The New Vampire

-Pludselig var det ikke rart mere. Et kys blev til et bid. Smerten var ulidelig.-

Hvad sker der når verdens stjernen Justin Bieber bliver til en vampyr, og længdes efter blod? Jeg ville ikke afsløre for meget, men jeg kan sige så meget at meet and greet's i hvert fald ikke går som planlagt...

Læs novellen og giv gerne likes og feedback.

6Likes
1Kommentarer
490Visninger
AA

1. The Bite

Justins Synsvinkel:

"Tak for i aften!" Råbte jeg ud til mine fans, og gik derefter ud backstage.

"Sådan Justin! Endnu en god optræden. Tænk at du kan være SÅ god hver gang!" Han gav mig et klap på skulderen, og tog så imod mikrofonen. Jeg satte mig træt ned i den røde læder sofa. Jeg kunne stadig høre fansene ude ved scenen skrige og hyle efter mig. "Justin" "ekstra nummer!" "Jeg elsker dig!" Jeg gik over til buffetbordet og snuppede et stykke brød og en sodavand. Jeg vendte mig om, og så at alle menneskerne var væk.

"Hallo?" Jeg gik ud ved døren, men der var ingen at se. "Hallo?!" Råbte jeg, og trådte ud. Jeg så mig til begge siderne, men der var helt tomt.

"Jamen dog" hørte jeg en kvinde stemme sige. "Er det ikke selveste Justin bieber?" Hun lød overrasket . Hun trådte ind i lyset, og en langhåret pige, med mørkerød kjole på stod nu mindre end 2 meter fra mig. "Kom" sagde hun frækt. Jeg tog mig selv i, at stå med åben mund og tænke på, hvor køn hun egentlig var. Efter lidt tid gik jeg ind, hvor jeg så hende sidde i den røde læder sofa. Gud, hvor havde jeg meget lyst til at kysse hende! Jeg gik over til hende. Hun rejste sig op, og uden at tænke over det, lagde jeg mine hænder rundt om hende og kyssede hende. Vi fik lagt os ned på sofaen, stadig i gang med at kysse. Hun satte sig oven på mig og trak min T-shirt af. Hun kyssede mig ned af halsen og ned på maven. Hun bevægede sig op mod halsen igen, men pludselig var det ikke rart mere. Et kys blev til et bid. Smerten sneg sig ud af min mund, og blev til et dæmpet skrig. Jeg slog hende, prøvede at flå hende væk fra mig, men jeg kunne ikke, hun var for stærk. Langsomt kunne jeg mærke lidt blod løbe ned af min hals, og lidt efter hendes tunge der slikkede blodet op.

"Stop!" Skreg jeg. Hun løftede hoved, og så sultent på mig. Hun slikkede sig om munden og tog så min ene hånd op til hendes mund, hvor hun derefter satte tænderne i mit venstre håndled. Smerten var ulidelig.

Jeg vågnede med et sæt, hev efter vejret, og hostede samtidig lidt blod op.

"Endelig" hørte jeg en kvinde stemme sige. "Sådan," sagde hun roligt, og løftede mig så op, så jeg ikke fik blodet galt i halsen. Jeg så op på hende, det var den samme pige fra dagen før, Zoe Harper.

Da blodet var holdt op med, at komme ud af mig, satte jeg mig ordenligt op.

"Tørstig?" Jeg så op på hende, og mærkede med det samme hun spurgte en vis trang til blod, en ulækker og forfærdelig trang jeg aldrig havde prøvet at få før. Jeg nikkede. Hun vendte sig om og stod 2 sekunder efter, foran mig med et gennemsigtigt bæger fyldt med noget rød stags.

"Drik" grinede hun og rakte mig glasset. Jeg tog skeptisk imod, og bundede så. Jeg udstødte et lille "hm" og slikkede mig så om munden. Aldrig havde jeg smagt noget der smagte så godt!

"Mere" bad jeg og gav hende glasset.

Da jeg havde drukket 10 glas i alt, ville hun ikke hente flere til mig, og bad mig i stedet om, at komme med hende.

Det var mørkt da vi trådte uden for. Klokken var tæt på elleve om aftenen. Hun tog mig i hånden og uden at tænke over det, satte hun i løb. Det var fantastisk, jeg havde aldrig oplevet noget ligene. At mærke vinden suse forbi mig, var uvurderlig.

"Så er vi her" hun gav slip på min hånd, og spredte så hendes arme ud. "Her blev jeg lavede." Jeg kiggede rundt. Vi var på en forladt grund, et gammelt hus, med huller i taget og smadrede vinduer. Græsset ude i haven, hvor vi stod, var ikke blevet slået i årevis. Jeg bevægede mig lidt rundt på grunden, og kiggede forsigtigt ind af de forskellige vinduer. Normalt var jeg ikke typen der blev bange eller synes at noget var uhyggeligt, men det var det her. Jeg rystede, begyndte at klapre tænder og mærkede hårene rejse sig omme i nakken.

"Hvad skal vi her?" spurgte jeg mistroisk.

"Det er blevet din tur nu," smilede hun.

"Min tur til hvad?" jeg mærkede en vis ubehag, og ville egentlig bare gerne hjem.

"Til at laves, " grinede hun, mens hun fandt en skovl og et reb frem.

Hun gik lidt rundt og stampede i jorden.

"Her er godt" konstaterede hun, "Kom lige og hjælp." hun rakte en skovl frem til mig.

"Hvad er det du har gang i?" jeg bevægede mig tættere på hende med små skridt.

"Hør her skat, hvis ikke du ville dø, skal du begraves her i 48 timer uden mad eller drikke, dør du af det, havde du alligevel ikke klaret livet som vampyr. Du skal bindes og begraves 12 meter ned i jorden, så du ikke bliver fundet og begravet op. Okay?" jeg nikkede tvivlende. Jeg tog imod skovlen og hjalp til, mens tusinder af tanker fór igennem mit hoved, burde jeg stikke af? Er det bare en fælde? Er den kvinde psykisk syg?

"Kom her ned, og tag lige rebet med." råbte hun op fra huldet. Jeg gjorder som hun sagde, hoppede der ned og gav hende rebet. "Stå stille." kommanderede hun. Jeg stillede mig med armene ned langs siderne og benene samlet. Hun bandt den virkelig stramt, så stramt at jeg dårligt kunne få vejret, og pludselig kom tankerne om, at det bare var en fælde, og at hun faktisk prøvede at dræbe mig, op i mit hoved igen.

"Hvorfor skal jeg egentlig det her?" spurgte jeg mistænksomt.

"Fordi at du ikke helt er vampyr endnu og under forvandlingen er det vigtigt, at du ingen kontakt har til solen, derfor er det 12 meter nede og rebet er for, at du ikke kan grave dig selv op igen, jeg lover dig at det er dødsygt, men se det fra den positive side af, det her er din eneste mulighed for at prøve at blive begravet." Hun grinede af den joke hun troede var sjov, men som bare gav mig mere gåsehud.

"Når jeg dør kan jeg altså godt blive begravet" konstaterede jeg.

"Niks, vi vampyrer bliver brændt, hvorfor ved jeg ikke, men sådan har det altid været" Jeg nikkede. "Så blev vi færdige." smilede hun, "læg dig ned" jeg fik med besvær lagt mig ned, og forberedte mig så på 48 lange timer uden mad eller drikke. "Inden jeg begraver dig skal du lige have det her," sagde hun og inden jeg kunne nå at reagere eller tænke over det, lå hendes håndled nu på min mund, mens jeg drak løs fra den. Ligesom det jeg havde fået tidligere smagte det her fantastisk! "Så har du vist fået nok, " hun rejste sig op, "jeg håber du overlever" grinede hun, og hoppede der næst op af hullet og havde på mindre end 10 sekunder, fået fyldt hullet med jord.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...