Sureal love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jul. 2017
  • Opdateret: 2 jul. 2017
  • Status: Igang
I denne fortælling følger vi den unge Skyler der har et helt noramlt liv, men det ændres godt og grueligt da hun møder Will som hun falder pladask for... Will er mystisk og ikke helt til at blive klar på- Skyler kan se gnisten imellem dem, men er gnisten der virkelig ?? Dette er en historie om Ugengældt kærlighed og hvor ondt den kan gøre ...

Denne historie er baseret på virkelige hændelser

0Likes
0Kommentarer
39Visninger
AA

2. Will .

Med et stod han der. Han var så engle smuk at det ikke var til at tro. Mit hjerte slog klik, og jeg prøvede at berolige mig selv ved at trille tommelfingre bag min ryg.

Han havde store grøn-blå øjne, langt karamel brunt hår, han havde dog sat det op i en knold i nakken, hvilket fik ham til at se helt afslappet ud, han var ikke så høj, men meget spinkel, iklædt en grøn ternet skjorte, knappet helt op til halsen, og sorte stramme jeans.

Jeg smilede til ham da han så på mig, og han smilede skævt.

*Jeg var ramt... og ikke bare almindelig ramt.. sådan rigtigt...* - tag sig sammen tænkte jeg og prøvede at rette ryggen og se fokuseret ud , som om jeg havde nogle Lunde styr på tingene.

"Hej!" Udbrød jeg. Alt frøs omkring mig,

Han små grinede, og kom derefter hen til mig og gav mig hånden.

"Hej... du må være ny... jeg hedder Will" sagde han og smilede igen.

"Skyler." Sagde jeg og tog hans hånd. Det var et fast håndtryk. Vi stod der lidt tid... han tøvede lidt, med endnu et frækt smil på læben, som jeg bare faldt endnu mere pladask for.

"Ehm... vil du med ind?" Sagde han og pegede på døren ind til musik lokalet .- "vi skal spille nogle numre her om lidt... du er velkommen til at komme med ind og høre" :)

Jeg smilede nervøst, men nikkede så. "Det lyder godt.. det vil jeg da gerne" sagde jeg,

Jeg fulgte efter ham ind i lokalet, hvor jeg blev mødt at flere blikke, og endnu flere mennesker. Jeg sank en klump. Jeg var ikke særlig god til mennesker. egenlig skal man have noget ganske specielt over sig, før jeg lukker dem ind i min verden. Ikke fordi jeg er dømmende på nogen måde, men jeg lukker ikke bare alle ind hos mig, de skal være noget ganske særligt , før de kan se den rigtige Skyler Penderghast.

Og det var Will. Han var noget ganske særligt.

Will gik hen og tog en guitar , han smilede til mig, hvorpå han begyndte at spille lidt på strengene. Overraskende var han helt vildt god.

Han holdt blikket på mig, og jeg blev genert så jeg kiggede ned i jorden .

PLUDSLIG var der en der satte sig ved siden af mig. Det var vidst deres lærer, han rakte sin hånd hen imod mig.

"Hej med dig!! Du må være Sky Penderghast" sagde han med et stort smil på læben.

Jeg rynkede brynene "Det er Skyler !"rettede jeg ham - og halv smilede.

"Årh ja!! Skyler!! Velkommen til" sagde han og så begyndte han at sidde og jamme lidt på en bas.

Pludselig var der en der satte sig ved trommerne, og en stillede sig ved mikrofonen, Will på guitar og Læren ( som jeg aldrig havde fået navnet på) på Bas, og Lige PLUDSLIG flød de bare sammen, og det lød helt vildt sindsygt godt. Jeg kendte godt nummeret de spillede , det var en af mine ynglings numre- "High And Dry"'med RadioHead.

Jeg sad og rokkede til musikken, og da jeg kiggede op, så jeg at Will's blik var rettet direkte mod mig, og han flyttede det ikke. Jeg rødmede, jeg var nød til at kigge væk- mig og øjenkontakt var ikke de bedste venner. Jeg smilede for mig selv- hold nu kæft hvor var han sød. Han var jo helt fantastisk!

Da skolen var slut, fulgtes jeg med Will ned af vejen.

"Nå! Hvordan har din første dag så været" spurgte han og så på mig :)

Jeg trak på skuldrene. "Overraskende god må jeg sige ;)" sagde jeg og så på ham .

Han var virkelig smuk ! Forstil jer en engel. Det lige før jeg troede at han var det

Han smilede ."det er jeg glad for .." sagde han, og da vi kom ned forenden af vejen, drejede han om på Hælene og så på mig igen: "nå jeg skal ned af vejen her, mit hus ligger nede for enden .. kommer du imorgen ?" Sagde han med et smil, og han kneb øjnene sammen da solen drev væk fra en sky, og ramte ham lige i ansigtet , hvilket også fik hans ansigt til at lyse op.

Jeg nikkede."bestemt"

"Så vil jeg se frem til at se dig" sagde han - så gav han mig et hurtigt kram, og traskede ned af vejen, og forsvandt rundt om hjørnet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...