2U

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2017
  • Opdateret: 28 jul. 2017
  • Status: Igang
Bare en helt normal pige, der ikke har andet i tankerne end hendes store idol, Justin Drew Bieber, en dag står hun lige foran næsen på ham, hvordan skal det ende, når man er forelsket i en superstar som alle piger drømmer om?
Læs for mere :)

11Likes
9Kommentarer
2346Visninger
AA

3. You drive me loco

Ryan var stadig omtåget, havde han mon taget noget? Var Ryan ude i noget lort? Og jeg tænkte stadigt på Justin, Justin som pludseligt var forsvundet, sammen med hende bimbo-blondinen? Jeg ville ikke til, at give Ryan mere at tænke på, så det var nok ikke lige nu, at jeg skulle vrimle op med en shit storm om blondiner og Justin's sexliv.

Vi sagde ikke noget på vej hjem, vi gik bare. Det var ikke akavet, men jeg kunne mærke der var noget, der gik Ryan på.

Luften var varm, og der var lys i de fleste af stuerne, jeg kiggede igennem de fleste vinduer, jeg var bange for, at finde Justin afklædt med hende den... okay, vi behøver ikke sige nogle ord, i ved hvad jeg mener.

"Ryan... sig noget"

Ryan kiggede på mig, han smilede skævt, hans propiller...

"Jeg er okay, Ava" 

Jeg himlede med øjnene, jeg troede ikke på ham, det gjorde jeg simpelthen ikke, jeg kendte ham for godt, alt for godt.

Og pludseligt stod vi uden for mit lille bitte middelklasse hus, her var lyset slukket. Og her var så tomt, jeg havde ondt i maven, jeg havde virkeligt ikke lyst til at forlade Ryan, eller at han skulle forklare mig...

Jeg krammede Ryan, knuede ham ind til mig. Jeg kunne mærke tårerne pressede sig på i min øjenkrog. Jeg tvang dem til at blive inde.

"Godnat Ava" Ryan vinkede på den der lidt kiksede måde, det var ret sødt, det var noget jeg altid ville huske ham for, og han måtte aldrig nogensinde lave om på det.

Jeg åbnede døren, her duftede af dagligstue, det var svært at forklare duften, men du kender måske til det?

Og nu kom de, tårerne, de trillede ned ad mine kinder.

Alt havde været som en drøm, jeg havde drømt om det her møde siden jeg var lille, Justin...

Det var så fjollet, jeg kunne ikke tænke på andet, og det sitrede i hele min krop, bare når jeg tænkte på hans læber, hans smil... alt.

Jeg lukkede mine øjne og gemte mig under min dyne...

 

Det var min mobil der vækkede mig, fuck hvor havde jeg lyst til at kaste den af helvede til...

Ryan havde skrevet, det lettede, det var som om at det var det jeg havde brug for, for at kunne stå op.

Han bad mig om, at komme over. Ryan bad ikke bare en om at komme over, han ville sikkert sige noget vigtigt. Jeg skyndte mig at gøre mig klar, og hoppede ud af vinduet, mor ville ikke blive glad, jeg havde ikke været hjemme i flere dage. Og det var ikke fordi mit forhold til mine forældre, var så forfærdeligt godt fortiden...

Faktisk havde det aldrig været.

Alle vinduer stod åbne og musikken var høj, var her fest igen?

Ryan tog imod mig, jeg nåede ikke at tænke mig om, før jeg åbnede min meget rapkæftede mund:

"Hvad fanden! fester du i tide og utide! Er du klar over hvor bekymret jeg er for dig lige nu!"

Jeg var ikke lige frem et tårn, når man tænker på højden. Så jeg hoppede op og ned som en eller anden kænguru.

"Ava..."

Og pludseligt opdagede jeg Justin, han stod lige foran næsen på mig, og grinte.

Jeg blev fuldstændigt tomat rød i hovedet, jeg var den mest akavede person, NOGENSINDE.

Mit hjerte hamrede derud af.

"Hej Ava, også rart at se dig igen" Justin var flad af grin, han kunne ikke engang færdiggøre hans sætning, det der goofy smil, og de øjne, mit hjerte hamrede, jeg blev fuldstændigt blød i knæene.

"Hej Justin, hvordan syntes du selv dit forssvindingsnummer gik, hyggede du dig med hende blondinen!" vrissede jeg, jeg lo på et hysterisk måde, der burde skræmme ham.

Han spærrede øjnene op, "Blondine" nu lo både Ryan og Justin. Hvad var så sjovt? Og hvorfor lo jeg ikke, jeg blev bare endnu mere vred og endnu mere tomatrød i fjæset.

Congrazt Ava you did just imbrassed yourself to Justin Drew Bieber.

"Ava, er du... okay?" Ryan løftede hans ene bryn.

Nej jeg var ikke okay, jeg vidste ikke engang hvad jeg skulle sige nu.

Jeg sagde ikke mere, jeg forsatte bare direkte ind i Ryan's dagligstue og tog et glas sodavand.

Justin satte sig lige ved siden af mig, hans arm lagde om ryglænet på sofaen, lige rundt om mig.

"Hvor blev du af igår" sagde jeg og sippede til min sodavand, jeg håbede lidt episoden fra før var glemt, selvom jeg stadig kunne se Justin lo indeni.

"Jeg ledte efter dig" han smilede, "jeg kan ikke lade være med at tænke på dig, Ava" han kiggede ned. Havde Justin Drew Bieber lige sagt, at han kun tænkte på mig...

"Justin, du får mit hjerte til banke, vil du ikke godt lade være" prøvede jeg, jeg ledte efter Ryan, men jeg kunne ikke se ham nogensteder, i huset.

Justin lænede sig ind over mig og kyssede mig, mit hjerte galoperede, det forsatte, og forsatte...

Hans fløjsbløde læber imod mine...

"Ava" Hans rolige stemme, jeg kunne ikke koncentere mig om noget, overhovedet.

Jeg lænede mig ind over ham for et endnu et kys, han bed mig i læben, jeg smilede og kyssede ham. Jeg kunne ligeså godt nyde det, pludseligt var han måske væk for altid...

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...