Alt det jeg ikke ved

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2017
  • Opdateret: 8 jul. 2017
  • Status: Igang
Amanda Hayes har alt, hvad en pige kan ønske sig: Hun er smuk, populær, har skolens lækreste kæreste og verdens bedste veninder. Der er bare ét problem....det hele er en stor løgn!
Ingenting er så perfekt, som Amanda tror, og hun er slet ikke selv så perfekt, som hun tror.

For sandheden er, at der er så meget, vi ikke ved. Alle har deres skjulte agendaer. ALLE kan lyve for dig. Og hvad nu, hvis den største løgn af dem alle, er den, du fortæller dig selv?

//Deltager i Pretty little liars-konkurrencen. Valgmulighed 3//

2Likes
11Kommentarer
443Visninger
AA

5. 3. Miss Perfect...eller Miss Not So Perfect

På overfladen r du Miss Perfect, der r bare ét problem. Det hele r EN STOR LØGN!

Jeg er stivnet i min akavede stilling.

Der r intet i dit liv, der r som du tror, Amanda. Det r ligesom det der isbjergs-billede. Du ser kun toppen af isbjerget, og resten r skjult under vandet. Men jeg har tænkt mig at hjælpe dig ud af den uvidenhed, du går rundt i <333

Jeg kan mærke, hvordan jeg med ébliver helt kold. Gåsehuden breder sig, og jeg er sikker på, at jeg ser helt forkert ud i ansigtet. Jeg retter mig op.

Hvem er det? Skriver jeg omgående.

Svaret kommer lige så prompte:

Hvilken del af Ukendt Beundrer r det, du ikke forstår? <333

Jeg bliver omgående vred. Jeg ved ikke, om denne her person seriøst tror, at han/hun ved noget om mit liv, eller det hele bare er én stor joke, men jeg gider i hvert fald ikke holdes for nar.

Fuck af!

Nu synes jeg ikke, du r særlig sød, Amanda Honey ;3

Kan det være Alex og Julia, der laver sjov? Endnu engang skæver jeg hen til Debbie, men hendes øjne er lukkede, imens hun sammenbidt fortsætter sin løben. Enten ved hun ikke noget, eller også er hun virkelig god til at lade som om. Der er bare det, at jeg kender mine veninder. De ville aldrig gøre sådan noget her mod mig. Ville de? Ordene ”intet i dit liv er, som du tror” fanger mit blik, og jeg får en klump i maven.

Er det jer Alex og Julia? Forsøger jeg igen.

Nope<3:-D

En ny besked følger lige efter:

Over de næste par dage vil jeg dissekere dit liv for dig, Amanda. Miss Perfect. Løgn for løgn. Jeg vil fortælle dig alt, hvad jeg ved, og jeg lover dig, det r ikke så lidt endda, 10hi <333   

Jeg har næsten lyst til at grine højt. Hvorfor føler jeg mig så utilpas? Hvorfor står jeg og glor rundt som en anden idiot? Som om personen bag profilen Ukendt Beundrer befinder sig i dette rum lige nu. Hvorfor føler jeg, Amanda Hayes, mig underkuet? Dissekere mit liv? Som om!

Ved ikk, hvem fanden du tror du er, men drop det!

”Er alt okay?” Spørger Debbie pludseligt. Det er først nu, det går op for mig, at hendes løbebånd endelig er stoppet. Sveden driver ned af hendes pande, og hendes brystkasse hæver og sænker sig ved hvert tunge åndedræt. Hun ser på mig.  

Blikket i hendes øjne er spørgende, interesseret, og jeg er sikker på, at hun ikke har den fjerneste anelse om, hvad det er, jeg lige har læst.

”Ja,” forsikrer jeg hende og smiler beroligende. ”Alting er helt okay”. 

Og idet jeg siger det, sletter jeg Ukendt Beundrer som ven og sørger for, at profilen bliver blokeret. Så er det ude af verdenen. Jeg ruller øjne. Sikke en idiot. Hvor er det dog trist, at nogle har brug for sådan noget.

”Sikker?”.

Jeg nikker. ”Skal vi gå videre til vægtene?” 

”Yes”. Debbie tager en stor tår af sin vand, og vi går ind i det aflukkede træningsrum.

Jeg kunne fortælle hende om det. Jeg kunne finde ud af, hvem Ukendt Beundrer er og ødelægge personen for at lave sådan en joke med mig. Men jeg gider ikke tænke mere på det. Jeg gider ikke bruge min kostbare tid på det.

Vi ender med at være i træningsrummet i halvanden time.

Jeg kan mærke, at Ukendt Beundrer har påvirket mit humør, og jeg vil egentlig helst bare hjem og bunde et par shots, men Debbie er ikke til at stoppe. Hun laver øvelse efter øvelse. Squat efter squat. Jeg går hurtigt død i min egen træning og ligger på træningsmåtten og glor op i loftet.

Et par gange prøver jeg at starte en samtale med Debbie, men hver gang skal hun liiiige tage de sidste fem gentagelser eller liiige ordne ditten og datten.

”Jesus,” siger jeg, da hun endelig går med til at skride. ”Er du blevet besat af The Rock eller hvad?”

Debbie griner skingert. ”Look like a beauty and train like a beast, er det ikke sådan, man siger? Hvad skal du for resten have på til festen senere?”

Jeg har haft rigeligt med tid til at tænke over det, imens Debbie er gået trænings-amok. ”Den stramme blå, tror jeg”.

”Den med ærmerne?”

 ”Jep”.

”Uhhh, godt valg”.

”Hvad med dig?” Spørger jeg, imens vi går tilbage mod omklædningsrummet.

”Jeg er helt blank”.

”Hvad med den med blomsterne? Den sidder virkelig godt på dig,” siger jeg, selvom det ikke er helt sandt.

Den fremhæver den lille mavedelle, som Debbie hele vores freshmen-år brokkede sig over, at hun bare ikke kunne komme af med. Men jeg vil ikke have, at hun ser pænere ud end mig.

Jeg har lagt mærke til, hvordan Gavin kigger på hendes bryster. Og jeg hader det, men sidst jeg nævnte det for ham, blev han pissesur.

”Jeg ved ikke rigtigt, måske”.

Jeg kan se, at Debbie overvejer det, og hele vejen hjem spekulerer jeg over, hvordan jeg skal overbevise hende. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...