Modgang

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2017
  • Opdateret: 18 maj 2018
  • Status: Færdig
Hvordan kan man fortælle sin mor, at man er homoseksuel, når man lever i et samfund, hvor det er en synd? Hvordan finder man styrken til at overleve, når ens store kærlighed forsvinder fra den ene dag til den anden? Disse problemstillinger prøver den 18-årige Sophie at finde svar på i denne lille historie, hvor kærlighed overvinder alt.

1Likes
14Kommentarer
1191Visninger
AA

22. Flashback

Jeg kan huske første gang, at jeg var forelsket i en pige. Sådan rigtig hjerteskærende forelsket. Jeg var 14 år gammel, og hun gik i min parallelklasse i folkeskolen. Hendes navn var Freja, og hun havde langt krøllet brunt hår. Hendes øjne var brune, og hun havde den sødeste skønhedsplet over læben. Hun var mit første kys. Jeg ved godt, at kysset ikke betød noget særligt for hende, men for mig var det banebrydende. For hende var det bare en konsekvens i S, P eller K, men for mig vendte det min verden på hovedet. Jeg tror aldrig, at jeg er kommet mig over mit første kys eller min første kærlighed. Jeg tror altid, at hun vil have en plads i mit liv. Også selvom at jeg ikke har set hende siden 9 klasse. Jeg husker tydeligt hvordan, at 7 af mine nærmeste venner og jeg sad tæt sammen i en rundkreds inde på Frejas værelse. Freja havde fødselsdag, og hun havde inviteret de andre og jeg på hjemmelavet pizza. 

"Er du sikker på, at du vil det her, Freja?". Vi sidder alle sammen i en rundkreds på gulvet og leger S, P eller K. Freja har fået den konsekvens, at hun skal give den over for hende et kys på munden. Freja kigger mig dybt ind i øjnene, hvilket får min mave til at slå knuder. "Selvfølgelig, Sophie. Det er hurtig overstået". Jeg nikker forsigt og prøver at fugte min tørre hals. Jeg har været vild med Freja i lang tid, men jeg har aldrig været modig nok til at sige det til hende. Jeg har været bange for, at hun ikke har de samme følelser som mig. "Kom nu tættere på, Sophie. Jeg kan ikke nå dig helt derovre". Freja signalerer, at jeg skal komme tættere på hende, så jeg adlyder hende hurtigt. Der er helt stille i rummet. De andre kigger spændt på os. "Kys nu for satan". Jeg sender min bedste ven, Oliver, et dræbende blik. Oliver ved godt, at jeg er vild med Freja, så det var også hans idé, at Freja skulle kysse den person over for hende. Han vender øjne af mig, men stopper alligevel ikke med sine smarte bemærkninger: "Vi bliver jo ligesom ikke yngre her, Sophie". Freja smiler af hans bemærkning og tager fat i min hånd. "Så er det nu". Jeg nikker med hovedet, da jeg stoler nok på min stemme til at tale. Freja tager forsigtigt fast om mit ansigt og trækker det tættere mod sig. Jeg kan høre mit hjerte slå hurtigere i mit bryst ved hendes pludselige kropskontakt. Jeg kan mærke, at jeg får svedige håndflader, så jeg holder mine hænder tæt ind til kroppen. Da vores læber mødes, føles det som om, at jeg får stød gennem hele kroppen. Det føles som om, at min krop vågner op fra en lang tid i dvale. En varm beroligende, men simrende, følelse spreder sig gennem mine blodårer. Jeg kan mærke hvordan, at mine mundvige trækkes opad. Pludselig forsvinder varmen igen. Freja har trukket sine læber væk fra mine, og hun sidder nu tilbage på sin plads i rundkredsen. Jeg åbner mine øjne, som jeg ikke har lagt mærke til har været lukkede, og kigger over på Oliver, der sidder med 'thumbs up' til mig. Fuck. Jeg er fucked.

Da vi skal hjemad, trækker Freja mig til side. "Hey, er du okay?". Jeg kigger forvirret op på Freja. "Hvad mener du? Selvfølgelig er jeg okay". Jeg prøver at skjule det faktum, at jeg er møg forvirret og rædselslagen på samme tid. Hvad pokker har det kys gjort ved mig? "Er du sikker, Sophie? For du har været stille lige siden vores kys, og du har ikke set på mig én eneste gang. Ikke engang, da I sang fødselsdagssang for mig". Jeg kigger ned i gulvet. "Det må du undskylde. Men jeg har det altså helt okay". Freja tager fat med sine fingre under min hage og hæver mit hoved, så vi igen har øjenkontakt. "Der er intet galt med at være lesbisk, Sophie". Min krop stivner ved lyden af hendes ord. "Jeg... Jeg er altså ikke lesbisk". Jeg kan mærke varmen stige mig til hovedet. Freja smiler kærligt til mig. "Okay. Men du skal vide, at der er intet galt med det". Jeg kæmper med at trække vejret. Freja kan se panikken i mine øjne og lægger derfor en beroligende hånd på min ryg. Det eneste jeg kan fokusere på, er hendes dansende fingre mod min ryg. "Træk vejret, Sophie. Det er okay. Jeg siger ikke noget til nogen". Jeg kigger spørgende på Freja. "Hvordan vidste du det?". Da jeg siger disse ord, slapper min krop automatisk af. De ord, jeg har været bange for at indrømme hele mit liv, har undsluppet mine læber. "Sophie, jeg er biseksuel. Tro mig, jeg ved det. Desuden kysser man ikke alle sine venner sådan som vi kyssede tidligere". Freja blinker til mig. Flirter hun med mig? Jeg får ikke tid til at tænke videre over det, da et par velkendte læber møder mine for anden gang den dag. Denne gang er det dog et mere passioneret kys. Jeg støtter forsigtigt min hånd bag Frejas nakke og sukker lettet ind i kysset. Min tunge beder blidt om adgang til Frejas mund, så hun lukker den gladeligt ind. Dette kys sætter et hav af forskellige reaktioner igang i min krop. Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Da vores læber slipper hinandenm holder jeg øjenkontakten med hende: "Tak, Freja". Freja trækker mig ind i et kærligt kram. "Husk at vær' tro mod dig selv, Sophie. Det er virkelig vigtigt". Jeg smiler stort tilbage mod Freja, da jeg træder hen imod hovedøren. "Det vil jeg være".  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...