It's Like A Modern Fairytale

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jul. 2017
  • Opdateret: 9 aug. 2017
  • Status: Igang
Emma er en 19-årig pige fra København. Hun er, sammen med sin veninde, en af Justin Biebers største fans, hvis hun altså selv skulle sige det. Hendes allerbedste veninde, Sara, og hende selv, bliver studenter, og får en fælles gave, hvor de skal til en rigtig koncert med Justin i USA, med M&G? Men hvad sker der egentlig til den koncert? Får de den M&G, de virkelig håber på? No one knows... <3

27Likes
28Kommentarer
8546Visninger
AA

13. THE SUITCASE ARRIVES

 

KAPITEL 13: THE SUITCASE ARRIVES

 

Jeg vågner stille. Jeg mærker en beroligende hånd, der nusser mit hår. Et smil finder vej til mine læber, og jeg vender mig om, så jeg ligger mod Justin. "Godmorgen. Har du sovet godt, Emma?" Spørger han med en lidt hæs morgenstemme, der er vildt charmerende. "Sovet og sovet? Det ved jeg da ikke helt, om man kan sige, men ja. I de få timer, jeg har, har jeg da!" Svarer jeg, og smiler. "Hvad med dig, Bieber?" Tilføjer jeg, og ser ham i øjnene. "Ja, den har nok været fin. Altså... Ja? Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige?" Svarer han, og aer mig på kinden. Jeg bliver ved,med at få en salgs flashback fra i går aftes, og jeg kan ikke lade være, med at smile. Altså, jeg har været i seng, med Justin Bieber? What the Hell

 

Justin og jeg ligger bare i et godt stykke tid, og putter lidt. Pludseligt ringer min mobil. Det er Sara. Jeg ser bekymret på min telefon. Nårh ja! Jeg skulle jo egentlig have været hjemme på hotellet i går. Shit. Hun er sikkert en smule skuffet. "Hey Sassi, hvad så?" Spørger jeg, da jeg tager den, og ser på Justin. "Emma! Hvor er du? Hvorfor kom du ikke hjem i går? Jeg sad helt til klokken halv 2, og ventede på dig?" Siger hun, og jeg kan mærke, at hun koger lidt. "Undskyld Sara! Jeg har sovet hos Justin. Det hele blev en smule sent, og så faldt vi bare hen. Undskyld. Jeg ville have ringet, men ja..." Svarer jeg, og ser bekymret på Justin. Selvom han ikke forstår en brik, tror jeg alligevel godt, at han ved, hvad vi snakker om. "Uhh! Hvad lavede I så?" Spørger hun pludseligt interesseret, og skifter vist helt humør. "Hyggede, du ved," svarer jeg, og et lille fnis forlader mine læber. "Oh my fucking Justin!" Udbryder hun, og skriger lidt. Jeg griner, og rødmer en smule. "Er I sammen nu?" Spørger hun totalt overgearet, og jeg fornemmer, at hun virkelig er spændt. "Nej. Vi er vel bare flirts? I don't know, altså... Ja. Måske en blanding af flirts og kærester?" Svarer jeg, og Justin sætter sig op. Han gaber, og jeg fniser, mens jeg ser på ham. "Ej skat! Det er jo for vildt. Altså, hvem i alverden havde lige regnet med, at du faktisk ville få et personligt forhold til Justin Biiiieber?" Spørger hun, og jeg kan høre, at hun trækker vejret eminent hurtigt. "Søde. Jeg kommer hjem senere. Mon ikke også, at min kuffert er ankommet til lufthavnen? Ej, det ved jeg ikke. Men bare hæng på, du ved. Jeg kommer om et par timer, okay?" Siger jeg, og Justin smiler charmerende, selvom han jo ikke fatter et eneste ord. Eller, kun det, jeg siger på engelsk. 

 

"Hør, Emma. Det er vist på tide, at jeg får din Snapchat, eller? Du kan vel også få min private?" Siger Justin, og jeg smiler. "Mener du det, Justin?" Spørger jeg, og ser på ham. "Ja, selvfølgelig. I stedet for altid at skrive over beskeder, kan vi ligeså godt have nogle lidt mere private samtaler over Snap?" Siger han, og vifter en lille tot hår væk fra mit ansigt. "Ej, du har ret... Men altså, er jeg ikke lidt for, du ved, normal til at have din Snap? Og, hvad mon mine venner ikke vil sige, hvis de ser, at der står Justin Bieber på min venneliste?" Spørger jeg, og ser på ham, mens han smiler skævt, men charmerende. "Nej, du kan bare lave navnet hemmeligt, ik'? Så finder folk vel ikke ud af, at det er mig," forklarer han, og jeg nikker. "Jamen okay. Hvad er dit navn?" Svarer jeg, og går ind på Snapchat. "Okay, mit navn er dontbescaredbecauseyouneverknowwhoiam!" Siger han hurtigt, og jeg ser undrende på ham. "Don't-be-scared-because-you-never-know-who-I-am? Er det en joke?" Spørger jeg, og griner lidt. "Selvfølgelig joker jeg, smukke! Okay, mit rigtige navn er: Justinbiebersgirlfriend123," Siger han, og jeg rynker på næsen. Altså, hvad fanden? "What the fuck, Justin?" Spørger jeg, og ser på ham. "Altså... Folk vil nok ikke gætte på det, da det lyder som en fan jo!" Forklarer han, og jeg nikker med et grin. "Klart, klart. Jeg add'er dig lige. Mit navn er Emmajeeenseeen, altså med 6 e'er i Jensen," siger jeg, og add'er ham. 

 

"Morgenmad? Jeg er hundesulten," spørger han, og ser på mig, med et fristende blik. "Hmmh, ja. Det er jeg også," svarer jeg, og Justin fugter sine læber med spidsen af sin tunge. Han læner sig over mod mig, og giver mig et blidt kys. "Du er så sød, Justin!" Siger jeg stille, og ser ind i hans mega fine øjne, som også ser ind i mine. Et ret intenst øjeblik, lige fra morgenstunden - Men det gjorde mig intet.

 

Vi sidder i hans spisestue. Vi får scrambled eggs & bacon, altså min livret om morgenen... Lige udover pizza. Det er mega godt, seriøst! Især om morgenen. "Smager det godt?" Spørger han, og griner lidt, mens hans laver en lille sjov grimasse. "Ja! Det er fantastisk. Scooter er god til at lave mad," svarer jeg, og griner, mens jeg har en smule røræg i munden. "Mhm, tusinde tak for det lækre syn. Det var rart!" Siger han ironisk, og griner. Jeg griner igen, dog har jeg fået tygget af munden, og sunket min mad. "Det var bedre," tilføjer han, og smiler, mens han tager en tår af sin juice.

 

Hvor jeg altså bare elsker mit liv lige nu. Wow! Alt er i den fineste orden, og jeg lever da bare livet fuldt ud. "Justin?" Spørger jeg pludseligt, da vi har spist færdigt. "Ja Emma? Hvad så?" Svarer han, og ser bekymret på mig. "Altså, nu ved jeg jo godt, at der stadig går lidt tid, men hvad gør vi egentlig, når jeg rejser hjem til Danmark, og du igen begynder på din Tour? Det bliver vel lidt svært at holde kontakten så?" Siger jeg, og ser ned på min tomme tallerken, hvor der kun er et par små rester på. "Hmmh, det er jo et godt spørgsmål, mmh, men vi skal nok finde på en løsning, ik'? Vi skal nok finde ud af noget," svarer han beroligende, og jeg smiler smalt. Jeg tvivler ikke et eneste sekund på hans ord. Han virker vildt troværdig. 

 

Vi har fået normalt tøj på igen, dog har jeg en af hans t-shirts på og et par af hans hængerøvsbukser på, da jeg i hvert fald ikke lige skal have den stramme kjole på nu. Vi sidder bare på sengen og snakker, og pludseligt ringer min mobil igen. "Shit! Det er nærmest som om, at du er mere booked end mig. Din mobil ringer jo mere end min," siger han, og griner. "Stop! Det er altså vildt irriterende," svarer jeg, og tager den. Jeg kan se på nummeret, at det ikke er dansk, så det må jo være amerikansk.

 

"Hi, it's Emma Jensen," siger jeg, og Justin smiler. "Hello. You're talking with Henry James from Los Angeles International Airport. I heard something about that your suitcase not arrived, when you arrived to USA. I can tell you that it's arrived now, and you can pick up your suitcase with the Info station with the baggage carousel," lyder det, og jeg smiler. "Ej, tusinde tak for informationen. Jeg henter den senere, når jeg lige får tid. Tak, hej!" Svarer jeg, og ser på Justin. "Min kuffert! Den er endelig ankommet i lufthavnen, Justin!" Udbryder jeg, og han smiler. "Fedt!" Svarer han, og jeg smiler. Jeg kommer hurtigt i tanke om, at jeg nu endelig kan give Justin sin oprindelige gave. Det er ret syret at tænke på, at hvis Justin ikke havde givet mig sit nummer, og vi havde fået en personlig forbindelse, vil han nok aldrig få vores gave. 

 

"Justin. Jeg tror desværre, at jeg må komme hjem til Sara. Jeg er ked af det, men ja. Det er nok ved at være tid," siger jeg til Justin, da klokken er omkring middagstid. "Neej! Ikke endnu. Du kan da ikke gå nu," siger han, lægger sine håndflader op af hinanden, og ser på mig med et bedende blik. "Justin! Stooop, du må ikke det der. Jeg skal altså tilbage nu!" svarer jeg, og aer ham på kinden, mens han laver de mest tiltrækkende øjne. "Søde nej!" Siger jeg, og jeg giver han en blid lussing, eftersom min hånd allerede er placeret på hans kind. Jeg griner, og han tager sig til kinden. "Av! Hvad laver du?" Udbryder han, og griner højlydt. "Du har skam fortjent den, lille mr. Bieber!" Siger jeg, og kysser ham. "Jamen, skal jeg køre dig?" Spørger han, og smiler skævt. "Må du det, uden Scooter eller nogen?" Spørger jeg, og griner. "Jaja! Min gule Lamborghini holder lige omme i haven!" Siger han, og nikker, mens han peger mod væggen, hvor haven ligger udenfor. "Shit, hvor er du en gentleman, Justin!" Siger jeg, og puffer til ham. 

 

Justin åbner døren til passagersædet i hans Lamborghini, og jeg sætter mig genert ind. "Tak!" Siger jeg, og tager selen på. "Alt for dig, søde!" Siger han, og smiler, mens han selv sætter sig ind på førersædet. "Så går turen til lufthavnen, eller?" Spørger han, da han trykker speederen ned. Hold da op, en lækker lyd, den bil har. Den bil er for fed. Dens døre åbnes ikke, men de "hejses" op, på en måde. "Ja, det kunne være fedt, bare at få hentet den kuffert med det samme, og så kan du også få din gave med det samme!" Svarer jeg, og griner lidt, mens jeg kører en hånd igennem mit lange, mørke hår. "Du er charmerende, når du gør det der," siger Justin, men hans øjne har været rettet på vejen lige siden, vi kørte ud af hans indkørsel. Men jeg går ud fra, at han nok har fornemmet det ud af øjenkrogen. "Du er charmerende hele tiden, Bieber!" Svarer jeg, og ser på ham. "Hold op! Du giver mig... Du ved, søde!" Svarer han, og griner lidt, mens han hurtigt ser på mig, med et blink i øjet, og derefter rettes hans blik mod den trafikerede vej. "Justin!" Siger jeg, og griner. Giver jeg ham virkelig boner, bare jeg giver ham et kompliment? Jeg tvivler. Vi er jo nærmest kun venner... Der har været sammen, heh.

 

Jeg rødmer lidt, da jeg ser på ham, og han virker så koncentreret på vejen, så jeg smiler lidt. "Nyder du, hvad du ser, Emma?" Spørger han, og griner lidt, mens han slikker på sine læber, for at fugte dem. "Ja, det kan man vel godt sige," svarer jeg, og ser på vejen. "Det var da godt," svarer han, og koncentrerer sig nøje om at dreje. Han er nok ret bange for, at bilen kan blive ridset, eller noget. "Du koncentrerer dig rigtigt, hva'?" Siger jeg, og griner lidt. "Ja, selvfølgelig. Jeg vil jo ikke have, at der sker der noget, vel?" Svarer han, og ser på mig igen med et blink i øjet, og jeg rødmer endnu mere. "Er det ikke for bilens skyld, at du er så forsigtig," spørger jeg undrende, og rører lidt ved sædet. Mmh, ægte læder. Det er sgu the Reallyoh Dealioh. Hold da kæft. "Nej da! Jeg har forsikring på, og jeg kan købe en ny, hvis det går helt galt. Altså, ikke for at lyde arrogant, som du kaldte mig i går, eller noget," siger han, og jeg ryster på hovedet, mens jeg griner lidt. "Du er seriøst vild, Bieber! Og grunden til, at jeg kaldte dig arrogant, var fordi din plan var, at tage røven på mig," siger jeg, og han griner. "Jeg testede dig bare, Emma. Der er forskel, du ved!" Siger han, og aer mig hurtigt på kinden. 

 

"Nå. Jeg bliver her, og prøver at gemme mig for alle, så skynd dig lige at smutte ind og hente den," siger han, da han parkerer ved lufthavnen. Jeg nikker, og stiger ud. "Ses om lidt, søde!" råber Justin efter mig, og jeg vender mig om, så jeg går et par skridt baglæns, og sender ham et luftkys, og jeg ser, at han smiler. 

 

Jeg kommer ud fra lufthavnen, kørende med min trolley. Justins Lamborghini er ikke svær at tage fejl af, da den bare lyser op, på en helt fantastisk måde. Han stiger ud ad bilen, og småløber over til mig, og tager trolley'en. Han smider den om i bagagerummet, og vi skynder os ind igen. Man kan nok godt tro, at han ikke har lyst til at møde sine fans, når han sådan gemmer sig, men det må da også være træls engang imellem, hele tiden at tage billeder, og blive krammet, kysset og skreget af, så jeg er helt cool med det. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...