Hvem er Ella?

Historien handler om en pige:)

1Likes
1Kommentarer
67Visninger

1. Hvem er Ella?

I huset bag buskene boede pigen uden øjne.

Vi så hende ikke, for hun skjulte sig der. Buskene skjulte huset, og huset skjulte pigen. Huset var hendes helle. Det sagde min far i hvert fald.

Hun hedder Ella. Mørkt hår, mørke øjne og en kjole så hvid som sne, det er de ting der beskriver hende bedst. Hun skræmmer mig lidt, hver dag når jeg går i skole kan jeg se at hun sidder på trappen ved hendes hus, men hun kan ikke se mig, for hun har jo ikke nogle øjne.

“Hvad laver du Maddie?” råbte Malthe. Malthe og Magnus er de værste to personer der findes. Det er deres skyld at Ella ikke kan se noget mere. De tror at de er så seje, men alligevel er de dumme nok til ikke at indrømme at det var dem. De ved ikke, at jeg ved, at det var dem, men jeg så dem da de overfaldt hende, og kastede knaldperler i hovedet på hende. Det var frygteligt.

“Hallo! dumme Maddie, er der nogen hjemme?” fortsatte Malthe. Magnus stod ved siden af ham og grinte. Jeg svarede ham ikke, i stedet rejste jeg mig fra bænken og gik.

Jeg kunne høre dem grine bag mig, hvor er de latterlige.

 

På vejen hjem sad Ella stadig på trappen, som hun plejer, men denne gang var det anderledes. Ella vinkede til mig, kan hun se mig?

Jeg smilte bare og skyndte mig at gå videre.

 

Den aften kunne jeg ikke falde i søvn. Hvordan kunne hun se mig? Jeg forstår det bare ikke, og sådan fortsatte mine tanker hele natten.

 

Næste morgen dukkede en SMS frem på min mobil.

Hej Maddie

Det var hyggeligt at vinke til dig i går, måske kunne jeg gøre det igen i dag.

Hilsen Ella

 

Jeg tænkte ikke så meget over beskeden lige da jeg fik den, da jeg allerede var ved at komme for sent i skole, men da jeg sad midt i første time kom jeg til at tænke på SMS´en.

Hvordan kan hun skrive beskeder? Var det meningen at hun skulle vinke til mig? Kan hun seriøst se mig?

 

“Maddie!” udbrød læreren. “Kan du svare på, hvilket årstal 2. verdenskrig startede?” fortsatte han.

Alle kiggede på mig, men jeg kunne ikke svare. “Øhh… 1811” mumlede jeg. Alle grinte, typisk…

 

Efter skole turde jeg næsten ikke, at gå hjem forbi Ellas hus.

Hun skræmmer mig simpelthen for meget, men der er ikke en anden vej hjem, så jeg bliver nødt til det.

Jeg gik langsomt forbi hendes hus, og jeg prøvede at gemme mig bag de biler der holder parkerede på vejen, men hun var der ikke. Jeg kunne kun se hendes far gå og slå græs, så dum som jeg jo var, gik jeg hen til hendes far.

“Hvor er Ella?” spurgte jeg. Han stoppede plæneklipperne og kiggede utroligt underligt på mig. “Kom med indenfor” svarede han med en meget skarp stemme og tog fat i min arm.

 

Jeg kom ind i huset og det var faktisk meget flot. Ellas far gik hen til hendes mor og hviskede noget til hende. Jeg overvejet virkelig at løbe, og det gjorde jeg så. Jeg åbnede døren med et brag og spurtede væk så hurtigt jeg kunne.

 

Min mor var lige kommet hjem da jeg kom løbene hjem. “Hej skat” sagde hun.

Jeg svarede hende ikke før, at jeg begyndte at græde, og så fortalte jeg det hele. Både at jeg så Magnus og Malthe overfalde hende, men også det med at hun vinkede til mig, at hun sendte beskeden og at jeg lige er løbet væk fra hendes hus.

 

Lidt efter bankede det på døren.

Min mor gik hen for at åbne. Det var Ella! Hun stod bare ude foran vores dør, uden øjne. “Hvorfor vil Maddie ikke lege med mig?” spurgte hun. “Øhh… et øjeblik” svarede min mor og lukkede døren forsigtigt i.

Min mor kom ud i køkkenet til mig. “Det er Ella! Kan hun se uden øjne?” udbrød hun. “Jeg ved det ikke” svarede jeg og fortsatte med at græde.

 

Min mor fandt sin mobil frem og ringede til nogen, jeg vidste bare ikke hvem. Jeg kiggede ud ad vinduet og Ella var på vej væk. Hun gik bare, helt normalt over vejen. Jeg fandt min mobil frem og skulle lige til at filme Ella gå over vejen, men idet jeg skrev min kode på min mobil vendte Ella hendes hoved lige imod mig og rakte tunge. Jeg fik så stort et chok at jeg næsten var ved at  tabe min mobil.

 

“Okay, hej hej” sagde min mor i telefonen og lagde på.

“Hvem var det?” spurgte jeg nysgerrigt. “Ellas far, han kommer over sammen med Ellas mor om lidt, så fortæller vi dem det hele” fortsatte min mor. “Men, men hvis Malthe og Magnus finder ud af at jeg har afslørede dem slår de mig jo ihjel!” råbte jeg. Min mor svarede ikke før hun kiggede ud ad vinduet. “Hvor er Ella?” udbrød hun.

“Hun gik, altså hun gik bare over vejen” sagde jeg.

 

Lidt efter kom Ellas forældre hen til os.

Mens min mor stod og lavede kaffe, blev Ellas forældre ved med at stå og hviske ting til hinanden, jeg hørte kun at de nævnte mit navn flere gange, men jeg sagde ikke noget til det.

“Sæt jer ned” sagde min mor mens hun kom med en kande kaffe og tre kopper.

Ellas forældre sagde ingen ting, de satte sig bare ned som min mor sagde.

“Nu skal i høre” sagde min mor.

“ER DET JER DER HAR ØDELAGT MIN DATTER?” råbte Ellas mor. Det gav et sæt i mig, og også min mor, det kunne jeg se på hende.

“Hvad mener du?” sagde jeg forvirret, mens at min mor og jeg kiggede på hinanden.

“Ella går hele tiden rundt derhjemme og siger at hvis ikke Maddie vil lege med mig, vil jeg ikke være her mere...” udbrød Ellas mor, mens at hun begyndte at græde. “Hun prøver at tage livet af sig selv!” fortsatte hun.

Vi havde stadig ikke fortalt noget af det, som vi rigtig ville have sagt før jeg også selv begyndte at græde.

 

Lidt efter bankede det på døren igen.

“Jeg åbner” sagde min mor, og gik hen til døren og åbnede. Det var Ella igen.

“Øhm… kom inden for Ella” fortsatte hun. Ella kom ind til os, sammen med min mor.

 

“ELLA! hvordan er du kommet herhen?” udbrød Ellas far.

Ella kiggede på mig, men stadig uden øjne, og pludselig kom en skrigende skikkelse flyvende ud af hende, det var ikke til at tro.

Skikkelsen fløj skrigende rundt i hele rummet. Vi kiggede alle forvirrede på hinanden, det var ligesom en lille tonnato der fløj omkring os.

 

Ella lå pludselig hel lam på gulvet. Hun reagerede slet ikke på noget som helst. Min mor ringede hurtigt 112, men der gik nu lang tid før at nogen kom for at hjælpe.

Ella blev kørt med ambulancen, men det var forsent…

 

Næste dag var næsten normal.

Jeg vågnede, og tog i skole, men min mor ringede til mig midt i første time.

Hun sagde at Ella var død, og siden det har jeg ikke hørt mere til hende.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...