SummerLove (Bind 1)

En helt normal ferie til udlandet, munder ud i et kærlighedshelvede. Vores hovedperson mærker nemlig det, at være forelsket for første gang, men i en uopnåelig person. Bind 1.

6Likes
3Kommentarer
879Visninger
AA

1. Ferieplaner

"Vi skal på ferie!" udråbte mine forældre i munden på hinanden. Min lillebror og jeg kiggede på hinanden, med et overraskende blik. Vi havde aldrig været på ferie før. Jeg troede først ikke på hvad jeg hørte, men kunne da se på mine forældres ansigt, at dette var virkelighed. Jeg skulle faktisk på ferie. Mine tanker fløj straks rundt i hovedet på mig, med mulige destinationer. Jeg kiggede da på mine forældre, og stillede det udvidende spørgsmål. "Hvor skal vi hen?". Mine forældre kiggede hinanden i øjnene, og vendte da blikket mod mig og min lillebror igen. "Spanien" sagde min mor så endelig, og her stoppede mine tanker ved ordet "Spanien". Jeg vidste ikke hvordan jeg havde det med det, før jeg om aftenen lå i min seng, og tænkte over det. Spanien. "Er det der hvor der er varmt? Hvilken by vi mon skal til?" Mine tanker fløj rundt, og jeg stillede derfor min lyst, ved at åbne computeren og begyndte at surfe rundt, omkring Spanien. Jeg fandt ud af mange ting. Det er varmt. Dejlig varmt. Jeg vuggede mig selv i søvn ved lyden af det spanske sprog. Spansk gjorde noget specielt ved min krop. Det føltes behageligt. Det gav en kildene fornemmelse. Var det endelig behageligt?

Jeg faldt i søvn, med dette spørgsmål hængende over mig. Da jeg stod op, måtte jeg have flere svar omkring ferien. "Sevilla" svarede min far mig, da jeg stillede spørgsmålet om, hvilken by vi endelig skulle befinde os i. Under morgenmaden fik vi så alle detaljer på plads. Vi skulle bo på et hotel ved navn "Amor De Verano Hotel", med all inclusive. Jeg søgte straks på hotellet, og gennemsøgte næsten hele internettet for informationer. Det var på plads. Jeg skulle faktisk på ferie. Med min familie. Den 5 oktober skulle jeg for første gang sidde i et fly, på vej til Spanien. Kunne det blive bedre?

Der var nu kun en dag, til jeg skulle sidde i et fly. Jeg kunne ikke rigtig finde ud af om jeg glædede eller frygtede flyveturen. Generelt hele ferien. Lød det hele ikke for godt til at være sandt? Jeg sad i dette øjeblik midt i en Fysik time, og havde svært ved at koncentrere mig om det periodiske system, når jeg ikke kunne andet end at tænke på ferien. Spanien. Den spansk talende lydfil, kørte uafbrudt i mit hoved. Jeg fik igen denne ubehagelige, eller måske behagelige fornemmelse i kroppen. Det var som var der en person i min mave, som vendte op og ned på samtlige ting i min krop. "Madeline". Jeg fik noget af en forskrækkelse, ved lyden af mit navn udover klasseværelset. "Ja" svarede jeg, usikker på hvad han ville. "Hvilket atomnummer har grundstoffet kviksølv?" spurgte han. Jeg kiggede panisk ned i min fysik bog, som lå uåbnet. Jeg åbnede bogen i sådan et hast at personen ved min side fik et helt vindpust i hovedet. Jeg kørte øjnene over siden. Jeg kiggede op, og så at alle sad og kiggede på mig. Dette vidste jeg dog med sikkerhed, at denne fornemmelse var ubehagelig. "47". Tallet fløj ud af munden på mig. I panik havde jeg taget det første tal jeg tænkte på, og havde dermed givet det som mit svar. "Det er ikke rigtig Madeline. Prøv at følg med i bogen!" sagde min fysiklærer, med en meget hånende og skuffet stemme. Min siddemakker hjalp mig heldigvis over på den rigtige side i bogen, og jeg prøvede det bedste jeg kunne med at fokusere på undervisningen. I frikvarteret, kom alle mine veninder styrtende hen til mig, og ville hører hvorfor jeg var så ukoncentreret i timen. Jeg nåede ikke at svarer, inden de allerede var igang med at gætte på de mest underlige ting. "Har du fået en kæreste?" "Er det en fyr?" "Er det ham Felix fra klassen, som altid stirrer på dig?". De gættede i lang tid, uden at ville lade mig give dem svaret. Jeg undrede mig ved tanken om, hvorfor det endelig altid havde noget at gøre med drenge, når mine veninder gættede. Har de ikke andet i hovedet end drenge? Jeg fik kvalme af tanken. Jeg hadede at snakke om kærlighed, drenge, og alt indimellem. Men det værste ville nu nok være at hører om sex. Jeg kunne ikke fordrage det. Jeg sad altid og krummede tær, når vi på skolen skulle have seksualundervisning. Det var som om, at alle på min alder ikke havde andet at tænke på, end sex. 

"Jeg skal bare på ferie" fik jeg endelig mulighed for at sige. Mine veninder kiggede på mig, som var jeg dum. "Er det bare det?" sagde en af pigerne. De fik det til at lyde som om, at det ingenting var, at skulle på ferie. Jeg følte vreden trænge op igennem min krop. "Hvor skal du hen?" sagde den ene, mens den anden i sekundet efter allerede kørte videre på det med drenge. "Er der nogen lækre fyre?" Jeg kunne ikke holde det tilbage mere. "Hold dog op! Har i ikke andet i hovedet end drenge? Kan man ikke bare tage på ferie for at slappe af, og være sammen med sin familie?". Sætningen som kom ud af min mund, chokerede de andre. De blev helt stille. Jeg rejste mig da op, og gik ud til mit skab, for at hente mine ting til den næste time. Jeg hørte ingenting fra mine veninder, resten af dagen. Jeg fik en dårlig fornemmelse. De kan selvfølgelig ikke gøre for, at deres hoveder ikke kan tænkte på andet end drenge. Jeg fik dårlig samvittighed, og listede ind på Facebook, for at skrive undskyld til mine veninder. Lige inden jeg skulle til at trykke send, kom vores lærer forbi, og jeg måtte gå væk fra siden på min computer. Da hun var gået forbi, skyndte jeg mig ind, og trykke send. Der gik ikke mere end to sølle minutter, før de alle havde svaret. De undskyldede også, og efter skole, snakkede vi alle sammen, som var der ingenting sket. Jeg fik sagt farvel til dem allesammen, og måtte derefter gå hjem og begynde at pakke til ferien. 

At pakke, var som at vælge sit ynglingsbarn. Man kunne ikke bestemme sig. Bikini eller badedragt? Nederdel eller shorts? Valgene var uendelige. Jeg kiggede på mine valgmuligheder. Øjnene kørte over en sort bikini, med små perler, og ingen strop, og på en tætsiddende badedragt, som fremhæver mine former. Jeg ser mulighederne for mig, og vælger til sidst at pakke begge ned i min, allerede tæt pakket, kuffert. Jeg går ind på badeværelset, og finder vægten frem. Derefter stiller jeg min kuffert på vægten, og ser da at kufferten vejer lige et par gram for meget. Jeg åbner da min kuffert op igen, og må kigge det hele igennem. Efter et par timers ompakning, begiver jeg mig til at sove. Jeg kan jo ikke ligne en zombie, i lufthavnen i morgen. 

Snooze, snooze. Ordet kører rundt i mit hoved. Jeg har sådan en lyst til bare at smadre hånden ned på knappen, hvor der står snooze, og sove videre. Men så kommer jeg i tanke om hvilken dag det endelig var. Det var dagen, hvor jeg skulle opleve mere af verden. Hvor jeg skulle flyve og rejse for første gang. Jeg mærkede en susen i maven. Jeg skyndte mig at slukke mit vækkeur, og vendte da benene udover sengekanten. Tøjet, som jeg havde lagt frem dagen før, sidder som syet på mig. Morgenmaden smagte bedre, end den nogensinde havde gjort før. Verden så lysere ud. 

Bilturen hen til lufthavnen, ville jeg dog godt have været foruden. Jeg mærkede det bløde, og gennemtykket opkast, kører op gennem min hals. Jeg sank, som gjaldt det mit liv. At kaste op i bilen, ville sådan ødelægge den gode stemning. I lufthavnen nød jeg den, dog meget kølige, luft som var udenfor. Jeg trækker luften dybt ned i lungerne, og mærker kvalmen forsvinde lige så stille. Vi parkere bilen, tager vores kufferter, og begiver os dermed ind i lufthavnen. Jeg havde aldrig forstillet mig, at en lufthavn ville være på stor. Der var omkring 8 meter til loftet, og mindst flere millioner kvadratmeter gulv. Jeg blev nødt til at bruge et minut, til at kunne håndtere alle de nye indtryk. Jeg trak vejret dybt, og fortsatte ind, i denne kæmpemæssige labyrint af en lufthavn. Jeg holdt mig tæt til min familie, og slap dem ikke af syne. Vi befandt os nu foran en kvinde. En meget naturlig smuk, og rolig kvinde. Midt i mine tanker, mærker jeg et prik i siden. Det er min mor. Hun vender hovedet om mod kvinden bag skinken. "Hvor gammel er du" spørger kvinden. Jeg tænker over spørgsmålet. I øjeblikket glemmer jeg helt svaret, og kigger desperat på min mor. "Hun er 16" svarer min mor, mens hun giver mig et "Selv tak" smil. "Så står der rigtigt. Du ligner jo ellers en, på mere end 20 år." sagde kvinden. Jeg kiggede på kvinden, og ser at hun nikker forstående. Måske hun troede at jeg var stum? Uanset hvad, var jeg beæret over at min mor reddede mig fra en akavet situation. "Næste" kom der i gentagelser fra vagterne ved "Security". Det var her man skulle igennem en maskine som skannede ens krop, for ulovlige sager. Jeg kom sikkert igennem, og mærkede en lettelse da min fod passerede den anden side af maskinen. 

Nu sad jeg i flyveren. Jeg mærkede flysædet tilpasse sig min krop. Det var en rar fornemmelse. Jeg sad lige ved en af flyvingerne. Min telefon fløj nærmest op af min håndbaggage, i det jeg ville tage billeder. Efter godt og vel 20 minutter, begyndte flyet at bevæge sig. Stewardesserne stillede sig op i flyet, og fortalte om sikkerhedsreglerne. Men det kunne jeg ikke fokusere på. Mit blik var som fastslået ud af vinduet. Da flyet lettede fra jorden, mærkede jeg et meget gennemborende sus i maven. Jeg blev nærmest helt forskrækket, af at vi nu ikke befandt os på jorden længere. Jeg tog fat i min lillebrors hånd, og vi kiggede hinanden dybt i øjnene. Jeg kunne se, at han også var blevet forskrækket. Jeg rettede da atter blikket ud af vinduet. Det var godt at jeg havde fået foræret noget at tygge på, af stewardesserne. Mine ører skreg nærmest af smerte, da lufttrykket ændrede sig. Jeg tyggede og tyggede, og kæmpede med at fjerne smerten. Men smerten forsvandt først da vi var så højt oppe over skyerne, at der ikke var andet end skyer at se udenfor vinduet. Efter en times tid, gik stewardesserne rundt med små madbakker. Da jeg så udvalget af mad, snurrede min mave en hurtig omgang rundt. Jeg havde den sidste halve times tid, prøvet at dæmpe lyden af min mave som råbte efter mad. Men maden så dog ikke så lækker ud, som man kunne have håbet. Da jeg endelig fik min bakke med mad, gennemsøgte jeg bakken. Der var en lille yoghurt, syltet frugt, et stykke hamburgerryg, et stykke spegepølse og en stor og klam klat skyr midt i det hele. Stewardesserne gik rundt og tilbød alle på brød. Der var både franskbrød, rugbrød og boller. Jeg kunne ikke lade hver. Jeg stak hele hånden ned i bakken med brød, og greb hvad jeg kunne nå at få fisket op. Jeg begyndte da straks at smøre et stykke rugbrød, med en lille bakke smør, som der åbenbart også havde været på bakken med brød. Min far havde været så sød, at han havde taget en ekstra smør, som han så forærede mig. Jeg smurte mit rugbrød ind i smør, og puttede da et stykke hamburgerryg på. Efter mange timers forsat flyvetur, kunne man endelig se ned over landet, Spanien. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...