To synsvinkler

Carrie er en pige på 15. Hun har lige siden hun var lille, hvor hun var i en ulykke haft to synsvinkler på alting. Den dag hun fyldte 15, valgte hun at starte med at skrive alt ned.

0Likes
0Kommentarer
57Visninger
AA

1. Fourteen years ago.

Fourteen years ago.

 

 

Det hele startede da jeg var 1. Jeg kørte i bil med mine forældre, vi var på vej hjem fra en sammenkomst, og de havde drukket ret meget. Jeg sad på bagsædet i min autostol. Jeg græd fordi de kørte stærkt og jeg havde stadig ikke vænnet mig til mørket i bilen. Min far som sad bag rattet, kørte ned af et skarpt sving og så landede vi i grøften. Min dør havde ikke været ordenligt lukket så den åbnede og jeg trillede langsomt ud af bilen. Min far og mor nåede ikke ud før de landede i søen og blev bevidstløse. 

En forbipassende kører havde set os og skyndte sig hen til os. Han ringede hurtigt efter politiet da han så bilen var væk og jeg lå alene i græsset. 

Jeg husker det som om at politiet først kom efter hundrede år, men det er nok bare mig. Manden tog mig op for at trøste mig, men som sagt var jeg kun 1 år, så den eneste der kunne trøste mig var min mor. Da ambulancen kom skyndte de sig at lægge mig derind, men jeg kunne kun blive indlagt hvis jeg havde et navn og en værge. Det var den måde jeg fik mit navn. Carrie. Og jeg fik min, nu plejefar. Mine forældre var døde af at være bevidstløs for længe under vand. Jeg kan huske at jeg var indlagt i 2 dage og de lavede en masse undersøgelser på mig. 

Manden tog mig med hjem, og så levede jeg der sammen med hans kone og hans børn. 

En af hans børn var 1 år ældre end mig, så jeg havde altid en legekammerat. Og hans andet barn var kun lige blevet født.

Jeg voksede op i et dejligt, trygt hjem med nogle lidt for overbeskyttende forældre. Og nogle dejlige søskende. 

Da jeg var omkring 2 år, lærte jeg mig selv bedre at kende. Jeg fandt ud af at ulykken havde gjort så jeg havde 2 synsvinkler. Altså at jeg skiftede synsvinkel hver dag. 

Nu er jeg fyldt 15, og jeg har endelig tænkt mig at fortælle jer om mit liv med to synsvinkler. 

 

Jeg vågnede ved et stort brag. Det var min nabos dreng der havde tænkt sig, at fyre fyrværkeri af klokken 6 om morgenen. Jeg stillede mig over til vinduet.

''Hey! Stop det pis. Klokken er 6'' Råbte jeg ned til ham.

''Hey! Gå i seng igen. Klokken er 6'' Råbte han tilbage. Han smilede.

Jeg grinte af ham, og gik igang med dagens dagsorden. 

Tøj. Mad. Ud.

Efter det, gik jeg ud til naboens dreng. 

''Hvad hedder du, så nabo?'' Sagde jeg.

''Jonah. Hvad med dig nabo?'' Svarede han.

''Carrie'' Sagde jeg stolt.

Han kiggede forskrækket på mig.

''Er du den Carrie?..'' Svarede han.

''Ja'' Svarede jeg koldt. Havde det virkelig en betydning?

Jeg kunne hører en bil komme kørende imod os. Jeg tænkte ikke over det indtil jeg så at Jonah stod midt på vejen.

''PAS PÅ!'' Skreg jeg af mine lungers kraft.

Han hoppede direkte ind i mine arme, men jeg greb ham. 

''Wow, tak. Det kunne havde endt galt det der'' Sagde han forpustet.

Jeg smilede bare til ham og kiggede ind i hans store blå øjne.

 

- P

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...