Det store slag

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2017
  • Opdateret: 21 jun. 2017
  • Status: Færdig

0Likes
0Kommentarer
72Visninger

1. Det store slag

En gang imellem var jeg nødt til at lyve lidt. Jeg havde det ikke godt med det, men jeg kunne ikke lade være.”Jeg har mavepine i dag”, sagde jeg for eksempel, “Eller jeg har ondt i mit højre knæ”,men lige meget hjalp det. Mine forældre kunne ikke forstå, at jeg bare gerne ville sidde på mit værelse og tegne i stedet for at løbe en tur i skoven med dem. At lyve havde altid været mit speciale, jeg havde altid været god til at lyve over for mine forældre. Jeg var heller ikke ligefrem den bedste til at tegne, men jeg prøvede at tegne nogle små sjove figurer, og så hvad det blev til.

 

Det var mandag morgen, og jeg skulle starte i 6b. Det ringede ud til pause, og jeg gik bare ud i skolegården og satte mig på en bænk. Kasper og Mikkel fra klassen kom over og satte sig sammen med mig. “Tobias vil du have en rundvisning på skolen?” - spurgte de.”Ja”- svarede jeg. Jeg fik vist skolen rundt. Klokken ringede ind, og vi skulle have tysk. Det gik fint nok i starten indtil en eller anden idiot daskede til mig.  Det var Carl fra klassen. Jeg daskede tilbage.”Hvad fanden laver du?” Carl lagde op til en slåskamp med mig, han knyttede næverne og lavede grimasser. Jeg blev forskrækket, da Carl slog ud efter mig. Jeg dukkede mig lige i det hånden var ved at ramme mig. “Drenge hvad laver I?” - lød det fra Fr. Karlsen, som sad med næsen begravet i tysk bogen.”Kan I så stoppe det lige med det samme”. Carl sænkede hænderne, og i det han gik forbi mig, hviskede han “Kl. 12:15 i skolegården i morgen”. Jeg tænkte oh shit. Jeg var ikke ligefrem typen, der sloges, og jeg var måske heller ikke lige verdens stærkeste.

 

På vej hjem fra skole gik jeg og tænkte over, hvad der ville ske i morgen. Lige pludselig kom jeg i tanke om, at der hang en gammel boksepude nede i kælderen. Da jeg kom hjem smed jeg tasken og løb op og skiftede til træningstøjet. Jeg stillede mig foran døren til kælderen. Jeg tog en dyb indånding og åbnede døren. Det knirkede og gav et koldt gys i kroppen, der hang spindelvæv over det hele. Det tog noget tid før jeg fandt en stikkontakt. Det gjorde helt ondt i øjnene, da der lige pludselig var lys. Midt i det hele hang boksepuden, fuld af støv. Den var klam, fugtig og lugtede dårligt, men det var umagen værd, hvis jeg skulle flække Carl. Der gik noget tid, og jeg så nogle klip på youtube, hvor de viste forskellige bokseteknikker.

 

Jeg vågnede næste dag med en dårlig mavefornemmelse. Jeg var slet ikke forberedt på at skulle op og slås med Carl. Da jeg kom op på skolen, var Carl der ikke. Jeg blev helt lettet i kroppen. Kl 11:15 var det første gang jeg så Carl den dag. Det var tæt på spisepause og Carl virkede opspændt. Ding ding ding ding. Jeg tog en dyb indånding, pustede ud og sagde til mig selv “Jeg er klar!” Jeg gik ud i skolegården og stod og ventede. Der kom han brasende ud af døren. Han stod lige foran mig. Jeg slog ud efter ham, han dukkede sig slå mig lige på skulderen. Carl sagde “Du er så færdig!!!” Jeg slog ham lige i maven, han tog sig til maven og ømmede sig. Han blev gal og sparkede mig i jorden. Han blev ved og ved med at sparke. Det var som om han havde et hjerte af sten. Han var fuldkommen ligeglad med mig, han fortsatte med at sparke mig helt sindssygt i maven. “Hey drenge hvad fanden har I gang i?” Sagde Fr. Karlsen, som kom løbende ud fra kontoret. Hun prustede som om, hun havde noget for munden. Hun tog os i armene, og trak os op på kontoret. Vi kom op på kontoret og skulle snakke med Fr.Karlsen. Lige Pludselig kom Kasper og Mikkel gående forbi. De kom ind og spurgte, hvad der var sket. Da de fik af vide, at jeg havde været oppe og slås, blev de helt stille. Der gik 20 sekunder før de sagde “Shit Tobias, det er noget lort!”- og så forsvandt de lynhurtigt fra kontoret igen. Fr.Karlsen var midt i en samtale, og pludselig mærkede jeg, at jeg forsvandt ind i min egen verden. Jeg sad og tænkte på, hvad der ville ske, hvis mine forældre fik noget at vide. Lige som jeg havde tænkt det, sagde Fr .Karlsen “ Jeg bliver nødt til at skrive til jeres forældre om den her situation”. Jeg tænkte fuck min mor dræber mig. Vi fik lov til at gå tilbage i klassen. Da jeg træder ind i klassen, sidder Kasper og Mikkel og venter på mig. Jeg sætter mig ned ovre ved dem. De spurgte næsten ikke ind til noget andet end “er du okay?”. Klokken ringede og vi har fri. På vej hjem fra skole kommer Carl forbi. Jeg havde besluttet, at jeg ikke ville snakke med ham, efter hvad der skete. “Hva’ så er du okay efter nederlaget?” ”Hallo?” - sagde Carl. Jeg gad ham ikke mere “Gider du skride?” - sagde jeg. Jeg gik lidt hurtigere, så jeg kom væk fra ham. Da jeg endelig var sluppet af med Carl, begyndte jeg at tænke på, hvad min mor ville gøre. Stuearrest, Husarrest eller ingen venner efter skole. Jeg kom hjem og mor sad i køkkenet og ventede. “Tobias kom lige herind” sagde hun med en hård stemme. Jeg gad virkelig ikke snakke om det. Vi sad og snakkede i noget tid, og da hun var færdig, gik jeg ind på mit værelse smækkede døren, og snakkede aldrig til Carl igen.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...