Den uventet drejning

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2017
  • Opdateret: 21 jun. 2017
  • Status: Igang
Historien handler om et uheld der er sket i zoologisk have. Den r sørgelig og spænde.

0Likes
0Kommentarer
28Visninger
AA

1. Den uventet drejning

Det er en dejlig fredag eftermiddag. Solen skinner fra en skyfri himmel, der er varmt foran zoologisk have i københavn. Pludselig går en sky for solen, der lyder et højt skrig inde fra parken. Jeg kigger mig omkring. Mine forældre var væk hvor var de?

 

Der var en stor mængde af menneske inde i zoologiske have. Der kom en masse ambulancer. Jeg pressede mig igennem mængden. Jeg syntes at jeg kunne se min far. Da jeg kom ind i mængden af menneskene, så jeg noget jeg aldrig nogensinde troede jeg skulle se. Min verden stoppede ikke en eneste lyd, der lå hun stille og helt bleg. Jeg kunne ikke fatte at jeg havde mistet min superhelt. En helt speciel en det var min mor. Det føltes som om mit hjerte var af sten, min far sad ved siden af liget og græd. Jeg løb hen og krammede ham. Jeg ville ikke give slip, jeg ville vide hvad der var sket, men jeg ventede til det rigtige tidspunkt.

 

Ambulance mændene kom kørende med høje sirener. De skubbede alle menneskerne til siden. Da de var kommet ind til midten skyndte de sig at tage et klæde over hele hendes krop. Alle folk stod og kiggede, det føltes som om det tog en evighed før vi sad ved siden af hende igen. Vi kørte alle i ambulancen, jeg sad og græd og jeg troede at jeg ville stoppe med at græde. I de svære tider havde jeg altid en ven. En ven som hjælper mig med alt det svære, jeg troede aldrig at jeg ville finde en som ham. Den person der hjælper med aller mest er min far. Han Er min far og min bedste ven. Vi holder sammen og der er intet der kunne komme imellem os. Eller det troede jeg indtil han fik en kæreste. Hun kunne ikke lide mig eller min mor. Hun prøvede på at ødelægge mit liv så hun kunne få min far få sig selv. Jeg sover aldrig hjemme fordi at jeg er bange for hvad hun kunne finde på at gøre ved mig om natten. Hun er død nu igen ved hvordan hun døde. Men nu skal jeg ikke være bange mere.

 

 

Nu sidder jeg her på mit succesfulde arbejde og tænke på min mor hver dag og om hvor meget hun har ændret mit liv på en god måde. Jeg spørger altid mig selv “hvad ville min mor ændre ved det” Jeg tænker også altid på hvad hun ville vælge at gøre i svære situationer. Men det er kun noget af historien. min mor var ikke altid sød og gavmild hun havde også gjort noget som jeg er den eneste der ved.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...