5 grunde til jeg er forkert i denne uge

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2017
  • Opdateret: 21 jul. 2017
  • Status: Igang
Alt ved Ida er skide forkert – også selv om 9. klasse skulle have været hendes nye start. I sin dagbog skriver hun om frustrationerne. Hvorfor kan hun ikke bare være perfekt og populær som Marie og de andre?
//Historien er et bidrag til Piger 2018-konkurrencen under temaerne perfektion og ensomhed.

19Likes
32Kommentarer
1247Visninger
AA

3. // Grund 2: Min mødom

Tirsdag d. 21. august 2018

 

Kære dagbog.

Jeg er totalt uvidende, uerfaren, u-alting.

Sebastian talte til mig i dag. Eller, han var der i det mindste, da Marie og kliken gjorde. Gid han ikke havde hørt det!

Jeg hader dem. Hvert fald Marie. Det var hende, der startede. De snakkede om sex. Lyser det ud af én, at man er jomfru? Har man et stort, blinkende neonskilt hængende over hovedet? Og hvorfor kommer det andre ved, hvem man har – og ikke har – været sammen med?

Sebastian kaldte Marie en slut. Men han blinkede samtidig og gav hendes skulder et klem. Jeg passerede dem på gangen.

”Og hvad så? Du ville da bare ønske at du også havde været her.” Marie lo og lod hænderne glide ned langs brysterne, taljen og hofterne. Hun fik øje på mig. ”Hey Ida, har du overhovedet set en pik før?”

Jeg stivnede midt i et skridt.

Fuck.

Hvorfor fortsatte jeg ikke bare og lod som ingenting? Nu var det for sent.

”Selvfølgelig har jeg det.” Mine kinder brændte. Jeg kastede et blik over skulderen. Hele kliken var der.

”Også udenfor biologitimen?” Sofie lagde hovedet på skrå og spidsede de perfekte læber.  

Jeg forsøgte at himle med øjnene. Vel har jeg ej. Og nu ved hele klassen det. Kliken spruttede af grin. Jeg nåede ikke at se Sebastians ansigt, før jeg stormede derfra. Chancen for, at han ikke hørte det? Lig nul. 

-lig hilsen Ida 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...