Zodiac

Verden som vi kender den er ikke længere den samme. En magtliderlig regent har efter en 3. verdenskrig fået overtaget i verden. Hun har udtænkt og gennemført et system, der skal forebygge ufred i verden, ved at inddele hele verdens befolkning i stjernetegn, fordi mennesker i samme tegn, har mange fællestræk. Dette resulterer i at børn over hele verden, der fødes i et andet stjernetegn end deres forældre, bliver fjernet og sendt væk. Disse børn kaldes for stellaer. Jeg er en stella, hvis eneste mål er at finde mine biologiske forældre.

0Likes
0Kommentarer
56Visninger
AA

1. Kapitel 1 - I gamle dage

Den verden du kender, er slettet fra jordens overflade. Den har ændret sig. Intet er det samme længere. Din verden, har jeg kun læst om i historiebøgerne. Jeg ville virkelig ønske jeg kunne have været der. Levet i den verden. Måske synes du at din verden, hvor der er global opvarmning og hungersnød, er forfærdelig uperfekt. Men til det kan jeg sige, at disse problemer løser sig senere hen - vent og se. Nu tænker du sikkert, at sådan en verden må være den perfekte verden, nu hvor jeg har sagt det. Men det er den ikke. Først og fremmest forestiller du dig nok fremtiden som et fantastisk sted, hvor alle problemer er løst. Hvor man har flyvende biler, jetpacks og lever som cyborgs. Jeg er ikke meget for at være drømmeknuser, men det er ikke sådan verden ser ud. Teknologien har kun udviklet sig ganske lidt. Vi kommer ikke uden om, at visse teknologier er bedre i dag, end de var før, men det er heller ikke ligefrem super avanceret.

 

I gamle dage havde man frihed til at sige hvad man ville - okay ikke helt alle steder i verden, men i en kæmpe del af verden. Den frihed har vi ikke mere. De prøver at manipulere os til at tro, at vi har det, men hvis de helt alvorligt er overbeviste om, at jeg er så naiv, kan de godt tro om igen! Jeg har gennemskuet dem. Jeg ved hvilket spil de spiller! I gamle dage, var der mere end 200 lande i verden. Alle med hver sin kultur og historie. Landegrænserne delte dem. Nogle grænser var hårdere end andre, men med et pas i hånden og et lille tjek-op på at man var lovlydig, kunne man næsten altid få lov at krydse dem, og opleve resten af verden. Møde andre mennesker, og dele viden. Med mindre du gerne vil skydes i ansigtet, så anbefaler jeg dig ikke at forsøge at krydse vores grænser. Så er du advaret. Vi har ikke lande mere. Vi har i stedet 12 stjernezoner. Disse zoner repræsentere de 12 stjernetegn, og grænserne mellem dem er ment i bogstaveligste forstand! Ingen almindelige borgere kommer ind eller ud mellem zonerne. Ingen!

 

De eneste mennesker, der nogensinde får lov at opleve flere stjernezoner end deres egne, er soldater. Nogle gange ville jeg ønske jeg kunne blive soldat. Det kan jeg så ikke. Verden styres af en diktator. Det må jeg for resten ikke kalde hende. Det hedder "Den Øverste Leder" - ikke at jeg kan se den store forskel, men okay så. Hun sørger for at alle har et arbejde, og at alle børn kommer i skole. Det er også grunden til at vi ikke har nogen hungersnød. Alt, der produceres i hele verden, bliver ligeligt fordelt ud til alle. Et rigtig socialt samfund, hvor alle skal være lige - bortset fra at det er vi så ikke alligevel, men hvem bekymre sig om det? Det er jo åbenbart bare en mindre detalje. Vi er lige i materielle goder, men når det kommer til rettigheder, er forskellen enorm. Alle arbejder fra tidlig morgen til sen aften 5 dage om ugen, og holder fri 2 dage. Ligesom det altid har været. Bortset fra at vi så kun har én enkelt ferie på en måned hvert år, men det vender jeg tilbage til senere.

 

I gamle dage var ungdommen en stor tid! Man gik i skole, og man var i en proces, der handlede om at finde sig selv, og forme sin egen fremtid. Man fulgte sit hjerte, og havde man en drøm, skulle man bare gå efter den. Drømme er nærmest forbudt nu. Egenrådighed høre ingen steder hjemme her. Man får ikke lov at træffe nogen som helst beslutninger selv. I slutningen af grundskolen, tager man en egnethedstest, der kommer til at afgøre ens fremtid. Ud fra den test, vælger regeringen hvilken uddannelse man skal ind på, og så får man bare tildelt et job. Selvom det ikke er folk selv, der bestemmer, går de rundt med følelsen af, at det er det. De bliver narret til at tro, at den beslutning, der blev truffet, var deres egen helt fra starten.

 

Jeg ved godt at det ikke var mine egen beslutning. Jeg skal være sygeplejerske. Det er ikke fordi det er det værste job jeg kunne blive sat til, men det er virkelig ikke et job for mig. Det ved jeg bare. Udadtil virker jeg meget omsorgsfuld og tålmodig, men indeni er det som en tikkende bombe, der kan eksplodere når som helst. Jeg er god til at holde mit temperament i skak, men det vare ikke evigt. Dét, der ville kunne få mit temperament til at blusse mest op, er folk, der fortæller mig hvad jeg skal gøre. Jeg er indbegrebet af selvstændig, og min stædighed gør det ikke nemmere for mig at passe ind. Stædighed er nu ellers en egenskab de fleste jomfruer er kendt for at besidde. Men når alle nærmest er hjernevaskede til at være enige med autoriteterne, er det sjældent at den stædighed kommer til at blive et problem. For hvis der er noget jomfruen også er kendt for at være, så er det loyal. Og her er folk altså meget loyale over for Den Øverste Leder. Selvom jeg skiller mig ud, så er det egentlig ikke så underligt. En pige med min baggrund har mange grunde til at vise mistillid til autoriteterne!

 

Jeg er en stella. Som barn blev jeg fjernet fra mine biologiske forældre. De bor i en anden stjernezone. Kan du huske den der ene måneds ferie jeg fortalte dig om? Ja her i Virgo-zonen har vi ferie, når stenbukken har sit stjernebillede på himlen. Det er der en meget god grund til! Fra stenbukkens periode til jomfruens periode, er der 9 måneder. Så kan du måske godt regne feriens formål ud i hovedet. Som forælder vil man gøre alt for at ens barn skal fødes i deres eget stjernetegn. Sådan gik det ikke for mig. Jeg gik to uger over termin. De forflyttede mig til min egen stjernezone, hvor flere forældre stod på venteliste til at adoptere børn. Mange forældre, der kommer ud for at få frataget deres børn, melder sig på med det samme. Sådan havnede jeg altså hos min plejefamilie. De har opfostret mig og de har gjort det godt. Jeg elsker dem virkelig højt, men alligevel jeg har altid følt at jeg bare ikke høre til hos dem. De ved ikke noget, men jeg har en plan. Snart fylder jeg 18 år, og når jeg gør det, er jeg endelig gammel nok til at blive medlem i den rebelske stella-gruppe. Der er fyldt med unge, der har lidt samme skæbne som mig, og snart planlægger de, hvordan vi kan krydse grænserne mellem stjernezonerne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...