The New Vampire

-Pludselig var det ikke rart mere. Et kys blev til et bid. Smerten var ulidelig.-

Hvad sker der når verdens stjernen Justin Bieber bliver til en vampyr, og længdes efter blod? Jeg ville ikke afsløre for meget, men jeg kan sige så meget at meet and greet's i hvert fald ikke går som planlagt...

Læs novellen og giv gerne likes og feedback.

6Likes
0Kommentarer
414Visninger
AA

2. The Transformation

Justins Synsvinkel:

1, 2, 3, 128, 685, 1297 sekunder. Vente tiden var forfærdelig. Jeg prøvede at få tiden til at gå, med at tælle sekunderne, men det var ligesom om, at det havde den modsatte effekt. Jeg prøvede også at tænke på minder, som f.eks. første gang jeg skulle optræde, jeg husker det så tydeligt…

Jeg var 12 år, og meget nervøs. Jeg havde plaget mor og far i laaang tid om jeg ikke nok måtte komme med til sangkonkurrencen, i den by vi boede i. Og endelig havde jeg fået lov. Jeg rystede, jeg var rædselsslagen, men til sidst tog jeg mig sammen, og gik så ind på scenen foran dommerne.  Og lige pludselig var i gang med at synge Ne-Yo's "So Sick" det gik fantastisk, syntes jeg i hvert fald selv, og kom også hjem med en fin pokal for 2.pladsen. 

Jeg havde smerter i hele ryggen af at ligge på den hårde jord, mine øjne sveg af alt det lort der var kommet ned i dem, og min tær rystede af kulde. Denne oplevelse stank! ”Se det fra den positive side af, det her er din eneste mulighed for at prøve at blive begravet” Ordene blev ved med at flyve igennem mit hoved. ”Se det fra den positive side af” Der var intet positivt ved det her lort! Jeg mærkede vreden blusse op i mig, varmen steg og jeg frøs ikke længere. Jeg ville fanme heller dø tænkte jeg. Og blev mere irriteret. Det hele var sikkert bare løjen, sandheden var, at hun prøvede at dræbe mig. Den Bitch!

Jeg vågnede med et sæt. Mærkede blodet på vej op af kroppen. Jeg gjorder alt, prøvede at synke noget spyt i håb om, at det ville tag blodet med ned, holde vejret, tænke på noget andet, men intet hjalp. Jeg kunne heller ikke åbne munden, så jeg kunne spytte blodet ud, for så ville der bare falde noget jord ned, jeg kunne intet stille op. Jeg måtte bare håbe på, at det langsomt selv ville falde ned i maven igen. Jeg blev kvalt, mistede luften, blev svimmel. Tusind tanker fór igennem mit hoved. Jeg var sikker på at det var min tur nu, at min krop var ved at gøre sig klar til at dø. Smerterne blev værre overalt på min krop. Jeg prøvede at skrige, prøvede at flytte på mig, men jorden var al for tung.

Jeg hørte og mærkede en knoren ned fra min mave. Jeg var død sulten, og prøvede derfor, uden held, at fange nogle af de krybdyr der kravlede rundt oven på mig med tungen, men som i stedet for at fange mad, blev helt tildækket af jord. Og det gjorder så, at hvis jeg nogle sinde havde været i tvivl, kunne jeg i hvert fald konstatere, at jord smager forfærdeligt.

Jeg var ved at falde i søvn, da en smerte i min mund begyndte. Jeg skreg indvendigt.  Det gjorder så ubeskriveligt ondt. Det føltes ligesom vokseværk bare 100 gange værre. Jeg var bekymret for, at det var mine tænder der var ved at falde ud eller sådan noget, så jeg begyndte at køre min tunge frem og tilbage for hele tiden at være sikker på, at mine tænder sad som de skulle. Pludselig mærkede jeg nogle takker med min tunge. 2 i overmunden og 2 i undermunden. Lidt efter kunne jeg smage, smagen af blod, en af takkerne havde nemlig skåret hul på min tunge. Det gjorder chokerende ondt. Smerten fór ned til mine fødder, som gav et stød tilbage. Jeg vidste nu at forvandlingen var i gang. Adrenalinen pumpede rundt i min krop, 10 gange hurtigere end før. Sveden gjorder min trøje driv våd. Smerten begyndte nu også i mine ben, arme og ryg. Det føltes ligesom hvis mine knogler knækkede, her knækkede de bare ikke det var kun smerten. Tårerne overtog mine øjne, som fik dem til at svig endnu mere. Jeg kunne uforberedt heller ikke få vejret mere, det mærkedes som en knude på luftrøret. Blå og røde prikker fandt nu sted på mine øjenlåg, og jeg mærkede nu også en svimmelhed stige op i min krop. uforudset begyndte en stikken i min krop, det føltes som knive der skar igennem min hud, det føltes ligesom at kroppen langsomt ætsede op inde fra, det føltes ligesom at dø, det var rædselsfuldt, smerten var enorm. Jeg prøvede at skrige, men kunne ikke. Lidt efter havde jeg ingen følelse tilbage i kroppen, jeg kunne ikke længere bevæge mine tæer eller fingerspidser. Til sidst måtte jeg give efter, og lod mig derfor besvime.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...