Dreamer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jun. 2017
  • Opdateret: 27 jun. 2017
  • Status: Færdig
Deres øjne fik skabt en øjenkontakt, men begge parter endte med at gå videre fordi, at de begge havde travlt med at fokusere på deres pessimistiske liv...

0Likes
0Kommentarer
36Visninger

1. Dreamer

Adriano gik hurtigt ud på det kølige badeværelse, som nærmest var isnende imod hans bare fødder. Han stod med tandbørsten i munden, og prøvede at børste tænderne så charmerende som overhovedet muligt. Han hadede når tandpastaen endte ud i hele hans ansigt, og han efterfølgende skulle stå og fjerne det hele med vand. Så endte hans lange, brune hår også altid med at blive vådt, hvilket han hadede virkelig meget. I virkeligheden var Adriano lidt af en pessimist. Han så alting negativt, og han glemte altid glæderne i livet. Han vidste det jo egentlig godt, men det var bare sådan det bedst fungerede for ham.

Han fik skyllet munden for tandpasta, og gik så ind på sit værelse. Hans mor var for længst gået i seng, og det var egentlig kun ham som stadig var vågen, men han prøvede at undgå den eneste ting, som han ikke kunne virke negativ over. Den eneste ting, som faktisk gjorde at han vågnede op med et smil på læben, men samtidig lå der også et dybt hul følt med tomhed bag smilet. Der manglede altid noget når han vågnede, og derfor sov han helst så lidt som muligt, selvom drømmen alligevel aldrig ville forsvinde. Ikke før han fandt hende. Han lagde sig tøvende ned i sin seng, og lukkede efter lidt tid sine trætte øjne..

 

Jeg åbnede mine øjne og den typiske mark omringede mig. Jeg lå i det høje korn, med udsigt til det høje træ, med blomster som mindede mig om de hyldeblomst træer, som stod hjemme i min bedstemors have.

Jeg kiggede hen imod træet, og som altid kom den grinende, lyshårede pige løbende imod mig. Hun løb direkte forbi mig, og hendes hår dækkede endnu engang hendes ansigt. Det var kun hendes blå øjne hun viste.

Jeg løb nærmest automatisk efter hende. Hendes skridt var rolige, elegante, og afbalanceret, mens mine var tunge og klodsede.

Lige meget hvor meget jeg løb, så kunne jeg ikke indhente hende. Vi havde hele tiden den samme afstand imellem hinanden. Hun grinede hele tiden højlydt, og hendes latter var som fuglesang en lun forårsdag.

Jeg blev mere og mere frustreret, og før jeg vidste af det, var jeg lige bag hende. Jeg fik endelig fat i hendes tynde, blege håndled, som nærmest føltes skrøbeligt i min hånd.

Før jeg vidste af det, var vi begge på vej ned af en skrænt. Vi rullede nærmest over hinanden hele vejen ned af skrænten, og endte på en stor blomstereng. Hendes latter var højere end nogensinde før, og hun flyttede sig ikke. Før jeg vidste af det havde hun vendt hovedet imod mig. Mit hjerte sprang et slag over, og jeg var nærmest som frosset.

Hendes blå øjne lyste af håb og glæde, og selvfølgelig lod jeg min hånd glide hen til hendes smukke hår, og prøvede at fjerne det hår, som lige nu dækkede hendes ansigt til...

 

Han slog øjnene op ved lyden af sin alarm. Klokken var 07:00 og det var tid til at han nu skulle starte sin dag som han plejede.

Han stod op, og kom hurtigt i sit jakkesæt, som efterhånden var begyndt at blive lidt slidt, så han skulle nok snart have et nyt. Han gik ud af hoveddøren, og gik imod sit arbejde.

På vejen kom denne her virkelig smukke, unge pige gående, og det var som om, at alting gik i slowmotion.

Hendes lange, blonde hår, og blå øjne virkede så genkendelige. Den måde hendes gang var så elegant gjorde, at han fik en form for knude i maven. Deres øjne fik skabt en øjenkontakt, men begge parter endte med at gå videre fordi, at de begge havde travlt med at fokusere på deres pessimistiske liv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...