At læse er at leve

// Essay om bøger og kærligheden for læsning //

1Likes
2Kommentarer
55Visninger
AA

1. At læse er at leve

Som professionel bogorm vil jeg gerne sige et par ord (eller tusind…) om bøger.

Min interesse for bøger startede i en tidlig alder. Da jeg var omkring et år gammel, lå jeg med min far og læste bilmagasiner (han anbragte dermed også en stor interesse for biler, som jeg tror min kære fader er rigtig godt tilfreds med). Min mor har læst samtlige børnebøger op for mig, højst sandsynligt til mere fornøjelse for mig end hende. Og selvom det at læse højt med trætte øjne for en, en gang i mellem, skrigende unge nok ikke var det allersjoveste, tror jeg, de er glade for resultatet af en fuldblods bogorm.

 

Jeg er for tiden i en ungdomsroman-periode og har læst om blandt andet kærlighed og at finde sig selv. Og om lige netop ungdomsromaner har jeg en teori. Vi unge mennesker ved ikke så meget om livet, som vi gerne vil give udtryk for. Dét gør os rimelig let modtagelige overfor, hvad vi ser og læser. Jeg kender det fra mig selv; at læse en fantastisk bog om en person jeg kan relatere til, drage paralleller med, men som har opnået alle disse ting selvom vi faktisk er samme alder. Jeg tror, at vi unge læsere nemt kommer til at få nogle forventninger til livet fra de bøger, der står lige i vores udsyn på hylden i midten af værelset.

Men er det egentlig ikke det forfatterne prøver på? At sørge for at skrive noget vi kan relatere til, men samtidig længes efter og forelsker os i?

 

Ny forskning har vist, at hvis man læser en god skønlitterær bog, udvikler man både sociale og empatiske færdigheder. Og det giver faktisk rigtig god mening. Jeg kan ikke engang tælle på to hænder, hvor mange gange jeg er blevet vildt flov, vildt glad eller vildt trist på en fiktiv karakters vegne (og få mig ikke begyndt på når de dør!). Og når man kan have så stærke følelser for en opdigtet person, (hvilket er en vending jeg ikke er vild med at bruge…) skulle man synes, at man også kan have så stærke følelser for rigtige mennesker. For når man læser, danner man sig billeder af karaktererne, men det, der forbinder os til dem, er, hvad de siger, hvad de føler, hvordan de opfører sig, det, der gør dem til mennesker.

 

For omkring et år siden havde jeg med min klasse hjemkundskab. Det var en regnfuld forårsdag (som det jo er, når man bor i Danmark), og vi havde gået i den silende nedbør hele vejen ned i byen og tilbage til vores lokale for at lave det eneste rigtige på sådan en sommerdag. Koldskål. Vi havde købt jordbær, kærnemælk og tykmælk, og efter 20 minutter havde vi koldskålen parat. Fordi vi havde jordbær tilovers havde vi skåret dem ud så de kunne pynte den lyserøde dessert. Da vi havde sat os rundt om bordet på vores orange stole spurgte jeg, om jeg måtte tage min ration af jordbær. En af mine kære veninder udbrød ”Hvad sagde du?” og et uforstående grin. Den episode har fulgt mig dette lange år og når vi om mange år mødes til folkeskolesammenkomst vil de utvivlsomt bringe det op sådan her: ”Kan I huske dengang Signe spurgte om sin ration af jordbær?”. Og det vil der højst sandsynligt blive grinet lidt over.

Men mit ordforråd, der åbenbart går lidt ud over mine venners forstand, skyldes altså min meget omfattende kærlighed til bøger. Og efter min mening er et stort ordforråd bestemt ikke noget at være flov over. Og det er jeg ikke.

 

Som bogorm kan jeg jo ikke forstå, at man ikke vil læse. Når jeg tager en bog frem i frikvarterene (en smule nørdet, jeg ved det, men jeg tror, at det kan have alvorlige følger (såsom at blive meget irritabel, ude af stand til at tænke klart, vred, osv.), hvis man ikke læser de bøger, der skriger på én!) får jeg enten “Ej, læser du nu igen?” eller ”Startede du ikke lige i går?!” i hovedet. Og som bogorm prøver jeg naturligvis at overtale mine kære venner til at læse (blandt andet så de opdager, at man altså får meget mere at vide i bøgerne end i filmene). Jeg kæmper til denne dag (og sandsynligvis til mine dages ende…) en særdeles ihærdig kamp. Den er endnu ikke vundet. Men jeg bliver ved.

 

 Jeg har fornylig læst, at en stor del af meget succesfulde mennesker læser rigtig meget. Den tredje rigeste mand i verden læser 600 sider hver dag. Okay, jeg vil gerne indrømme, at jeg lige meget, hvor meget jeg elsker at læse nok aldrig kommer til at kunne presse 600 sider ind i mit daglige program. Men jeg er vel godt på vej. Hvis jeg bliver ved med at læse sådan som jeg gør, har jeg, hvis man regner lidt på det, rimelig gode chancer for at blive ret succesfuld. Og hvis det overhovedet ikke holder, kan jeg bare få arbejde hos et forlag og tjene penge på at læse.

 

 H.C. Andersen sagde engang ”At rejse er at leve”, og det giver jeg den kære hr. Andersen ret i.

I mine 15 leveår har jeg efterhånden rejst en del, og jeg elsker det lige så højt som at læse (men så skal vi heller ikke strække den længere…). At se nye lande og opleve anderledes kulturer, er noget af det bedste jeg ved.

Det er lidt det samme med bøger. Hver bog er anderledes fra den sidste, hver bog har noget nyt at bidrage med. Hver bog er lidt som sin egen kultur, sit eget land. Men er det kun at bevæge sig fra sted til sted over vis periode og afstand, der kan definere ordet ”rejse“? Det tror jeg ikke.

 

I mine øjne er bøger også lidt af en rejse, såvel som livet er det. For bøger omhandler liv og mennesker præcis som ægte liv gør.

Du begynder at læse en bog, møder de vigtigste personer og du begynder at holde af dem. Og når du så er færdig med bogen, føles det som om du har mistet en nær ven. Bog-karakternes liv kører i ring og liver op, når vi mennesker læser om deres eksistens. Deres liv og rejse bliver aldrig til mere end det, der er skrevet, men når vi læser om dem, lever vi med. Læsere lever mange liv på vegne af de karakterer, der inspirerer os og forandrer os. Og husk nu lige, at det altså er fiktive personer, vi snakker om her.

 

Nu vil jeg afslutte de par ord (eller tusind), jeg ville sige om bøger. Der er mange måder at leve et godt og fuldt liv, men min ganske er enkel.

At læse er at leve.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...