Den fattige mand og narkoen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2017
  • Opdateret: 21 jun. 2017
  • Status: Igang

0Likes
2Kommentarer
99Visninger
AA

2. Onsdag d. 28

Jeg gik i det dystre slumkvarter. Det er kun de mest forfaldne, og livstrætte mennesker der vælger at bo her. Det er ærgerligt ,at der er nogle mennesker der ender sådan selvom det tit er deres egen skyld. Det handler om at arbejde sig op igen, hvis man ender i fedtefadet, men de fleste ender i et hærget miljø, som man ikke kan komme væk fra, når man først er kommet ind i det. En familie nede for enden af gaden som havde fået to børn som vist heller ikke havde det så godt var ved at komme helt på afveje. De bad deres børn om at gå ud og tigge sådan de havde råd til at forsørge dem i stedet for at hjælpe dem med at komme i skole og få en uddannelse. Det er en ond cyklus som mange kommer ind i, men næsten ingen kommer ud af. Jeg havde ikke fået særlig meget mad i flere dage og min mave var helt hul. Jeg havde været blevet overfaldet af nogle mænd i en gyde og de havde stjålet alle mine sølle penge som jeg havde tilbage. Jeg gik og spekulerede på, hvordan jeg skulle få penge til at overleve. Hvis jeg begyndte at stjæle ville han være lige så irriterende dem der gjorde det mod ham og han kunne måske berøve den forkerte person med de barske kontakter. Dem med tatoveringerne op og ned af kroppen og små våben gemt på kroppen, som man kunne finde, hvis man kigger godt efter. Jeg kunne også vælge at tigge, men det er kun tabere der gør sådan noget. Man må arbejde for føden havde mine forældre altid fortalt. Det kunne man godt nogle gange have lyst til at krølle sammen og smide i skraldespanden. Mine forældre ville alligevel aldrig finde ud af det for de døde da jeg var barn. Som gadebarn kan man nogle tricks som lommetyv som kunne være den tredje mulighed. Den sidste og sværeste mulighed som jeg kunne komme i tanke om var at finde et arbejde, men efter at have været på gaden uden nogen form for uddannelse eller specialitet udover at stjæle kunne det jo sagtens blive svært eller nærmere sagt umuligt. Hvis bare man kunne gå ned i en forretning og vinde i lotto ville det hele blive så meget nemmere men det sker aldrig for en selv, kun andre. Det kan nogle gange godt gøre at man føler sig selv lidt fesen eller sølle ligesom en eller anden puslespilsbrik der bare er en sky eller noget græs. Det kan man heller ikke gøre og jeg kunne ikke komme på andre ting han kunne gøre. Jeg valgte derfor at gå ind i en masse forretninger og spørge, men som man jo kunne forvente så gik det dårligt bare folk så hvordan mit hullede tøj så ud. Jeg overvejede at give op mange gange, men min maves skrig holdte mig i gang. ingen forretninger kunne have mig. Jeg gik slukøret hjem. På vejen stod der nogle mennesker og opførte sig grotesk imens de puttede et eller andet hvidt stads ned i nogle poser og delte det ud til hinanden. Jeg vidste selvfølgelig godt hvad det var. Narko. Det kunne man tjene en masse på ved jeg, men jeg ved også godt hvor farligt det kan være. Det blev jeg vel nødt til at gøre hvis jeg ville have en reel chance for at overleve i flere dage endnu. Hvor skulle man finde nogen der ville give en penge for at gøre det hårde arbejde. man sætter jo ikke bare en annonce i avisen om at man søger arbejde i sådan en branche. Det er risky business og man skal have et hjerte af sten.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...