SummerLove (Bind 1)

En helt normal ferie til udlandet, munder ud i et kærlighedshelvede. Vores hovedperson mærker nemlig det, at være forelsket for første gang, men i en uopnåelig person. Bind 1.

6Likes
3Kommentarer
874Visninger
AA

2. Ankomst

Jeg fik endnu engang ondt i ørene, da vi skulle lande. Jeg prøvede mit bedste på at gemme smerten væk, og fokusere på den smukkeste udsigt jeg nogensinde havde set. Vi fløj da tættere ned i landet, og var nu lige over byen vi skulle bo i. Byen var fyldt med palmer, smukke arkitekt huse og masser af øde pletter. Der var ikke meget græs, og grønne skove, men dette var faktisk ret så forfriskende at se. Derhjemme var der græs og skov ved næsten hvert hjørne, mens man her skulle rejse mange kilometer for at se græs og skov. Jo tættere vi kom på byen, jo mere forelsket blev jeg. Det så bare så fredeligt, og næsten magisk ud. Da vi lander, mærkede jeg den utrolig tunge luft komme farende ind af dørene. Den var varm. Meget varm. Jeg fortrød straks at jeg ikke havde taget shorts på, men hjemme i Danmark ville shorts have været alt for koldt. Jeg blev da nødt til at bruge et par minutter på at trække vejret normalt igen, i denne hede. Vi bevægede os alle ud af flyveren i en lang linje. Dette tog sin tid. Gangen mellem sæderne var ikke mere en måske 10 centimeter, og der kan maks være omkring 20 personer i rækken af gangen. Da vi endelig kom ind i lufthavnen, var der nærmest ingen mennesker. Det var nærmest en hel anden verden. Lufthavnen i Danmark var fyldt til randen med mennesker, mens der her maks var 30 mennesker. Det var dog stadig en labyrint at finde rundt. Der er så mange indgange. Jeg fulgte nøje med min familie. Vi stod og ventede på at vores baggage skulle passere forbi os, på baggagebåndet. Jeg spottede da en meget proppet baggage, med et lille skilt med ordene "Nallerne væk". Jeg kaster mine hænder ud over kufferten, og bæger den over på vores baggagevogn. Jeg var i dette øjeblik utrolig glad for at min kuffert har sådan en stærk lynlås. Da alt vores baggage var blevet fundet, og placeret på vognen, gik vi videre. Vi gik mod udgangen. Lige da vi ankommer til døren ud til parkeringen for Taxier, ser jeg at der står en vagt ved døren. Han virkede til at være en middelaldrende mand, måske omkring mine forældres alder. Jeg ser ham i øjnene, og ser da at han giver mig "Elevatorblikket", som min veninder altid kaldte det. Jeg gøs ved tanken, og gik hurtigt videre. Jeg holdt mit blik fastslået ligeud. 

Taxaen lugtede af gammel sved. Sådan som var der en der havde slået en ordentlig prut. Jeg kunne mærke luften blive tungere og tungere. Taxaen var varm. Men alt dette kunne overvindes af tanken om at være i Spanien. I byen Sevilla. Sevilla. Selv byens navn var smukt. Næsten betagende. Den underlige og mystiske fornemmelse kom nu igen.

Efter godt og vel en halv times tid, ankom vi til hotellet. Unikt. Dette var det første ord, som poppede frem i mit hoved. Hotellet var bygget af disse, smukke og rustikke sten. Gråhvide og grumset. Dørene og vinduerne var lavet af det smukkeste træ. Chokoladebrun og glat som smør. Taget var også lavet af træ, men her var træet meget lysere end på væggene. Hotellet var omgivet af smukke og høje palmetræer. Det hele var smukt. Vi gik alle ud af taxaen, og taxachaufføren gav os vores baggage. Lyden af rullende kufferter var som lyden af flyene der fløj over landingsbanen. Jeg gik undersøgende hen imod receptionen, men mærkede da en belastelse i min krop, som fik mig til at tabe min kuffert og falde til jorden. Jeg kom mig over faldet, og kiggede hermed op i et par smukke brune øjne. Mørke som kastanjer, og klare som stjernerne. Igen kom der denne underlige fornemmelse susende gennem min krop. Mine forældre hjalp mig op. Da jeg kom på benene igen, så jeg de smukke øjne forsvinde for mit udsyn. Jeg så en ryg gå hurtigt væk, dækket af en sort t-shirt med lysegrønne striber. Håret som lignede at det var fedtet ind i svinefedt. Klipklapper, som kunne høres flere meter væk. Det føltes som flere minutter. Jeg kiggede mig omkring, og så min far tjekke ind ved receptionen. Men mine tanker kunne ikke fokusere. Hvem var han?

Hotelværelset var stort. Det overraskede mig at værelserne var så store. Værelset var fyldt med en stor dobbeltseng, små skabe, en sofa, et sofabord, et tv og et stort tøjskab. På badeværelset var der også alt man havde brug for. Badekar, håndvask, rene håndklæder, hårtørrer og et toilet. Da jeg kiggede ud på badeværelset, opdagede jeg med det samme det store spejl, som nærmest fyldte hele badeværelses væggen. Jeg kiggede på mig selv i spejlet. Hvem var denne person? Da vi havde pakket lidt ud, gik jeg i bad, og fandt noget pænt tøj frem. Jeg gjorde meget ud af, at give et godt førstehåndsindtryk til dem der var på hotellet, jeg skulle jo trods alt være her i to uger. 

Vi gik samlet ned til restauranten, hvor vi hurtigt fik os en plads i restauranten. Jeg dannede mig et overblik inde i rummet. Jeg mærkede en nervøsitet komme op i mig. Vi snakkede lidt sammen på tværs over bordet, og jeg gik op med min tallerken, for at finde noget mad. Jeg startede ved kødet. Der var et kæmpe udvalg. Gris, ko, kylling, selv kanin. Jeg valgte at tage mig et stykke sikkert kylling. Dette kendte jeg, og jeg vidste at jeg kunne lide det. Jeg gik da videre hen til tilbehøret. Der var kartofler, brød, pasta og ris. Jeg var ikke så sulten, så jeg besluttede mig for bare at tage en lille portion pasta. Jeg vendte mig hurtigt rundt, for at gå tilbage til bordet. I det jeg vendte mig rundt, og begyndte at gå, går jeg ind i denne tåge af en stærk, og betagende parfume. Jeg stoppede op i forstummelse. Jeg snuser indad, og kigger mig over skuldreren for at se ejeren af denne duft. Jeg ser igen en sort t-shirt med lysegrønne striber, med det fedtede hår foroven. Jeg rystede på hovedet, og vendte blikket mod bordet igen. Imens jeg spiste min mad, havde jeg ikke andet i hovedet, end ham fyren.

Efter maden, gik jeg en tur med min mor nede i byen. Det var næsten mørkt, og alle lygtepæle var tændt hele vejen ned af den bredde gade. Det var en smuk aften. Vandet fra badestranden glimtrede i lygtepælenes lys. Træerne svajede fra side til side, i den rolige aftenbrise. Der var ikke mange mennesker, men alligevel var der dog godt gang i byen. Barer, spillehaller og shoppingområder, var alle åbne, selvom klokken var over ni om aftenen. Der var folk der grinede, råbte og andre som bare gik og nød denne smukke aften. 

Efter godt og vel 20 minutter ned imod byen, besluttede vi os for at gå tilbage mod hotellet. Vi havde jo været tidligt oppe, og havde haft fløjet i mange timer i et tætpakket fly, hvor det ikke var nemt at få lukket et øje. Vi gik udmattede ned imod hotellets bagdør, hvor vi i receptionen havde fået en adgangskode til at komme ind med. På vej ned af gaden, opdagede jeg et bekendt ansigt. Jeg kiggede nærmere på personen og opdagede da det fedtede hår. Det fedtede hår, som jeg havde set op til flere gange siden vi ankom til hotellet. Han var vidst på vej ned mod byen, hvor vi lige havde befundet os. Jo tættere han kom, jo mere kunne jeg mærke denne ubehagelige susen passere igennem min mave. Efter et par minutter, og hvor der nu kun var få meter imellem mig, min mor og ham, stoppede han op. I panik stoppede jeg også op, og fik dermed også min mor til at stoppe op. "Hey, are you okay?". Ordene kom som susende igennem mit hoved, og jeg bemærkede først lidt efter, at ordene var tilrettet mig. Jeg kiggede fyren dybt ind i hans smukke brune øjne, og bemærkede at det var hans mund at ordene kom fra. "What?" svarede jeg. Jeg havde brug for lidt ekstra tid, til at tænke over svaret. Var jeg endelig okay? "Are you okay? I'm so sorry that i ran into you like that in the reception" sagde han så, med et bekymrende udtryk i ansigtet. "It's fine. I'm fine." svarede jeg, så selvsikkert jeg kunne. Han så lettet ud. "That's good. So are you enjoying your stay here?"spurgte han. Jeg kiggede på min mor, som ikke forstod noget af hvad han sagde. "Yes, it's so beautiful here." svarede jeg. "Maybe i'll see you tomorrow at the hotel." sagde han, mens han gik forbi os, og fortsatte ned imod byen. Jeg kiggede mig tilbage, og så de brune øjne en sidste gang. Hvorfor kiggede han også tilbage? Jeg gik i seng med dette spørgsmål ubesvaret. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...