Livet Sidder Løst

Da den 16-årige My bliver uhelbredeligt syg, insisterer hendes forældre på at flytte på landet. My føler, livet allerede er slut, da hun møder den lokale, gymnasie-dropout Hannibal. Hannibal er anderledes, rebelsk og svær ikke at forelske sig i, - og så er han den eneste, My kan fortælle, om sine uhyggelige møder med landsbyens døde beboere.

5Likes
3Kommentarer
735Visninger
AA

20. Kapitel 20

Mit nye gymnasium, som jeg i dag havde besluttet slet ikke skulle være mit, havde en hjemmeside med festfoto. Nye og gamle. En elevdrevet sladdercentral, som alle kunne sende afslørende foto og filmstumper til, hvorefter alle andre kunne se, hvem der havde kysset med hvem - og mere til - til skolefesterne. Tidligere havde jeg været den første til at tjekke den slags ud. Jeg havde græmmet mig over, hvad der var foreviget med mig, men ligeså meget ladet mig frydefuldt chokerer over, hvem der ellers havde hooked op med hvem. Nu havde jeg ikke skænket det en tanke af den simple grund, at jeg ikke kendte et øje, ikke havde lyst til at komme til det og i øvrigt var helt igennem ligeglad. Indtil nu. Indtil Hannibals håbløse forsøg på at smile sig til, at det bare var for sjov, han hemmeligholdt, hvor han boede.

 

En dreng, der godt gad kysse rundt med én, men ikke ville dele mobilnummer og adresse og lade en vide, hvem han egentlig var, havde noget at skjule. Om ikke andet kunne han på den måde lettere skjule, at han kyssede rundt med en. Det kunne være rart at skjule, hvis han samtidig så en anden pige på en ikke-skjult måde. Jeg smed mig på min seng og lod min computer finde vej til gymnasiets sladdercentral, som jeg følte mig sikker på ville sladre om Hannibal. Jeg ledte så længe, at jeg begyndte at tro, jeg var galt på den. Hannibal havde sagt, han var gået ud af gymnasiet for nogle måneder siden. Jeg var helt overbevist om, at det var alt for nyt til, at foto af ham var blevet slettet, men der var ikke et eneste.

 

Møjsommeligt tyggede jeg mig gennem diverse kommentarer og opslag, indtil jeg var ved at gå til af ligegyldig information om fremmede gymnasieelevers identiske liv. Jeg skulle til at klappe skærmen ned, da jeg fik øje på et opslag længst nede. ”Hvem skal være Årets Par?” var trådens titel. Jeg klikkede mig videre ind, og fandt med det samme hans navn. Kun et enkelt sted, men det var nok. ”Hannibal og Sne fra 3.b skal være årets par,” lød et forslag, ”om Hannibal bliver student er uvist, men de to kommer helt sikkert til at være sammen hele deres liv”. Der var højest sandsynligt mere end en Hannibal på gymnasiet; måske endda på årgangen, men jeg vidste instinktivt, at det var min Hannibal, der for 3 måneder siden var blevet foreslået til årets par sammen med Sne. Jeg gik alle billederne igennem igen og flyttede mit fokus fra dem, der var i centrum og fotoets hovedpersoner til dansende, drikkende, festglade gymnasieelever bag dem. Nu var det pludselig, som om Hannibal var overalt. Som cowboy til western-temafest. Bag baren til en fredagsbar.  Til beachparty i badeshorts, dykkermaske og armen om Sne. Smukke Sne i bikini, kimono og klare blå øjne, der kiggede ind i Hannibals. Billedet var fra dette skoleårs første fest. Hannibal så ikke andet end Sne. Helt væk og lykkelig og fuldstændig forelsket. Meget kan ske på et par måneder, prøvede jeg at sige til mig selv. Men jeg vidste godt, at det, jeg så i Hannibals øjne, ikke bare sådan lige forsvandt. Dér stod en dreng, der ville gå gennem ild og vand og give hvad som helst for at få lov til at være lige præcis, hvor han var: Sammen med Sne. Mørket lukkede sig om mig, da jeg klappede computeren sammen og kravlede under dynen. Mens de fleste andre i Livly knapt havde sat sig til middagsbordet, bestemte jeg mig for, at denne dag var slut for mig. Jeg ville tvinge natten i gang og flygte ind i søvnen. Men det gik ikke. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...