En Rejse I Sjælens Indre-2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2017
  • Opdateret: 21 jun. 2017
  • Status: Færdig
Endnu en historie om Arias- den morderiske pige. !! Indeholder få bandeord og døde !!

1Likes
0Kommentarer
180Visninger
AA

1. En rejse I Sjælens Indre-2

I huset bag buskene boede pigen uden øjne. Vi så hende ikke, for hun skjule sig der. Buskene skjulte huset, og huset skjulte hende. Huset var hendes alene. Hun sad forresten også selv. Eller, det troede hun. For, Arias, stod ved hendes dør og smilte. Hun tog hendes hår væk fra masken, og skjulte den anden side af hovedet. Kun Arias selv vidste hvad skete derefter. Pigens krop blev aldrig fundet. Men et tegn blev fundet på væggen. Det var en stjerne af 5 lige streger inden i en cirkel.

 Dette tegn blev fundet ved flere andre mord, alle af dem så ud til at have foregået på samme måde. “Hey. har du hørt, Arias, eller hvad hun nu hed, hvis man fangede hende, så ville man få 1.000.000 kr?” Sagde en fremmede dreng sikkert på vej til skole. “Ja! Jeg vil gerne fange hende og sende hende I fængsel, så bliver jeg en helt!” De håbefulde øjne tabte modet totalt da Arias gik ud foran dem og trak dem ind i en mørk gyde. “Sik’ et håb jeg må slukke… Sov sødt~” De faldt en efter en.. “Der! Arias!” Arias stod og stirrede på en lille gruppe piger og drenge “Vi bliver rige!” De løb hen imod mig, men jeg gik længere ind i mørket, så de ikke kunne se mig. “Hey!! Kom her!!” De løb ind i mørket, men siden de ikke kunne se noget, tog jeg min lille dolk, som jeg tog ved en smed, og rakte den ud i luften. Jeg ramte nogen, for jeg hørte et skrig. Jeg løb med den nu blodige dolk. Jeg kom ud til en eng efter noget tid. 

Der gik nogle underlige dyrearter der. Nogle lignede får med et enhjørningehorn, andre havde ben på min højde, og andre lignede heste med tigerstriber og ørne vinger. Jeg hoppede op på den nærmeste af de heste lignende dyr og teenagerne kom spurtende efter mig. Jeg forskrækkede dyret jeg sad på og fik den til at flyve. Jeg kom ret højt op nu. Jeg anede ikke hvor den fløj hen, men til sidst begyndte den at rette kursen nedad mod et hus. Det var ikke rigtigt et ‘hus’, det lignede mere en herregård. Den landede i forhaven og jeg stod af den. “Ah, Hims, kom og få noget mad med os andre!” En mand i fint tøj så på mig. Jeg så forvirret på ham. “Hejsa” Jeg så at på hans brystkasse var et lille mærke af guld, som lignede en fugl. “Hr. Petersen, kom nu ind igen!” “Så så, Hims er lige kommet Tjener 7!” “Hr. Petersen, Hims kan da selv gå ind” Han gik ind mens han diskuterede om jeg kunne gå.

 Jeg stod der bare. Hvem fanden var Hims!? Og hvor var jeg?? Jeg gik ind og så at det ikke var en lille familie der boede her. Der var 5 børn, 2 piger og 3 drenge, 1 teenage pige, og 4 voksne. “Hims! Der var du. Vi sad lige og ventede på dig!” Udbrød en af de 4 voksne. Alle børnene kom og nærmest overfalder mig i krammere. “Øh- hejsa-!” Hr. Petersen gav tegn til at jeg skulle sætte mig ned, og det gjorde jeg. “Nåh, så kom maden vist!” Rigtigt nok, der kom ca. 8 tjenere ind med mad og drikkevare. Imens vi spiste sagde en anden voksen til mig: “Hims, hvordan går det derhjemme?” jeg så op på ham, som sagde det til mig. “Det går da ganske glimrende” “Jeg har hørt om at dine forældre blev skilt?” Så Hims var en teenager? Sikke et rædselsfuldt navn at have. Iser i den alder. “Ja.. Men det går Ok nok med det” hvad var det jag sagde? Noget der sikkert ikke gav mening. “Jeg smutter lige ud og får noget luft” forsøgte jeg og gik ud ret hurtigt. 

Flere andre fulgte med. Dammit.. Nu stod de, 4 personer, udenfor så jeg ikke kunne komme væk. Men.. Jeg kunne jo bare… Jeg greb efter min dolk og svang den i retningen af de andre. Kun 1 af dem forblev stille, de andre skreg af smerte så dem indefra styrtende ud. “Hims!? Hvad er det, du har gang i!?” Jeg stod halvt bøjede over den døde, med ryggen mod dem indefra. “Hims…” Jeg vendte mig langsomt om og rettede ryggen med dolken i hånden. “... Er død for længst…” de havde tåre i øjnene. “.. Og jeg.. Er Arias. Og i vil lide døden ved mine hænder!” Sagde jeg og svang min dolk mod dem “Du og dit modbydelige hjerte af sten!” råbte Hr. Petersen. Jeg løb, og jeg vidste at alle dem, der ikke var sårede eller små børn løb lige i hælene på mig. “Kom her did ækle dyr!!” råbte nogen bag mig. jeg tog et skarpt sving og rettede kursen mod det heste-lignende dyr. Jeg sprang op på det og det fløj hurtigt op i luften. Dem nede på jorden råbte noget op til mig, mens jeg fløj opad. De nu mørke skyer samler sig om mit blik, og intet kunne sees andet end mørke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...