Broken hearted

Tordenbyger fare over London men ikke som det eneste, sammen med dem fare forfærdelige ulykker som ser ud til kun at ramme én eneste person. Den meget uheldige Apple Winters som meget snart vil blive chokeret over hvor meget hun egentligt har at miste her i livet... især da de begynder at forsvinde en efter en, efter én 'HVIS' gruppe drenge vælter ind i hendes liv en fredag aften... under et voldsomt stormvejr.

6Likes
9Kommentarer
137Visninger
AA

2. I am a virgen or that means... i was!

​Apples synsvinkel

Jeg kiggede til siderne og så til min store fortrydelse en nøgen dreng ved min side...

Da jeg så drengen væltede gårdsdagens minder ind over mig, om Simon og min søster, de arrogante drenge på klubben og... og ham. Jeg så på drengen, mens endnu et minde vældede op til overfladen.

​Vi lå nøgne i sengen, med et trængte han ind i mig. Blidt, men...Smerten i mit underliv blev stærkere og stærkere, jo længere han trængte ind i mig, mens jeg klynkede sagte af smerten.

​Jeg rystede det væk fra mit indre blik, det kunne ikke være rigtigt vi kunne ikke have haft... Jeg er jo jomfru, eller det vil sige: Det var jeg. Jeg så ned ad mig selv i væmmelse, jeg havde givet den, min mødom til en totalt stranger det var noget min tvilling kunne have gjort, noget America ville have kunnet finde på at gøre. Jeg blev kold over det hele, jeg havde opført mig som min luder af en søster.

Jeg hoppede ud af sengen jeg lå i, drengens seng håbede jeg, inderligt. Jeg fandt hurtigt mit sorte undertøj og måtte til min egen rædsel konstatere at min bh var gået i stykker og at den ikke ville komme til at virke igen, den var... RET meget medtaget. Jeg sukkede stille og trak min lyserøde og pink kjole ned over hovedet, helt lysløst. 

Jeg rejste mig hurtigt og sengen gav sig en smule. Den sagde en lille knirke agtig lyd, som gjorde mig bange for at... ja hvad end han nu hed ville vågne.

Og det gjorde han så da jeg åbnede døren, med et knirk... "Hvor skal du hen,...??!!" Spurgte drengen søvndrukken, jeg sukkede højt. Hvorfor skulle han også lige vågne, det behøvede da ikke blive mere pinligt end det var i forvejen, vel??? "Hjem!" Sagde jeg endeligt, af en eller anden forvirret grund følte jeg mig som et uartigt barn der var blevet taget med fingrene i slikskålen. Hvorfor???, Aner jeg virkeligt ikke.

"C'mon gorgeous bliv." Sagde han halv stædigt. Men det havde jeg under ingen omsstædigheder tænkt mig, overhovedet ikke. "Og hvorfor skulle jeg så det?" Han smilede et søvnigt, flirtende smil. "NEJ!!!" Sagde jeg da det gik op for mig hvad han ville, han måtte altså stille sig tilfreds med kun at have taget min mødom. Okaaay der lød jeg vidst lidt som en luder, det var ikke meningen. Så kun og kun i ved hvad jeg mener, huh?? 

Han sukkede højlydt, inden han sagde: "Så fortæl mig i det mindste dit navn." Han lød træt, bedende og som om han ikke lige kunne overskue verden lige nu. ​LYV!! ​Råbte mit indre, jeg tog mine instinkter og kastede dem ud af min mund uden at tænke, hvis du forstår, det er jeg nemlig ikke sikker på jeg gjorde, ligegyldigt. Pointen var at jeg løj. "Georgia." Sagde jeg som det første der faldt mig ind.

Hans ord hang fast i mit sind Gorgeous-Georgia kan du se ligheden?? Han så overrasket på mig som om han ikke havde regnet med at få et navn ud af mig, så løftede han tvivlende øjenbrynet og spurgte mig: "Georgia,... Georgia hvad??" Jeg sukkede lydløst han ville også have et efternavn, drengen var virkeligt irriterende.

"Georgia... Georgia Rose." Sukkede jeg irriteret. "Nu når du alligevel vide alt vil du vel også vide at min far arbejder som tandlæge??" Løgn min far er en verdens kendt psykolog, så ja endnu en løgn, jeg ved ikke hvorfor. Et eller andet inden i mig råbte bare LYV!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Ingen overdrivelser her, for mig fremmer det ikke forståelsen, kun en lille bitte smule, så.

Han kiggede på mig med et hvorfor-fanden-i-helved-fortalte-du-mig-dog det-blik og ja jeg har fået det før så jeg er sikker. Bare lad være med at spørge... Et kort øjeblik stod jeg bare og stirrede ind i hans livlige grønne øjne, og det føltes som en evighed. Jeg havde det som om, ja som om hvis jeg bare kiggede på ham ville han forsvinde og i nat ville aldrig være sket.

Jeg sukkede og måtte efter flere forsøg erkende han forsvandt ikke. Jeg bøjede mig ned efter mine sorte stiletter, som af en eller anden underlig grund lå der på værelset. Jeg fik dem på i en fart, jeg skulle ikke nyde noget af at være her længere end højest nødvendigt, jeg ville hjem og glemme den her lorte start på sommerferien! Slut, punktum.

Jeg skred ud fra lejligheden, med en klam fornemmelse at jeg havde lavet mit livs fejl og en kold, træt, grønøjet stirren i ryggen. Jeg skyndte mig ud af den overdådige bygning, det var creepy når her ikke var nogen. Uden tvivl, hvad fanden havde jeg egentligt set i det her sted, i går. Stemme i mit hoved svar mig lige!!! Ok nej, det ville du så ikke, tænkte jeg vredt da jeg stormede igennem lobbyen. Lorte dag, pisse lorte dag!!! Det kunne ikke blive værre nu, vel?????????? NEJ. Besluttede jeg mig stædigt, det kunne den ikke. 

Jeg anede egentligt ikke hvor jeg var, når jeg tænkte over det. Så jeg måtte nok hellere ringe efter en taxa, eller noget. Jeg rodede frustreret rundt i min taske som jeg havde hevet med mig på vej ud af... Ja, ham drengens lejlighed. Mens jeg gik udenfor, for at få luft. Da jeg endeligt havde fået fat i en taxa var jeg totalt død. Eller jeg havde følelsen, tror jeg. Overvej det lige ingen levende mennesker ved hvordan det er at være død.

Mit åndedræt blev langsomt hurtigere mens mig og taxachaufføren kørte. (Ja jeg ved godt det hedder taxachaufføren og jeg, men grammatik sucks right now at least.) Heldigvis havde han sagt at der ikke var så langt, for jeg ville seriøst snart brække mig. Ret hurtigt efter var en pinefuld og forfærdelig omgang tømmermænd kommet efter mig, det kunne ligeså godt have været døden selv.

I min døsige tilstand faldt jeg i søvn bag i taxaen, i min drøm genoplevede jeg aftenen i går, alt fra da jeg fandt min Simon og min tvillingesøster i min seng sammen, hvor jeg slog op med Simon, de underlige, idiotiske og selvcentrerede drenge og drengen med de grønne øjne, vi havde haft... Gud vi havde sku' da haft sex.

Der vågnede jeg med et sæt. Fuck hvad havde jeg dog lavet, jeg plejede ellers at være den smarte i familien, hvorfor havde jeg ikke tænkt mig om. Fordi jeg havde været så tankeløs havde jeg mistet min fucking mødom, den som jeg fra dag et havde gemt til Simon... Fuck Simon, tænkte jeg stædigt. Han havde alligevel bar brugt min søster i stedet for. 

Taxachaufføren så underligt på mig før han spurgte om noget. "Er det her du bor?" det kom ud i en undrende tone. Han havde givet mig et chock og revet mig ud af mine depri tanker, NAR! "Ja,..." Svarede jeg tørt manden. Han rystede forvirret med hovedet og så noget chokeret ud, hvad var der i vejen for fanden? Da jeg kiggede ud gennem forruden fik jeg svaret. I min families indkørsel stod to politibiler med fuld gang i sirenerne.

"Stop!" Skreg jeg febrilsk til taxachaufføren som bremsede hårdt op lige midt på villavejen. Jeg klikkede selen af og sprang ud af bilen, men rendte hurtigt tilbage da jeg havde glemt at betale ham. Jeg smed en 100£ seddel ind ad hans ene åbne vindue selvom det var alt for meget. Jeg ved ikke hvorfor politiet var her, men det havde højst sandsynligt noget at gøre med min forsvinden, jeg havde en dårlig fornemmelse som hylede mig ud af den.

Jeg løb hen mod huset men uheldigvis knækkede min ene hæl så jeg måtte humpe resten af vejen. Da jeg var helt inde hørte jeg flere hulkende stemmer. "Søs, jeg er hjemme, jeg er ikke forsvundet!" råbte jeg imens jeg smed mine hæle og jakken i gangen.

Jeg hastede ind i stuen hvor min moster, Jule og hendes dreng også var... Det overraskede mig, meget, at se dem her. "Apple." Sagde min moster Jule lettet og kom hen og gav mig et kram. "Hvor er vi glade for at du ikke er kommet noget til." Ja okaaaay i tænker sikkert hvorfor din moster og ikke dine forældre? De er jo altså stadig på vej til USA på forretningsrejse, så min moster, derfor. Jeg krammede min moster blidt, som en hentydning til at hun godt måtte slække lidt på grebet da jeg ikke kunne få luft.

Hun stoppede IKKE med at kramme mig så hårdt. Jeg så spørgende over på min tvilling, America som ligner mig ret meget, 175 høj, 50 kilo og mørkebrunt hår til midt på ryggen og blågrønne øjne og derefter min lillesøster Amorie som bare rystede bekymret på hovedet hun lignede mig, meget mere end America gjorde. Vi havde begge mørkebrunt, krøllet hår til midt på hoften, smaragdgrønne øjne og så var vi begge spinkle og virkeligt tynde, vi havde begge problemer med at tage på så ja. 

"Moster, Jule jeg er altså hjemme igen!" Sagde jeg og så kort over på to betjente tæt ved døren. Hun nikkede med tårende rendende ned ad kinderne og gav slip på mig. Hvad var der galt, var det ikke bare mig der var forsvundet?? 

"Mor..." Sagde Oliver min fjorten årige fætter langsomt. "Du bliver nødt til at fortælle hende det." Olivers normale glade humør var grav alvorligt da han sagde det. Hun nikkede og hiksterede voldsomt mens hun rystende begyndte at tale. "Dine forældre... De, de, de..." Hun sukkede ind imellem alle sine hulk, men hvad var der med mine forældre? En kold, klam bange fornemmelse sneg sig ind på mig, der var sket dem noget det var derfor politiet var her.

____________________________________________________________________________________________

​Okay kapitel 2 hvad syntes i??

Hvad kunne gøres bedre, hvad er godt/skidt i historien og hvad kunne jeg gøre for at gøre det mere spændende, sjovere ect. Har i nogen ideer?? Og hvad tror i der er sket.

​Ris og ros er meget velkomment og det ville gøre mig meget glad at have noget at arbejde ud fra.

​Smid gerne et like eller en favorit hvis i kan lide movellaen og

med hensyn til navnet Georgia Rose vil jeg anbefale at i finder en lyric version af Best Song Ever af 1D.

​Håber i vil læse videre, det ville gøre mig så glad. Jeg publicere næste kapitel mandag tror jeg <3

​Tak fordi i læser. Monique

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...