Pure

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jun. 2017
  • Opdateret: 27 maj 2018
  • Status: Igang
De 18-årige tvillingesøstre Aurora og Annabelle Morgan, har altid været meget forskellige. Hvor Aurora er eventyrlysten, festglad og fremme i skoene, er Annabelle tilbageholdene, genert og forældrenes kæledægge - så da Aurora en aften beslutter sig for at snige sig ud og tage til fest, er det på egen hånd. Hun krammer Annabelle farvel og lister ud, uden at blive opdaget. Men før hun når frem, render hun ind i en mystisk, ukendt dreng, som kender hendes navn. Det er ikke unormalt, taget i betragtning at hendes forældre er succesfulde forretningsfolk, som tit er fremme i medierne - men der er noget, som virker forkert. Før Aurora kan nå at se sig om, bliver hun holdt fast og tvunget ned på jorden, mod sin vilje. Ude af stand til at skrige eller flygte, mærker hun hvordan kluden bliver tvunget nedover hendes mund, og alting bliver sort.

41Likes
20Kommentarer
8994Visninger
AA

7. KAPITEL SEKS

 

KAPITEL SEKS

"Harry, det gør ondt" mumlede jeg lavmælt, og hentydede til det stramme greb han havde på omkring mine håndled. Han løsnede grebet en smule, men ikke helt. Han krop fandt langsomt vej ovenpå min, og ikke længe efter sad han bogstaveligtalt på mig. Hans læber var helt nede og ramme mit øre, eftersom jeg havde drejet mit ansigt så langt til siden jeg kunne.

"Please" begyndte jeg, og sank en klump. "Jeg skal nok være sød, men du må ikke gøre noget du kommer til at fortryde". Han grinte hæst og løftede hovedet en smule, imens han tvang mig til at kigge ham i øjnene. "Jeg ville bestemt ikke fortryde det her". Den kvalmende følelse fandt hurtigt sin vej tilbage, og jeg lod en tåre slippe fri. Jovist kunne jeg spille stærk og prøve ikke at lade mig gå på, men jeg vidste udemærket godt at hvis han først voldtog mig eller gjorde noget lignende, var der ingen vej tilbage. Så ville det fortsætte. 

"Jeg skal nok lade dig være" mumlede han, og gav mig et kys på panden. "Kun fordi at du ikke skal miste din mødom på denne måde". Denne gang var det mig der grinte, og jeg kunne ikke stoppe igen. Han så undrende på mig, men tillod mig alligevel at grine ud. Kendte han mig slet ikke? Hvor fik han sine informationer fra? "Hvad er det der er så sjovt?" vrissede han, og jeg kunne se hvordan hans øjne langsomt blev mørke. Jeg rystede på hovedet. "Jeg er sguda ikke jomfru?" begyndte jeg, og trak vejret dybt. "Det ville være synd at sige".

Min mave trak sig sammen i samme øjeblik jeg havde sagt det, også selvom det var sandheden. Hvorfor sagde jeg det? Hvem ved hvad han nu kunne finde på? Jeg kunne udemærket godt se på ham, at han tænkte det samme. "Jeg mener..." begyndte jeg og skulle til at bortforklare mig selv, men han afbrød. "Glem det. Du kan ikke snakke dig vej udenom det her". 

Jeg havde troet at han ville gøre noget ved det. Enten hive mine shorts af eller trække blusen over mit hoved, men der skete intet. Han sad bare på mig og smilte lumskt. "Jeg tror det er på tide du går i seng" rømmede han sig efter et par minutter, og rejste sig fra mig. Jeg fløj op i samme sekund, og sendte ham et taknemmeligt smil - hvilket var skørt, for selvfølgelig skulle jeg ikke være taknemmelig for at han ikke havde voldtaget mig.

Jeg begyndte først at gå, da Harry havde grebet fat om mit håndled. Nu havde jeg efterhånden været her i to uger, og jeg vidste derfor at han ikke ville lade mig gå nogen steder alene i det her hus. Han skubbede mig ind på mit værelse der lå lige akkurat over for hans, og lukkede døren bag sig. Jeg kiggede undrende på ham da han lænede sig op af væggen, og lagde armene over kors. "Du skal ikke sove i det der" mumlede han, og hentydede til det tøj jeg havde på. Selvom jeg havde fået mit eget tøj, havde jeg stadig en af Harrys trøjer og denne gang Louis' shorts på - men det var mest af alt fordi at størstedelen af det tøj de havde købt til mig, bestod af korte shorts og tætsiddende trøjer. 

"Harry, please" bad jeg, og sukkede forsigtigt. "Nej. Tag det af". Jeg gjorde store øjne og rystede på hovedet, for jeg havde ingen intentioner om at skifte tøj foran ham. "Aurora, enten tager du selv det tøj af og finder noget nyt i skabet, eller også tager jeg det af dig, og så kan du sove nøgen". Jeg blev stående på præcis den samme plet og trippede. Først da Harry skulle til at tage et skridt henimod mig, tog jeg hænderne op i forsvarsstilling. "Okay, okay! Jeg skal nok" vrissede jeg, og gik hen til skabet. Jeg fandt et par sorte natshorts frem som knapt nok dækkede min røv, samt en lysegrå t-shirt. Jeg sov normalt kun med shorts og en top, men det kom under ingen omstændigheder til at ske her.

"Fint. Tag det på". Harry blev stående det samme sted ved døren, og fjernede ikke sin øjne fra mine. "Kan du i det mindste vende dig om?" bad jeg og trak vejret dybt, hvilket han grinede hånligt af. "Hvad tror du ærligt selv?". Jeg himlede med øjnene og vendte ryggen til ham, indtil han bad mig vende mig om igen. Det så virkelig ikke ud til, at han ville lade den passere. 

Derfor lod jeg i en hurtigt bevægelse Louis' shorts falde til jorden, så jeg kun stod i Harrys trøje. Jeg skulle til at tage mine egne shorts på, da Harry i en irriteret tone sagde, at jeg lige skulle smide trøjen først - på trods af at jeg så fucking fræk i hans tøj, som han selv havde sagt. Jeg var ikke flov over min krop på nogen måder, for jeg havde arbejdet hårdt på at se ud som jeg gjorde i dag. Men det burde mit valg at kunne få lov til at bestemme, hvem der skulle se den og hvem der ikke skulle.

Jeg gad bare ikke skænderiet, så jeg trak trøjen over hovedet og foldede den sammen, inden jeg lagde den oven på Louis' shorts. Jeg undgik at kigge op på Harry, men jeg vidste at han overbegloede mig. Jeg prøvede at ignorere det, imens jeg trak den grå trøje over hovedet og hoppede i de små shorts. Jeg tog tøjet op fra gulvet og gav Harry det, hvilket han gladeligt tog imod. "Det her må vi gøre noget oftere" grinede han, og plantede et kys på min pande. Med de ord forlod han værelset og låste døren bag sig, så jeg var overladt til mig selv. 

09:37

"Hun ser fucking lækker ud i det tøj"
"Virkelig"
"Skal vi vække hende?"
"Nej. Lad hende ligge lidt endnu"

Jeg ved ikke om de vidste at jeg var vågen, eller om jeg bare var rigtig god til at lade som om at jeg sov - men lyden af dem der omtalte mig som et slags objekt, var fucking ulækkert. Derfor kunne jeg ikke lade være med at mumle "føj hvor er i kvalmende", stadig med lukkede øjne og et smil på læben. Ikke at de havde fortjent mit smil, men det tillod mig at tale dårligt om dem og ikke blive smidt i kælderen eller slået på.

"Så du er altså vågen!" grinede Niall, og hev mig op fra sengen. Jeg slog øjnene op, og det gik op for mig at de alle var på værelset, hvilket var en smule mærkeligt. "Kom, der er morgenmad". Jeg fulgte modvilligt med dem nedenunder, og med Harry der gik lige bag mig. Han sagde ikke noget, heller ikke under morgenmaden, hvilket undrede mig. Af ren refleks begyndte jeg at rydde af bordet da alle var færdige, imens de smed sig i sofaen til Louis' store frustration. 

"Det er skønt vej i dag!" vrissede han, og slukkede tv'et som Liam netop havde tændt. "Lad os spille fodbold i haven". De andre drenge var hurtige til at sige ja, og hoppede op fra deres pladser. "Vent. Hvad med Aurora?". Jeg var ikke helt sikker på hvem der havde stillet spørgsmålet, men da jeg vendte mig om, kiggede de alle på mig. Det var tydeligt at de alle gerne ville spille fodbold, men ifølge dem, skulle jeg jo være under opsyn hele tiden. 

"Jeg kan godt blive indenfor med hende".

Det var Harry der havde sagt det, og drengene fandt små smil frem af tilfredstillelse. De skulle lige til at vende rundt og gå udenfor, da jeg afbrød. "Hvorfor?" begyndte jeg, og fangede deres opmærksomhed. "Må jeg da ikke være med?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...