Stjerneskud

Hvert kapitel er et essay for sig selv, de skal ikke læses i sammenhæng med hinanden, men som historier med hver sin røde tråd.

4Likes
8Kommentarer
931Visninger
AA

8. Ikke mere

 Jeg kan ikke mere, det er helt uvirkeligt at skulle skrive dette, men det er åbenbart nødvendigt, for folk forstår ikke ord når de bare bliver sagt. Lad mig skrive det igen, men det bliver for sidste gang, nu er det alvor.

Intet samfund heller ikke vores, kan fungerer hvis vi ikke respekterer og accepterer at vi alle er forskellige, nu tænker jeg ikke religion, men mere på hvordan vores hjerner er opbygget og hvordan der nogle gange sker fejl, men det er fejlene der gør os til unikke skabninger, individer og præcis dem vi er.

Det ikke altid at løsningerne er lette at finde frem til og måske er den første indskydelse ikke den rigtige, vi skal hele tiden være omstillings parate og hele tiden kunne træffe et valg.

Men hvordan agerer man lige i et samfund når man ikke kan få en egentlig forklaring eller opskrift på hvordan man skal opfører sig, der er brug for ensartethed over alt hvis vi alle skal have det bare sådan nogenlunde.

Konstant bliver vi hakket på hvis der sker fejl, fordi vi stadig er mennesker og ikke er perfekte, men det bliver der jo bare blæst på, for ingen hører efter, alle er ligeglade, de går rundt i deres tåget verden.

Uden at se sig ordentlig for før vi går ud på vejen, så risikerer vi at det en dag ender galt og fatalt for os og måske andre. Det samme er gældende her, hvis ikke der nogen som snart ser sig om og der sker ikke en udvikling, ender det fatalt for alle.  

Men hvem hører efter, det gør ingen, jeg er ved at være godt træt af at folk altid er så godtroende og dem der mener at det allerede er et gnidningsfrit samfund vi lever, tja de burde nok bare holde deres store kæft.

Jeg bliver nød til at gøre det sidste kald, efterhånden har jeg givet det adskillige chancer, men nu er nok bare for meget, meningen kan jeg ikke finde med noget. Det er selvfølgelig en hård beslutning at træffe, men jeg ved samtidig også at det er den rigtige vej at gå. Jeg har vendt timeglasset for sidste gang, og sandet er for længst løbet igennem og end på bunden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...