Drengen uden smil!

Historien handler om en dreng, som helst vil sidde inde på sit værelse. Der tegner han. En dag ser moren tegningerne og....

'Stråler af lys, kæmpede sig igennem dynen, der fyldte himlen. Drengen sad stille på stolen, med blyanten i hånden. Hans øjne borede nærmest, huller i ruden. Det eneste man kunne høre var hans åndedræt.'

0Likes
0Kommentarer
54Visninger
AA

1. Drengen uden smil

En gang imellem var han også nødt til at lyve lidt. Han havde det ikke godt med det, men han kunne ikke lade være. “Jeg har mavepine i dag” sagde han for eksempel. Eller “Jeg har ondt i mit højre knæ”, men ligemeget hjalp det. Hans forældre kunne ikke forstå, at han bare gerne ville sidde på sit værelse og tegne i stedet for at løbe en tur i skoven med dem. Drengen sagde ikke meget og det eneste tidspunkt man så ham, var når han spiste. I skolen lavede han sine lektier, men når han var færdig, var de glemt. Han havde et hjerte af sten når man snakkede til ham. Det var ligesom om han ikke selv snakkede, men en anden. Manden og damen ,som blev kaldt hans forældre, prøvede for det meste at komme i kontakt med ham. Hver gang de gik ind på hans værelse, vendte hans sine tegninger om så de ikke kunne se dem. Mystisk var det, men forældrene lod det ligge og drengen tegnede videre.

 

Stråler af lys, kæmpede sig igennem dynen, der fyldte himlen. Drengen sad stille på stolen, med blyanten i hånden. Hans øjne borede nærmest, huller i ruden. Det eneste man kunne høre var hans åndedræt. Hans øjne rettede sig mod papiret, der lå stille på bordet. Papiret blev taget op af drengens to fingre. Han lagde forsigtigt papiret i mellem hans to hænder. Først foldede han det over på midten, så en gang mere. Det blev han ved med, indtil det bare var en lille stump. Han foldede det ud igen, og så på alle stregerne der mønstrede papiret. Drengen smilede for sig selv, han tog blyanten og farvede lidt hist og her. Han tog en hel dybblå farve og kørte den i rolige bevægelser hen over papiret. Den dybblå farve blev lagt og en gul kom frem. Han tegnede videre og kiggede så på sit værk. Gule prikker var blevet farvet over en dybblå baggrund, som dækkede over grå blyantstreger. Han foldede papiret over, der hvor han allerede havde foldet det. Lidt efter lidt begyndte det at ligne noget… En lille blomst formede sig. Den blå farve udgjorde blomsterbladene, hvor de gule prikker udsmykkede dem. De grå streger, lignede små folder i de sårbare blade. Han kiggede på et af billederne der hang på væggen. Den prikkede blå trøje, lignede præcist de små blade. Han mærkede, hvordan en af hans tåre trillede som en lille snebold ned af hans kind. Han stillede sig op på sin stol, han lænede sig ind over bordet og satte den op i vinduet. Den stod ved siden af den stribet blå sorte blomst. Han gik stille ned fra stolen, og kiggede på blomstrende der fyldte vindueskarmen. Han tørrede tåren væk med udersiden af hans hånd og satte sig i stolen.

 

Der lød en banken på døren, af bare refleks vendte han sig om. Hans mor åbnede døren, “Der er mad” hun smilede sødt. Hun trådte et skridt ind i værelset, “Jeg komme!”, svarede han vredt “Gå!”. Han skubbede hende ud af døren og smækkede den så i. Drengen dumpede ned ved siden af døren. Han kiggede trist ned i gulvet. Hvorfor? Tænkte han Hvorfor lige ham? hvorfor var han så sur og vred, når de prøvede at være venlige?!

 

Drengen gik stille ned af trapperne. For hvert skridt han tog, hørtes en knirkende lyd. Han mærkede hvordan ha…. “Avvv!” skreg han, idet han trådte ned på et søm, der stikkede op af trappen. Den gnavede sig længere og længere ind i drengens fod. Hans tårer samlede sig i en lille puppe i hans øjenkrog. Da der var ikke mere plads i puppen, overtog vandet hans kinder. Moren styrtede ud fra køkkenet. “Jammen dog, jammen dog” Hun tørrede tårerne væk på hans kinder og hjalp ham over i sofaen. Hun tog forsigtigt fat om hans fod og så hurtigt sømmet. “Morten!” Kaldte hun, manden kom løbende ud fra køkkenet, Han tørrede hænderne af, i det forklæde der hang rundt om halsen på ham. En duft af grill spredte sig rundt i stuen. “Hent et hjælpekassen!” Hun kiggede hurtigt op, men så ned igen. Da manden kom tilbage så han at sømmet lå på bordet. Drengen mærkede, hvordan at den kølige bandage blev lagt rundt om hans fod. Moren kiggede drengen kiggede i øjnene og spurgte, “Ligger du godt nok?” Drengen nikkede forsigtigt. Faren tændte fjernsynet og gik så ud i køkkenet. Moren kiggede på drengen og sagde “Nå, nu vil jeg gå op og gøre det sidste rent” Drengen sagde ikke hende imod, han var bare chokerede over hvor lang tid han havde været nedenunder.

 

Moren gik forsigtigt ind på drengens værelse. Hun stillede støvsugeren ved siden af det hvide skab og begyndte at rydde op. Hun kiggede rundt i værelset, hendes øjne fastslå sig ved vindueskarmen. Damen gik nærmere hen mod den og opdagede at det var små papirblomster. Hun så de små detaljer som fyldte de små blade. Hun så også hvordan hvert blomst matchede et billed.  Damen kiggede frem og tilbage mellem billederne, hun opdagede hvordan at på hvert billed så han ikke glad ud. Blomsterne var på en eller anden måde ikke livlige og glade, de var mere triste og vrede.

 

Damen slog bogen op, hun bladrede lidt frem og tilbage. Der var det, hun tog det lille billed ud af plastlommen. Hun så på en dreng der smilede, en dreng der var glad! Hun smilede, hun smilede et smil der fyldte hele hendes ansigt. Damen fandt elefant snottet i skuffen og travede så op på værelset. Hun satte det op på væggen og beundrede sit værk. Damen så hvordan lige netop det billed skilte sig ud, på en god måde. Hun satte sig ned på stolen og begyndte at tegne og folde. Det tog hende lang tid, men den lange tid var det værd. Hun satte papir foldet op i vinduet til de andre og trådte et skridt tilbage. Den store rose, visede noget større, noget bedre. Damen vendte sig rundt og så en måbende dreng. Han gik hen til vindueskarmen, han tog rosen op i hånden. Han vendte den rundt og så der stod noget “Vi Elsker Dig!” Drengen smilede og gik hen og krammede moren. “Jeg elsker også jer!”

 

 

 

 

 

 

 

 

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...