natten.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...