Alt det jeg ikke ved

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2017
  • Opdateret: 8 jul. 2017
  • Status: Igang
Amanda Hayes har alt, hvad en pige kan ønske sig: Hun er smuk, populær, har skolens lækreste kæreste og verdens bedste veninder. Der er bare ét problem....det hele er en stor løgn!
Ingenting er så perfekt, som Amanda tror, og hun er slet ikke selv så perfekt, som hun tror.

For sandheden er, at der er så meget, vi ikke ved. Alle har deres skjulte agendaer. ALLE kan lyve for dig. Og hvad nu, hvis den største løgn af dem alle, er den, du fortæller dig selv?

//Deltager i Pretty little liars-konkurrencen. Valgmulighed 3//

2Likes
11Kommentarer
479Visninger
AA

9. 7. Et hedt kys med en uheldig person

Selvom Julia og Debbie påstår, at de ikke er vrede på mig, så kan jeg mærke, at noget har ændret sig.

Jeg står ude i køkkenet og betragter dem på dansegulvet. En gang imellem vinker en af dem til mig, og jeg vinker tilbage med et smil, selvom jeg indeni koger af irritation. Men hvis de kan spille falske, kan jeg også.

Forhåbentligt kommer de til fornuft i morgen. Det plejer de. Vi har aftalt, at vi skal ud og shoppe ligesom i gamle dage. Det er efterhånden noget tid siden, at vi alle sammen har været sammen. At finde en dag, hvor vi alle sammen kan, føles lidt ligesom at løse en svær Sudoku. Enten skal Debbie træne, eller så skal Julia passe sine søskende, eller Alex skal et eller andet med sin løbeklub. Eller også forsvinder hun uden at sige noget, og så må de andre informere mig om hendes planer.

Jeg er efterhånden godt træt af, at jeg lader til at være den eneste, der vil holde sammen på vores gruppe og investere noget i vores venskab.

Intet er, som du tror.

Det var det, Ukendt Beundrer sagde, og nu kryber de forræderiske ord igen ind gennem mit forsvar og ind i mit hoved.

Julia griner højt af noget, Debbie har sagt. De deler et glas rom-cola og skiftes til at tage en tår, imens de danser rundt med glasset.

Intet er, som du tror.

”Hvor blev du af?”. Pludseligt står Derek foran mig og spærrer for mit udsyn til stuen. Jeg havde slet ikke bemærket, at han var kommet ud i køkkenet.

”Hvad laver du her?” spørger jeg bare uden rigtigt at se på ham. Alle ved, at køkkenet er VIP-området. Det kan godt være, at Derek er på Gavin fodboldhold, men han er stadig ikke en del af vores slæng. Ikke rigtigt.

”Ja, hvad fanden tror du, jeg laver? Jeg kom sguda efter dig, mand!”. Derek står og svajer foran mig. Hans pegefinger er rettet mod mig, men han peger ikke på mit ansigt, men et sted til højre for.

”Og nu har du fundet mig,” siger jeg bare, og jeg lyder mildest talt temmelig uinteresseret. Han var sjov at flirte med, men jeg er ikke in the mood lige nu.

Gavin og Brandy og Adam er gået ned for at spille billard i kælderen, så Derek og jeg er alene i køkkenet. Vi plejer normalt at splitte op, når vi har haft et møde omkring vores Practical Jokes, som en form for sikkerhed. Alle på skolen ved, at vi er en gruppe, så det har ikke for alvor nogen effekt. Men det får os til at føle, som om vi er på en hemmelig mission med en hemmelig dagsorden, ingen andre kender til. Men ”at splitte op” plejer ikke at betyde, at alle skrider og efterlader mig alene tilbage.

”Lad nu være med dette der, Amanda”. Derek træder tættere på og lægger hånden på min hofte. ”Du vil jo gerne”. Han læner sig frem for at kysse mig, men jeg drejer hovedet til siden.

”Hvad med Juliana?”.

Derek trækker sig lidt tilbage, men ikke meget. Jeg kan mærke hans varme ånde mod min kind. ”Som om du ikke er ligeglad med hende”.

Han har ret: Det er jeg. Jeg lægger hænderne på Dereks bryst. Jeg kan mærke hans muskler gennem trøjen.

”Jeg har faktisk en kæreste, hvis du skulle have glemt det”. Så skubber jeg ham væk.

Han må virkelig være fuld, for han snubler tilbage, selvom jeg ikke lagde særligt mange kræfter i mit skub. Han finder dog hurtigt fodfæstet igen, og han griner flabet til mig. ”Det har da ellers ikke stoppet dig før”.

Det giver et sæt i mig. Ved han det? Den mørkhårede fyr med de brune øjne finder igen vej til min hjerne, og mit hjerte ræser af sted. Hvordan kan Derek vide noget? Vent…det kan han ikke. Det er umuligt.

Jeg tager en dyb vejrtrækning og sørger for at virke upåvirket, da jeg svarer: ”Og hvad mener du så lige med det?”

”Ja, altså. Det kan godt være, at du er sammen med Gavin, men du flirter sguda med alle, og jeg nægter at tro på, at du ikke har lavet a little something on se side”, snøvler Derek, og jeg kan se på ham, at han ikke ved noget om den mørkhårede fyr. Der har været mange rygter om, at jeg har været Gavin utro, og lad mig være ærlig: De fleste af dem er faktisk sande.

Men det rygte, jeg er allermest interesseret i, er tilsyneladende ikke sluppet ud. Det er tilsyneladende slet ikke blevet til et rygte. Godt. Igen bliver jeg bekræftet i min totale kontrol over mit liv. Selvfølgelig har jeg, Amanda Hayes, kontrol. Jeg ved, hvad der foregår.

”Og hvad får dig så til at tro, at jeg kunne finde på at lave noget med dig, hva’?”. Jeg lægger hovedet på skrå, og jeg er ret sikker på, at mit blik er koldt.

Derek viger i hvert fald en anelse tilbage. ”Jamen, du…tidligere…vi…”.

”Du sagde det jo selv, ikke? Jeg flirter med alle, så det er ikke, fordi du er noget særligt”.

Jeg kan se i Dereks blik, at det endelige er ved at gå op for ham, at der ikke bliver noget.

”Fuck dig!” Han snupper mit glas med vodka-danskvand og bunder det foran mig, før han forlader køkkenet med et sidste stødt blik i min retning. I morgen har han alligevel glemt alt om det. Desuden hvad havde han også regnet med? Jeg er fucking Amanda Hayes!

Så snart Derek har forladt køkkenet, dukker Adam op i døråbningen.

”Hvad gik dét ud på?” spørger han.

Jeg trækker på skuldrene. ”Han ville bare have noget, han ikke kunne få. Det er ikke mit problem”.

Adam smiler og træder nærmere. ”Nej, det er det jo aldrig”.

Jeg overvejet, om jeg skal lægge noget i hans ord og blive fornærmet, men Adam smiler stadig, og jeg vælger at tro på, at han ikke mente det spydigt. Intet er, som du tror.

Jeg vender mig med ryggen til Adam og begynder omgående at blande mig selv en ny drink. Jeg tager lidt vodka, noget sodavand, en smule af en sour shot-flaske og noget appelsinjuice. Jeg tager en stor tår, og det smager hæsligt, men jeg kan mærke, at jeg bliver mere afslappet af det.

”Woaw, er du okay eller hvad?”. Adams stemmer lyder lige ved siden af mit øre. Han står lige bag mig, og jeg vender mig mod ham. 

”Lad os gå ud og få noget luft,” foreslår han. ”Jeg trænger alligevel til en smøg mere”.

Tanken om luft lyder helt fantastisk i mine øre, og jeg følger efter Adam ud i Brandys baghave. Baghaven er stor, og Brandys familie har et jacuzzi, men det er ikke der, Adam er på vej hen. Han skråer over græsplænen hen mod haveskuret.

Bag skuret tænder han en smøg og tilbyder mig en, men jeg ryster på hovedet. Jeg ser på ham, imens han puster røg ud. Adam er en pæn fyr. Ikke ligesom Gavin, men…der er noget over ham. Han har sort hår, som altid falder ned i øjnene på ham. Han er bleg på sådan en lidt mystisk-vampyr-agtig måde. Hans øjne er blå, og for det meste er de mørke og gådefyldte. Han er en af den slags personer, hvor man aldrig rigtigt ved, hvad han tænker.

Passer ham og Alex overhovedet sammen, når det kommer til stykket? Det er jeg ikke så sikker på, at jeg synes alligevel. Alex har ikke forstand på fyre. Hun kan aldrig se, hvem der er lækre, og hvem der ikke er. Måske er det synd, at Adams mystik skal spildes på én, der ikke ved, hvordan man værdsætter den.

Haveskuret er af stål, og det ser rent og pænt ud, ikke et af den slags ulækre, insektbefængte træskure, man oftest finder i folks baghaver, så jeg læner mig op ad skuret uden at bekymre mig for min kjole. Jeg lader hånden glide gennem mit hår og ser på Adam med mit sødeste smil. Adam gengælder det og ser op og ned ad mig.

”Du er ret lækker, det ved du godt, ikke?” spørger han. 

Jeg griner, og jeg kan mærke, at min selvtillid igen bliver genopfyldt. Jeg vidste ikke, at den var faldet i løbet af aftenen, men det var den, kan jeg mærke. Nu er jeg tilbage igen, og jeg trænger til at blive bekræftet. Gavin har virket fraværende hele aftenen, og de første par timer ignorerede han mig næsten helt. Han var mere interesseret i sit elskede alkohol og sine ”drenge” end i mig, og det er ikke noget, jeg tager let på.

Adam tager endnu et sug på sin cigaret og med cigaretten rettet væk fra mig, går han helt tæt på. Hans blå øjne æder mig, og mine grønne øjne æder ham. Han lader hånden glide gennem mit hår og nulrer en gylden hårtot mellem fingrene, imens han ser på den med et uudgrundeligt blik.

”Hvorfor skal du være så pæn?” spørger han, nærmest pinefuld, og jeg kan godt lide det. ”Hvorfor er du så smuk udenpå, Amanda?”. Han læner sig lidt ind mod mig, og jeg trækker ham nærmere.

Hans hånd kærtegner min kind, og selvom hans fingre er kolde, føles det ikke spor koldt. Jeg er ikke forelsket i Adam, ligesom jeg ikke er forelsket i Gavin, men jeg vil have dem. Jeg vil have Adam. Lige nu.

Jeg låser mine læber over hans og kysser ham grådigt. Jeg kan fornemme, hvordan Adam smider sin cigaret, og jeg mærker hans arm om mig. Han kysser mig tilbage med samme grådighed, og jeg bliver helt stakåndet. Jeg trækker ham tættere på mig, så han må tage fra mod skuret. Han stønner.

”Adam?! Er du herude?” bliver der råbt, og lyden af Alex’ stemme bringer mig tilbage til virkeligheden. Fuck!

Jeg trækker mig væk fra Adam, som kysser mig på halsen. Og så går det endelig op for mig, hvad jeg har gang i. Alex er forelsket i Adam, og her står jeg med tungen nede i halsen på ham. Fuck, fuck, fuck!

”Det er Alex,” hvisker jeg til Adam og prøver at holde ham væk fra mig.

”Og hvad så?” hvisker han tilbage.

”Hun er forelsket i dig, Adam. Hun må ikke se os her”.

Alex kalder fortsat på Adam, og jeg takker guderne for, at hun tilsyneladende ikke ved, at jeg også er her. Adam klukker, og jeg forstår ikke, at han ikke også går i panik, men så indser jeg, at Alex’ følelser ikke er gengældte. Stakkels Alex. Adam vil hellere have mig, end han vil have hende, og det har jeg det skidt med.

”Adam! Gosh, hvor fuck er du henne?” lyder Alex’ stemme igen, tættere på denne gang.

”Du bliver nødt til at gå frem til hende. Få hende væk herfra, så hun ikke ser mig, ” hvæser jeg til Adam og skubber ham væk fra mig og puffer ham hen mod hjørnet af skuret. Adam giver mig et sidste kys på mit kraveben og sukker tungt. Han sender mig et skuffet blik, før han træder frem fra skyggen af haveskuret.

”Jeg er her,” kan jeg høre ham sige til Alex. ”Jeg skulle bare have en smøg”.

”Jeg har ledt efter dig over det hele. Vi ved ikke, hvor Amanda er blevet af, og de andre vil snakke”.

”Godt, lad os komme indenfor”. De snakke fortsat, men deres stemmer bliver mere og mere utydelige, og jeg ved, at de er på vej væk.

Fuck, det var tæt på! Alt for tæt på. Hvis Alex havde set mig sammen med Adam…hun ville være blevet så skuffet. Det kan godt være, at det ikke er min skyld, at Adam hellere vil have mig end hende, og at jeg er langt mere feminin og sexet, men det vil Debbie og Julia ikke forstå. De ville blive SÅ sure på mig alle sammen. Jeg magter ikke flere af deres pissefornærmede, misbilligende blikke.

Jeg lader mig glide ned på hug og sidder lænet op ad skuret, imens jeg puster ud. Pludselig er der et eller andet, der vibrerer i nærheden, og jeg får et chok. Så går det op for mig, at det er min telefon. Jeg havde den i hånden, da vi gik uden for, men jeg må have givet slip på den under mit hede kys med Adam. Nu ligger den og lyser op i græsset.

Jeg har fået en besked. Jeg samler min telefon op og skimmer beskeden. Det er sikkert fra Alex eller en af de andre, som spørger, hvor jeg er henne.

Men så opfanger mine øjne de sidste to ord, og jeg stivner. Luften er ikke særligt kold, og skuret er opvarmet. Alligevel får jeg kuldegysninger hele vejen ned af armene og ned ad ryggen. For beskeden er ikke fra Alex eller de andre.

Nummeret er spærret.

Og beskeden er fra Ukendt Beundrer. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...