2U

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2017
  • Opdateret: 28 jul. 2017
  • Status: Igang
Bare en helt normal pige, der ikke har andet i tankerne end hendes store idol, Justin Drew Bieber, en dag står hun lige foran næsen på ham, hvordan skal det ende, når man er forelsket i en superstar som alle piger drømmer om?
Læs for mere :)

11Likes
9Kommentarer
1577Visninger
AA

2. Meant to be, maybe?

Jeg rødmede...

"Øhm tak, tror jeg"

"Skal du have en drink?"

Spurgte Justin lige om han skulle hente en drink til mig? Yeesh.

Han begyndte at gå over imod baren, nu var det min tur til at tjekke ham ud. Damn han så godt ud, stramme hullede jeans, og en oversized sweatshirt.

"Ryan du lovede!" hviskede jeg.

"Han er jo helt vildt intresseret i dig! Og det er så lang tid siden jeg har set Jus!" Lo Ryan, det lod ikke til at berøre ham, at jeg var helt rød i hovedet, og fuldstændigt rød i hovedet.

Justin kom hurtigt tilbage og gav mig en drink, da vores hænder rørte hinanden sitrede det i hele kroppen på mig. Det var som at få stød, men du ved den gode slags stød...

"Tak" mumlede jeg, og sippede til den. Han havde god smag i drinks ham Justin, han havde god smag i alting, omg det var svært ikke at være helt oppe at kører.

Pludseligt var Ryan væk...

Tak Ryan, tak for alt.

"Bor du i det her område" Spurgte Justin, han smilede venligt. Måske også en smule flirtende?

"Ja, jeg bor lige rundt om hjørnet" Jeg smilede tilbage.

"Woaw, jeg troede ikke det fandtes så smukke piger her" lo Justin, selv han var nervøs, so cute!

"Jeg troede heller ikke at fyre som dig, kom sådan nogle steder" lo jeg.

Her var ved at være fyldt op, med efterhånden mange kendte mennesker, men Justin virkede til at være ligeglad, han snakkede kun til mig...

"Hvor lang tid har du kendt Ryan?" Spurgte han.

"Jeg har kendt ham siden jeg startede på highschool så godt to år" 

"Arhh" Justin smilede, og rykkede tættere på mig...

Mit hjerte begyndte nu hvor alvor at hamre derud af, han var så tæt på. Og hans øjne, de brændte sig bare fast, jeg kunne ikke lade være, med at falde i staver.

"Du hed Ava, right"

"Jo" nærmest hviskede jeg, stadigt forgabt.

"Måske, kunne jeg få dit nummer" Justin lo, mine øjne blev ligeså store som tekopper, selv jeg lo.

"Øh, jo da" Jeg tog hans telefon og kodede mit nummer ind, "Og dit?" jeg stak ham min telefon, så han forhåbenligt også kodede sit ind.

"Selvfølgelig" vores hænder rørte hinanden igen, det var som ikke ville slippe hinandens hænder igen, der var en connection imellem os...

Ryan satte musik på, folk var fulde og de dansede. Justin og jeg tog shots sammen, det føltes som om, vi havde kendt hinanden i flere år, vi havde så meget tilfælles, vi var begge to goofballs, vi elskede at lave sjov, vi elskede begge to at være musikalske, like okay den var nem nok, Justin er verdensstjerne... det ville alligevel tage timer og forklare, hvad vi havde tilfælles...

Og pludseligt skete det bare, vores læber mødtes i mørket, hans læber var så bløde, to be honest var han en fantastisk kysser...

Og pludseligt var han væk, ligesom i et eventyr, det lyder herre cliche, men det var altså sandheden...

Og jeg stod der tilbage, og følte det hele havde været en drøm, lidt for fuld og lidt for trist...

"Ryan!" Jeg råbte ud i mørket, men jeg kunne ikke finde Ryan, noglesteder og det var ikke fordi hans hus var et palæ på den måde.

Endeligt, jeg fandt ham over i hjørnet, med champagneglas og bimbo-piger. Han hørte så meget ikke til i det hjørne, ærligt. Ryan havde altid være fin, men ikke sådan en snobbet skiderik.

"Ryan..." Jeg var lige ved at begynde og tude, jeg kunne snart ikke holde det tilbage mere...

"Ava" han mumlede, oh gosh han var jo æskestiv!

"Der var du, har du hygget dig med Juuustin" han fnisede, jesus.

"Justin?" en pige rejste sig, en blondine, hun var den med den mest nedringede bluse og den korteste nederdel. Ja hun var pæn, men pænt slutty alligevel...

"Leder du også efter ham? Jeg kan ikke finde han nogenstedeer!" Hun fnisede, var de kærester? Var der noget jeg ikke havde hørt om i medierne?

Pludseligt var hun også forsvundet i mørket, mit hjerte begyndte at banke, men det bristede også lidt, selvfølgeligt var det for godt til at være sandt.

Jeg var stadigt bare en middelklasse pige.

"Ryan!" Jeg hev ham op af sofaen, det var ikke kun champagneglas der var på bordet, han skulle ikke være der længere, de havde jo nærmest forgiftede ham de piger der.

Selv hans bukser stod åbne, jeg lukkede dem, han var værten. Han skulle ikke være til grin, ikke overfor alle de mennesker, hele hans karriere ville ryge sig en tur.

"Ryan tænk klart" jeg hældte vand på ham, ikke bogstaveligt talt, jeg gav ham vand, og satte ham på en barstol hvor musikken var lav.

Efter noget tid livede han op, hans øjne var ikke så matte og han så langt mere bevist ud, end før.

"Ava..."

"Ryan er du okay" hviskede jeg.

"Var du ikke sammen med Justin, hvad laver du her sammen med mig" Ryan drillede lidt, men alligevel han havde jo faktisk bragt mig sammen med drømmemanden.

"Jo... men han skred og pludseligt var der en eller anden blondine der spurgte efter ham" hviskede jeg, av mit hjerte alligevel.

"Jesus, Justin" hviskede Ryan.

"Men Ryan, jeg vil gerne hjem nu... kan vi gå?" 

"Selvfølgelig"

Vi skred fra hans egen fest, han var virkeligt min bedsteven, nu skulle jeg hjem...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...