Depressive digte [Hvordan det føles at være et spøgelse?]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jun. 2017
  • Opdateret: 20 jun. 2017
  • Status: Igang
Digte med udgangspunkt i angst, depression eller mangel på selvværd. Skrevet i årene 2012-16.

Coverbilledet er lavet af min veninde Linn Larsen.

2Likes
5Kommentarer
136Visninger
AA

3. En engel med hukommelsestab

 

 

 

Hun skjuler sit ansigt bag hårets paladser
bag sin skyttegravsbrede makeup
på sine arme og ben
bærer hun snitformede trofæer
himlen skifter udseende efter hendes humør
derfor regner det ofte
når hun går ture i skoven
ligner trækronerne sommetider snurretoppe
når de hurtigt drejer en halv omgang
for bedre at kunne se hende
på rad og række vinker græsstråene
men hun vinker ikke tilbage
for hendes hænder er som fyldt af splintret glas
længe har hendes glæde været som at lægge en syvkabale
hvor esserne er blevet fjernet fra kortene
men når hun forsøger at fortælle det til andre
vikles pigtråd rundt om hendes tunge
fordi ingen vil alligevel kunne forstå
hvordan det er at føle sig grim hele tiden
hun behøver et kys som iltmaske
et kram der kan klemme tomhedens
natsværmere ud af hendes blik
men alle de fyre hun lærer at kende
ender altid med at løbe med hendes kærlighed
i en sæk over skulderen.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...