Livet Sidder Løst

Da den 16-årige My bliver uhelbredeligt syg, insisterer hendes forældre på at flytte på landet. My føler, livet allerede er slut, da hun møder den lokale, gymnasie-dropout Hannibal. Hannibal er anderledes, rebelsk og svær ikke at forelske sig i, - og så er han den eneste, My kan fortælle, om sine uhyggelige møder med landsbyens døde beboere.

5Likes
3Kommentarer
1173Visninger
AA

16. Kapitel 16

Det var mærkeligt, at sandet var koldt. Mine fødder kunne kun huske varme aftryk, når jeg hver sommer havde været ude at bade. Nu blev de ved at overraskes over den kulde, de trådte ned i, da jeg i trusser og bh løb af sted fra bilen. Hvinende om kap med vintervinden, der med sin kølige hånd skubbede mig hurtigere mod vandet. Jeg så Hannibal sætte foden i og fortsætte med fuld fart videre ud i det mørke hav. Jeg nåede at tænke, det så så let ud, og at det måske ikke var så koldt, som sandet og vinden gav indtryk af. Så ramte den ene fod vandet. Havde jeg ikke i bilen taget beslutningen om, at jeg ville bade med Hannibal ligegyldigt hvad, var min krop bremset med fuld kraft, men nu lå det som eneste mål i alle fibre: Jeg skulle ud og tæt på Hannibal, der lod sig vælte omkuld af bølgerne og et øjeblik kun var en hårtop i brusset. Mine løbende skridt fortsatte, som vandet blev dybere. Så begyndte kroppen alligevel at strejke. Jeg mistede kontakten til mine fødder. De føltes på få skridt stive og tilfrosset. Jeg mistede balancen og faldt om i vandet.

 

Det isnede op gennem benene, som om kulden endelig havde fundet vej ind i mig og groede i lange filtrede tråde ud i hele min krop. Det var underligt nok ikke rigtig ubehageligt. Nærmere som om jeg blev vægtløs og svævede frit. Kulden tog over og bedøvede. Jeg blev døsig. Et sted i havets brusen kunne jeg høre Hannibal kalde. Jeg tænkte, at det var virkelig latterligt, jeg ikke havde vinterbadet før. Det gav sådan en beroligende fornemmelse. Jeg lod øjenlågene glide i. Bare for et øjeblik. Om lidt ville jeg svømme over til Hannibal. Men da han igen kaldte, og jeg ville åbne øjnene og svare, kunne jeg ikke. Jeg beordrede arme og ben i bevægelse, men der var ingen reaktion. Alt var mørkt og fastlåst. Jeg fik vand i munden og vidste, at det var helt galt det her. Kulden havde taget magten. Det ville den gøre med hvem som helst før eller siden, men med en sart plante som mig tydeligvis før. Jeg, der allerede var på vej til at dø af sygdom, var lige nu ved at gå til i det iskolde vinterhav. Jeg sank magteløs. Fuld af frygt og fortrydelse. Hvorfor havde jeg ikke bare givet Hannibal et knus, da jeg gerne ville? Hvorfor var jeg ikke gået ind i nr 15, når tankerne om Mille blev ved at rumle? Til sidst var også fortrydelsen væk og kun frygten for det, der nu skulle ske, tilbage. Så mærkede jeg Hannibals arme om mig.

 

Vandet forsvandt fra min krop. Jeg var tilbage i blæsten og kunne høre Hannibals skridt tilbage til stranden, mens jeg lå i hans arme. Jeg fyldte lungerne med luft og hev efter vejret, indtil lyset og konturerne begyndte at vende tilbage. Der var Hannibal. I gang med at pakke mig og sig selv ind i et tæppe. Det gik så hurtigt med at få varmen. Flettet ind i Hannibal og tæppet og bilens motor, der kørte i tomgang og blæste sin varme ind omkring os. ”Undskyld,” hviskede Hannibal, ”jeg havde ikke tænkt på, der kunne ske dig noget. Er du okay?” Jeg var så tæt, som jeg havde villet, da han begyndte at tage tøjet af og annoncere badeprojektet. Hud mod hud. Han kiggede afventende på mig. Jeg smilede. Det lettede kunne man se. Han var virkelig glad for, jeg var okay. Han var i det hele taget virkelig glad for mig. Jeg trak mig ind til ham for at kysse ham. Min mund var stadig en smule lammet af havet og ville ikke helt, som jeg ville. Men Hannibal var varm. Jeg mærkede hans forsigtige læber og hans tunge nå min. Så forlod kuldens sidste tråde definitivt min krop. Jeg havde ikke lyst til, det skulle stoppe og var modvillig, da Hannibal trak mig ud fra sig og holdt på, jeg skulle hjem og ”blive rigtig varm”. ”Varmt tøj og sådan,” som han sagde. Jeg tænkte, min mor ville elske ham bare for det. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...