Alt det jeg ikke ved

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2017
  • Opdateret: 8 jul. 2017
  • Status: Igang
Amanda Hayes har alt, hvad en pige kan ønske sig: Hun er smuk, populær, har skolens lækreste kæreste og verdens bedste veninder. Der er bare ét problem....det hele er en stor løgn!
Ingenting er så perfekt, som Amanda tror, og hun er slet ikke selv så perfekt, som hun tror.

For sandheden er, at der er så meget, vi ikke ved. Alle har deres skjulte agendaer. ALLE kan lyve for dig. Og hvad nu, hvis den største løgn af dem alle, er den, du fortæller dig selv?

//Deltager i Pretty little liars-konkurrencen. Valgmulighed 3//

2Likes
11Kommentarer
441Visninger
AA

6. 4. Og vinderen af prisen "Årets Bedste Veninde" går til...

Vi varmer op hjemme hos Alex. Hun bor alene med sin far, og han arbejder om aftenen, så vi har huset for os selv. Julia har sat sin telefon til højtalerne, og fra alle stuens fire hjørner lyder Ed Sheerans stemme ”I’m in looove with the shape of you”.

Debbie og jeg har begge taget et bad, og nu sidder vi omkring Alex’s sengebord og bunder tequila-shots.

Debbie har stadig et håndklæde om håret, og hun har lånt en af Alex’ oversized T-shirts. Jeg har min stramme, blå kjole på med de store ærmer, som får mig til at se ekstra tynd ud.

Alex kører hånden gennem sit pjuskede, korte hår, og da vi har bundet vores shot, jager jeg albuen ind i siden på hende. ”Hva’ så, Alex-pigen? Fik dig og Adam snavet igennem?”

 ”Arggg,” begynder hun og fylder vores glas op igen. Debbie har rejst sig for at finde ud af, hvad hun skal have på, og Julia er ude for at tage imod vores pizzaer, så det er bare Alex og mig.

”Skål,” siger hun, og vi bunder endnu et shot.

”Men kan du lide ham?” Jeg nægter at give hende lov til at snakke udenom denne gang. Nu skal jeg fandeme lege Kirsten Giftekniv.

Det er helt tydeligt, at Alex ikke bryder sig om at snakke om det. Hun har altid været meget hemmelighedsfuld med sit kærlighedsliv. 
Hun ser ned på sine nedbidte negle, da hun tøvende svarer: ”Ja, men vi tager det stille og roligt”.

Jeg klapper i hænderne. ”I bliver nødt til at finde sammen! Prøv at tænk på, alle de dobbeltdates, vi kunne tage på. Dig, mig, Gavin og Adam”.

”Hmmm,” mumler Alex, og jeg skal til at spørge om mere, men i det samme kommer Julia ind med fire pizzabakker i favnen. Hun er lidt usikker på benene med de højhælede sko og tequilaen frisk i blodet.

”Hold kæft, hvor jeg elsker jer, og nu skal vi havde noget at æde”, bekendtgøre hun.

Alex og jeg hjælper med at åbne for pizzaerne. De dufter varmt og lækkert. Jeg gør med det samme krav på det største stykke af den med kødsovs. Jeg har en svaghed for pizza med kødsovs.

Alex og Julia tager også for sig. Alex har på nul komma fem spist sit stykke. Hun spiser lige så hurtigt som Gavin. De to plejer altid at konkurrere om, hvem der kan spiste hurtigst. En burger. Et stykke pizza. Bunde en øl. Hun har også en forbrænding som en topatlet.

Hun brækker endnu et stykke af salatpizzaen. Julia sidder igen med sin telefon, imens hun fraværende gumler på en skorpe.

”Hey, Debbs!” Råber Alex for at overdøve musikken, som Julia netop har skruet op for. ”Join lige vores ædegilde!”.

Debbie tegner den sidste streg med sin eyeliner og kommer hen og lader sig glide ned på gulvet ved siden af mig. Jeg fortæller Julia, hvem Debbie og jeg rendte ind i på vej hen til fitnesscenteret, imens Debbie piller baconen af sin salatpizza og fodrer Alex med den.

”Jeg har en idé til en joke,” betror jeg Julia og læner mig tilfreds tilbage i Alex’ sofa.

”Med Eve?”.

”Ja. Det bliver så godt!”

”Fortæl mig om det,” opfordrer Julia, og endelig er der noget, som er mere spændende end hendes telefon.

”Senere. Når Gavin og Adam også er der”. Jeg blinker til hende, og hun fniser. I det samme får jeg en sms fra Gavin.

Hvor bliver I af?

Jeg snupper Julias telefon og skruer ned for musikken. ”Se at lette røven, piger. Gavin spørger, hvor vi bliver af”.

”Jamen, startede festen ikke først klokken 21:00?” Debbie ser på uret over døren. Klokken er ikke mere en 20:15.

”I kender Brandy. Han kan sikkert ikke engang huske, hvad han selv hedder, når klokken nærmer sig 21,” bryder Alex ind. Jeg griner højt, og hun lyser op i et smil.

”Nå, men så må jeg hellere få den fandens kjole på”. Debbie rejser sig, men hun går ikke hen til sin taske. I stedet går hun ud på toilettet, men inden hun låser døren bag sig, beder hun Julia om at skrue op for musikken.

”Kom, jeg trænger til at daaanse!” Julia prøver at rejse sig, men vælter og må gribe fat i sofabordet for ikke at havne på rumpen på gulvet igen. Hun fniser højt, og Alex og jeg sender hinanden et blik.

Der er altid en svagdrikker i en vennegruppe, og i vores er det så afgjort Julia.

Nu har hun fået kæmpet sig ud på stuegulvet og står og vrider sig til musikken. Hendes bevægelser er helt ude af takt og ikke så sexede, som hun tydeligvis selv tror.

”Kom!” Jeg hiver fat i Alexs og prøver at trække hende med mig, men hun kæmper imod med et forlegent smil på læben.

”Please, nej, Amanda! Don’t do this to me”. Alex hader at danse, og det ved vi alle sammen. Jeg vender mig mod hende og lægger hovedet på skrå. Jeg smiler, hæver øjnebrynene og spidser læberne en anelse. Jeg har indøvet dette ansigtsudtryk mange gange foran spejlet, og jeg ved, at mine grønne øjne gløder. Og jeg ved, at jeg på én gang ser uskyldig og mystisk forførende ud. Der er hidtil ingen, der har kunnet stå for det, og det ved jeg, at Alex heller ikke kan.

Alex er normalt meget stædig, men hun giver sig altid overfor mig. Alex’s øjne bliver store, da hun ser på mig, og hun holder op med at gøre modstand. Jeg vender endnu engang ryggen til hende og trækker hende med ud på det improviserede dansegulv.

Julia er i sin helt egen verden. Hun danser med sin telefon i hånden og bliver ved med at skifte sang.

Jeg lægger armene om Alex’ hals, og hendes øjne følger hver og en af mine bevægelser.

Hun har ikke sagt et ord, men jeg kan se spændingen i hendes blik. Jeg begynder at danse, og hun følger klodset mine bevægelser. Jeg lader mig dog ikke stoppe af hendes akavethed. Jeg danser rundt om hende. Følger musikken. '

Julia slutter sig til mig, og vi danser alle tre sammen til en gammel Pitbull-sang. Jeg fanger flere gange Alex’s blik, og jeg blinker til hende og sender hende et luftkys, og hun ser omgående væk med et lille smil om læberne.

Lidt efter kommer Debbie ud fra badeværelset iført den blomstrede kjole, jeg foreslog hende. Jeg undrer mig kort over, at hun har skiftet ude på badeværelset i stedet for i stuen sammen med os andre, men jeg når ikke at tænke over det længe. For så lægger jeg mærke til noget.

Hun har tabt sig.

Ikke meget, ellers ville jeg havde set det noget før, men nok til at hendes mavedelle er blevet betragteligt mindre. Jeg stopper op midt i dansen, og de andre stopper også op og følger mit blik.

”Åh, hvor ser du godt ud, Debbs!” Hviner Julia og vakler hen mod hende for at slå armene om hende. '

Debbie skærer ansigt og møder mit blik.

Jeg prøver at skjule, hvor pæn jeg synes, hun ser ud, for det gør hun virkelig.

Kjolen sidder fantastisk på hendes smukke former. Den fremhæver hendes bryster uden at være vulgær. Hendes sorte stiletter giver en god kant til den søde kjole, og øreringene hænder og glimter i hendes hår. Jeg giver hende et lille anerkendende nik, hvilket kun er som et svagt ekko af min egentlige beundring.

Men jeg vil ikke have, at de beundrer Debbie. Jeg vil have, at de beundrer mig! Debbie har altid været den mest sexede efter mig, og jeg kan ikke lide, at det virker, som om hun prøver at overgå mig. Godt, at hendes kjole er mere i ”nuttet”-kategorien.

”Tak,” hvisker Debbie, og jeg kan se, at hun ikke selv er helt tilfreds med resultatet.

”Hvis du er klar, Debbs, skal vi så komme af sted?” Spørger Alex og roder blandt pizzabakkerne efter sin telefon og sine bilnøgler.

”Jaaa! Lad os komme af sted!! Party!” Råber Julia, og hun er allerede ved at kæmpe sig ind i sin læderjakke.

”Vent lidt”, siger Debbie. ”Kan jeg godt have denne her på? Synes I ikke, at jeg ser tyk ud i den?” Hendes stemme er spinkel, og det er lige før, vi ikke kan høre, hvad hun siger.

Alex går omgående hen til hende og lægger armen om hende. ”Du ser fantastisk ud, Debbs! Og du er for guds skyld ikke tyk, så slå den tanke ud af hovedet omgående”.

Debbie forsøger at smile, og hun giver Alex et klem.

”Ja, det er rigtigt,” erklærer jeg mig enig. ”Du har måske nok taget lidt på, men det kan man næsten ikke se i den kjole”. Jeg kan omgående se panikken i Debbies øjne, og hun ser sig forvildet rundt, som et dårdyr fanget i forlygterne på en bil.

Alex sender mig et undrende blik. ”Det har du altså ikke, Debbs,” siger hun helt forsigtigt. Hun ved godt, det jeg siger ikke passer, men hun vil ikke sige mig imod.

Julia siger ikke noget. Hun kæmper stadig med sin jakke, men hendes bevægelser er langsommere nu, og jeg ved, at hun lytter med til vores samtale.

”Ej, jeg bliver nødt til at skifte!”. Jeg kan se, at Debbie får tårer i øjnene.

”Nej, behold den på. Den er fin. Hvis du græder, ødelægger du bare din makeup, skat,” minder jeg hende om. 

Jeg lægger en arm om hendes talje og sætter en hårtot på plads bag hendes øre. ”Jeg lavede bare sjov, Debbs. Det var bare en joke”.

Hun tror ikke på det, kan jeg se. Jeg ramte hende, og jeg kan ikke lade være med at mærke en lille smule tilfredsstillelse over det. Nu går hun til festen uden selvtilliden i top, og det vil andre også lægge mærke til. Så kan det være, Gavin vil holde sit blik fra hende og vende sin fulde opmærksomhed mod mig.

Vi sætter os ud i Alex’s bil. Debbie er stille det meste af vejen, men jeg sørger for at bringe hende ind i samtalerne, og jeg får hende til at tage en stor tår af flasken med tequila. Da vi ankommer foran Brandys hus, er hun næsten god igen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...