Kære Snapchat

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2017
  • Opdateret: 29 jun. 2017
  • Status: Færdig
Brev til Snapchat fra en tidligere ven //Bidrag til 'Piger 2018' under emnet ensomhed//

3Likes
0Kommentarer
149Visninger

1. Kære Snapchat

Jeg husker tydeligt vores første møde. Du var så venlig, du åbnede op for hele denne nye verden, og lille nysgerrig mig, jeg kunne ikke vente. Du må da nok kunne forstå, at alt det du bød på, det kan være svært for en 13-årig pige at takke nej til. På det tidspunkt havde Ensomheden og jeg opbygget et temmelig godt forhold, og selvom det kan være svært at sige farvel til en god ven, så kunne jeg mærke, at jeg var parat. Mine forældre var ikke sikre. Du var ny, du var ukendt, og i deres øjne var du også temmelig farlig. For tænk hvad du kunne lokke mig til. Men jeg bød dig velkommen med åbne arme, for du gav mig alle de ting, som Ensomheden ikke havde kunnet give mig.

Og vi havde en god start. I løbet af ingen tid havde jeg glemt Ensomheden. Du har hjulpet mig med at få så mange nye venner, venner som jeg uden din hjælp aldrig ville have haft kontakt med. Men det er jo lige netop det, du kan. Du skaber forbindelser, du vedligeholder forbindelser og du støtter en. I medgang og modgang.

Vi blev så tæt knyttede, at mine forældre blev bekymrede. Pludselig ville de møde dig. Og ellers ville det få konsekvenser. Så jeg præsenterede dig for dem, for jeg ville jo gerne være denne gode datter uden stuearrest, som mine forældre kunne stole på, så jeg viste dig frem. Jeg fortalte, hvor god du havde været for mig. Hvor god du var for mig. Og hvor meget du hjalp, når Ensomheden prøvede at snige sig tilbage i mit liv. Men jeg ville ikke have ham tilbage, og du havde støttet mig, da vi, Ensomheden og jeg altså, havde det store skænderi, der blev enden på vores venskab. Du var en ven, der aldrig svigtede.

Mine forældre var stadig skeptiske, men de accepterede dig som en del af mit liv. De rynkede på næsen, når du optog min tid, hvor der normalt var familiefilm, eller når du kom besøg midt i en samtale. Men de forbød dig aldrig at komme, for de kunne se, hvor glad du gjorde mig. Du var altid lige i nærheden, og du skulle nok sørge for, at vi så dig. Du larmede, du rystede og du lyste hele rummet op. Du var opmærksomhedskrævende. Så krævende at jeg i nogle perioder havde svært ved at sige fra overfor dig. Du fyldte hele min dag, og jeg var hele tiden opmærksom på dig. Hele tiden skulle jeg høre dig, om du havde nogle nye beskeder fra mine venner, som du skulle viderebringe, og når du ikke havde, så blev jeg sur på dig. Fordi du lod mig vente.

Min kære dejlige Snapchat, al denne vrede var slet ikke fair overfor dig. For det var min skyld. Jeg kunne ikke styre mig, men det er desværre den indflydelse du har på folk. Du får dem til at glemme omverdenen omkring dem, og du er ret god til at sætte dig selv i fokus. Men du kan jo ikke selv gøre for alt den charme du udstråler. Jeg blev fanget i din strålende charme, og jeg kunne ikke se alle de konsekvenser et venskab med dig kan give. Jeg skulle måske have lyttet lidt mere til mine forældre, men du kender jo os unge mennesker. Det sidste vi gør, er at tage imod råd fra vores forældre.

Jeg kan se, at det ikke bare er mig. Hele verden er blevet grebet af din uendelig kærlighed og alle dine sjove jokes. Du kan være modbydelig nogle gange, men ingen er fejlfri. Du holder ikke altid helt på de hemmeligheder, som man betror dig, men det sker for enhver god ven. De afslører engang imellem ens hemmeligheder. Og måske har du også i en periode rodet dig ud i noget snavs med nøgenbilleder, og du ved jo godt, at det er forbudt område, men ligesom jeg blev grebet af at blive en del af din verden, så blev du også grebet, og at du endda kunne blive leverandør for disse billeder, jeg forstår det kan være svært at sige nej til nogle tilbud. Jeg kunne jo heller ikke sige nej til dig.

Alt det lys du udstrålede. Du blændende mig, så jeg så ikke, hvordan du også havde fået kløerene i alle omkring mig. Men jeg bliver ikke længere blændet. Mine øjne er åbne, og jeg lader mig ikke tryllebinde igen. Du begyndte at stjæle mine veninder og pludselig begyndte vores venskab at smuldre. Fordi du havde taget dem. Vores tidligere kærlige forhold er væk. For det er ikke okay at stjæle andres venner. Der er grænser, og du har nået min. I starten var det fint nok, for vi kunne vel godt dele lidt tænkte jeg, ligesom min søster og jeg altid deler tøj, men så begyndte du at bruge mere tid sammen med dem end sammen med mig, og der begyndte jeg at blive mistænksom. Og såret. Mistænksom fordi du smigrede dig ind i alles hjerter. Såret fordi jeg opdagede, at du ikke kun var lys og god. Du kunne også være mørk og ondskabsfuld.

Så dette er mit afskedsbrev til dig. Jeg ønsker ikke dette venskab mere. Du har hjulpet mig med mange ting, og jeg vil altid være taknemmelig over den tid vi fik sammen, men det er slut nu. Jeg ved, at Ensomheden nu vil komme tilbage, det har den kæmpet med lige siden vi blev uvenner. Og jeg ved også, at mens jeg sidder med Ensomheden så vil du sidde og grine med mine venner. Men det er okay. Jeg kan ikke indrømme, at jeg nyder Ensomhedens selskab, men det er en trofast ven.

Så tak for alt Snapchat!

Fra en tidligere ven

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...