Depressive digte [Hvordan det føles at være et spøgelse?]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jun. 2017
  • Opdateret: 20 jun. 2017
  • Status: Igang
Digte med udgangspunkt i angst, depression eller mangel på selvværd. Skrevet i årene 2012-16.

Coverbilledet er lavet af min veninde Linn Larsen.

2Likes
5Kommentarer
215Visninger
AA

1. Jeg lever bag min lukkede mund

 

 

 

Rygsækken tager form som min kat i udkanten
af mit synsfelt, ikke det her igen, tænker jeg
og kommer til at skære mig selv med brødkniven
snitsåret på langefingeren er en del af min virkelighed nu
og gør ondt, ingen diskussioner dér
bare få et plaster på og komme videre med dagen
at spise mad er som at gøre holdt på en togstation
jeg vil hurtigt videre, skrive alle mine hallucinationer ned
og kalde dem digte, det går ikke, siger de ude på Kunstskolen
ligesom rygsækken ikke er min kat, jeg går rundt og lyver
for mig selv, måske har jeg ikke noget talent
ligesom en brumbasse ikke kan flyve
holder jeg mit høje humør oppe, selv om det gør ondt
at se syner og tænke mærkelige ting og ikke blive forstået
nu kan jeg skære i rygsækken med brødkniven
og forestille mig, at spækhuggere glider ud som blod
men jeg er bange for, at det faktisk er min kat
det er det ikke, ligesom min chokoladepålægsmad
ikke er sund, det er et faktum, jeg kan holde mig til
når køkkengulvet rejser sig som et ocean og griber fat
om mine ankler med bølger som hænder, og nej
det er ikke virkeligt, nu må jeg hellere gå ind på værelset
med kroppen som tog til næste station.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...