Vanilje og 12-taller

Jeg har fået 4 i biologi. Og Petra er smuk, alt for smuk. // Om at bestille kaffe, når man helst vil have chai latte, og om at vælge mat A, når man er bedst til tysk. Biddrag til Piger '18, om perfektion.

66Likes
60Kommentarer
849Visninger
AA

1. Vanilje og 12-taller

Jeg har fået 4 i biologi. Og Petra er smuk, alt for smuk. Vildt mørkt krøllet hår. Skarpe isblå øjne. Spinkle håndled. En lille del af mig ønsker, at hun ikke sad der foran mig i det gullige lys fra caféens lamper og lignede en russisk skøjteprinsesse. Så det bare lignede en smule, at vi er kusiner. Men jeg er leverpostej, og ingen kunne nogensinde se en sammenhæng mellem leverpostej og russiske skøjteprinsesser.
   "Ved du, hvad du vil have?” Petra ser op fra menukortet. Hun har smilehuller i begge kinder. Jeg har ingen.
   Udenfor klæber snefnuggene sig til ruden og hvirvler efter menneskerne, der jager op og ned ad gågaden i januarkulden. De spiller en eller anden gammel Coldplay-sang. Petra nynner med. Jeg kender kun omkvædet.
   ”Det ved jeg ikke…” Jeg skimmer menukortet. Hvad ville Petra bestille? Jeg har været her før med mor. Deres burger er vildt gode. Især den med guacamole eller jalapenos. Eller deres nachos. De krydrer kyllingen stærkt på den gode måde. Jeg kigger op på Petra igen. De tynde håndled, de skarpe kindben. Hun ville aldrig bestille nachos eller burger. ”Jeg tror, jeg tager en Cæsar-salat.”
   ”Det lyder også lækkert,” nikker hun. ”Kantinen på mit gymnasie har de bedste salater. Hvad med jer, har I også kantine?”
   ”Æh nej, ikke rigtigt…”
   ”Ej, hvor ærgerligt, men er det ikke også de færreste folkeskoler, der har det?”
   ”Jo, men nu starter jeg også snart i gym jo – der er vidst en kantine.” Jeg følger de  cirkulære riller i bordet med fingeren som en labyrint.
   ”Orv ja, det lyder vildt spændende! Hvilken linje tænker du, du vil have?”
   ”Det er jo anderledes end med din årgang, jeg skal jo først vælge til november, men jeg skal i hvert fald have matematik...” Jeg hader matematik. Matematik hader mig. Men Petra har matematik. Og faster Rebecca, Petras mor, er gang på gang blevet enig med far i, at matematik er grundlaget for enhver succes. Succes. Petra er succes, jeg er 4 i biologi.
   ”Okay, jeg troede, du var mere til noget sprogligt?” Petra fører en krøllet lok om bag øret. Hun dufter af vanilje og 12-taller. ”Farmor taler altid om, at du er så god til tysk.”
   ”Jeg ved det ikke helt, der er mere fremtid i det naturvidenskabelige. Du er jo biotek, det er der ret meget fremtid i.”
   ”Jo, men du skal jo ikke blive biotek, bare fordi der er fremtid i det. Gør hellere, hvad du har lyst til.”
   Lyst til? Jeg har lyst til at være ligeså smuk som Petra, jeg har lyst til at være biotek, jeg har lyst til, at tysk ikke er det eneste fag, jeg er god til, jeg har lyst til at være Petra. Jeg har lyst til at være perfekt.
   Tjeneren serverer chai latte og burgere til de to kvinder ved bordet ved siden af os. Han er lækker. Sort T-shirt med caféens logo, helt lyst hår og runde briller. Mindst en tre år ældre. En tung duft af guacamole, ost og tomotsause spreder sig. Den ene af kvinderne har fået den mexicanske burger.
   Tjeneren vender sig mod os og afbryder mig. Han smiler. Mest til Petra. ”Hvad vil I have?” Han finder sin kuglepen og blok frem og ser først mod mig.
   Mit blik skæver til kvindens burger. Osten løber ned ad den ene af siderne. Kartoffelbådene er sprøde og saltede. Men ikke når Petra er her. ”Æhm, en Cæsarsalat og en sort kaffe,” siger jeg. Jeg drikker ikke kaffe. Jeg drikker altid chai latte eller cola. Men det gør Petra. Tror jeg.
   Tjeneren skriver ned og smiler til Petra.
   ”Den samme burger, som kvinden der,” Petra nikker mod bordet ved siden af os. ”Og en chailatte.”
   ”Perfekt.” Tjeneren forsvinder om bag disken for at lave kaffe.
   ”Drikker du ikke kaffe?” Jeg ser på Petra, der er så smuk. På hendes vilde mørke krøller, hendes isblå øjne, hendes spinkle håndled, og kan ikke få det til at give mening, hvorfor hun bestiller en burger og en chailatte. Hvorfor hun bestiller det samme, som jeg ville have gjort.
   ”Tjo, jeg kan bedre lide chailatte,” griner hun. ”Jeg vidste til gengæld ikke, at du drak kaffe.”
   ”Nej, det…” Mit blik skæver over til kvindens burger.
   ”Men til det vi snakkede om før: lov mig, at du vælger det, du har lyst til.” Hun læner sig frem over bordet. ”Ikke det min mor eller din far snakker om, er det bedste. De er fulde af lort. Jeg skiftede lige studieretning, startede jo som biotek, fordi min mor mente, det var bedst, men det var slet ikke mig. Jeg hader matematik, matematik hader mig og gæt, hvad jeg fik i biologi i folkeskolen?”
   ”12?”
   ”4,” griner hun og ryster på hovedet. ”Hvorfor alverden skulle jeg så vælge biotek? Men nu skiftede jeg. Engelsk og spansk. Det er fantastisk. Lige mig.”
   Jeg betragter hende. Hun dufter af vanilje og 4-taller og forkerte valg og modet til at være uperfekt. Og hendes næse er lidt skæv, hendes øjne sidder lidt for langt væk fra hinanden, og hendes hår er også en smule leverpostej. Men på en eller anden måde er hun smukkere sådan.
   ”Jeg har også fået 4 i biologi.”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...