evelin

her er en halvdårlig novelle, jeg skrev udkastet til dagen efter jeg dimiterede fra 9. klasse.
om at vokse op, være forelsket på den gode måde og at være en ked af det angstplaget teenager.

2Likes
0Kommentarer
85Visninger

1. evelin

Noget af det sidste han nogensinde så af Evelin, var en mellemfinger med en grøn negl stukket lidt for tæt op i hans ansigt. Han kunne næsten ikke huske den aften, men det ene minde stod klarere for Silas end noget som helst andet i hans liv.

 

Silas var en de der typer som ikke havde styr på en skid, og det vidste man lige så snart man så ham. Lige fra de lidt for lange brune krøller, som skulle gemme stritørerne, til de falske converse sammenholdt af gaffatape og lidt god vilje. For ham var det en sjælden begivenhed at noget stod klart for ham. De fleste ting var sådan lidt slørede, og det var kønt, men det distancerede ham også lidt fra virkeligheden. Han gik rundt i lidt af en tåge.

 

Det havde aldrig været et problem for ham at de næsten aldrig ikke snakkede. Det gav ham mulighed for at fantasere om hende. Han kunne godt lide stilheden i mellem dem, fordi der var en stilhed. Det var noget de havde sammen. Det føltes så specielt og smukt. Der var ikke ord som kunne blive blev tabt i hverdagens henkastethed. Alt er altid bedre i fantasien og hun var en drøm.

 

Hun havde grinet den aften. Han havde grinet. Hun havde haft sin ene hånd på hans arm. Han havde stået op af en lygtepæl. De havde været fulde. Han kunne ikke huske hvad han havde sagt, men det havde en af de der lidt-over-stregen-jokes som drenge til tider fortæller, og piger griner af, men stikker samtidig deres mellemfinger op i drenges ansigter, så det retfærdiggøre at grine. 

 

Evelin var kommet ind i 3. klasse og siden havde de fulgtes, men hun havde altid været et mysterie. Der var ingen der rigtig kendte hende, heller ikke i slutningen af niende klasse. Hun var ikke upopulær, for hun var både sjov og sød og gudeskøn, men et mysterie forholdt hun sig stadig. Det gjorde Silas desto mere pladask-på-røven-i-en-vandpyt-forelsket i hende.

 

Hans hånd ene hånd havde hvilet på hendes liv, i den anden holdt han en rød LA røget næsten ned til filteret. Når han rørte hende lettede røgen, for ønsket om hende var så meget stærkere end alt andet. Silas havde haft lukket øjnene for at nyde øjeblikket. Så mange år af længselsfyldte blikke og spændinger kulminerede endelig på en varm juli aften i et blødt kys uden tunge. 

 

Silas vidste godt at alle teenagere var kede af det. Det er ligesom en fundamental del af blive voksen, man bliver nødt til at være en ked af det teenager med angstproblemer, før man kan komme ud og leve i den virkelige verden. Silas var da selv skide ked af det. Han var ked af 4-taller, stritører, fattige forældre og at verden var helt af helvedes til. Men Evelin var tragisk på en anden måde, det var som om vidste noget som Silas og de andre ikke helt forstod 

 

Han åbnede ikke øjnene tidsnok til at se bilen, eller Evelin som stadig grinende bakkede væk fra ham. Det var kun efter lyden af bremse mod hjul og angstfyldte råb fra de andre klassekammerater, som havde stået i garagen og drukket. Men Evelin havde været stille i det øjeblik.

 

Silas' teori var ,at grunden til Evelin kunne lide ham var, at hun måske kunne se lidt af sig selv i ham. Han kunne nemlig godt lide at tænke at han måske også godt kunne være spændende. 

 

Hendes død var stille og klar og smuk. Hjemsøgende smuk men Silas kunne forstille sig, at det var sådan hun ville have det. Så da han åbnede øjnene igen vendte han sig bare om og gik uden at se på hende. For Evelin var for god til at ligge på asfalten og være død på grund af en bil, så i hans hoved ville han aldrig have det minde. 

 

Hun havde haft en hvid kjole på første gang han havde set hende en dag i oktober. Hun var spinkel og de tynde spaghetti stropper på hendes knoglede 9-årige skuldre understregede det i den grad. Men hun havde stadig set umenneskeligt smuk ud. Den lille tynde pige skulle hjemsøge ham i hans tabte ungdom nu. For det var hende han havde set gået ud foran bilen og han var næsten sikker på den lille pige havde gjordt det med vilje.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...