Choices

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jun. 2017
  • Opdateret: 20 jun. 2017
  • Status: Igang
Isabel og hendes adoptivforældre er lige flyttet, og Isabel skal til at starte på en ny skole. Hun har aldrig været i denne del af landet, og hun er ikke så god til at få nye venner. Men overraskende får Bel noget af sidste high school år, hun får sine grænser prøvet af, episk romance, og en masse drama.

1Likes
3Kommentarer
185Visninger
AA

4. Kapitel 2.

*RIIING RIIING* Jeg rakte ud mod min telefon, det var tid til at stå op, men bare lige 5 minutter mere, sagde jeg til mig selv. Jeg kunne ikke slå øjnene op, så jeg lukkede dem i stedet. 

"ISABEL!" hørte jeg min mor skrige. Jeg rejste mig brat op, jeg kiggede straks på min telefon. 07.28. Jeg skyndte mig ud på badeværelset for at børste tænder, imens tog jeg tøjet fra igår på. Jeg har ikke haft en chance til at vælge mit tøj til idag. Jeg vaskede munden og greb min hårbørste, jeg redte mit hår og skyndte mig videre, jeg greb min skuldertaske, og min mobil medhørende høretelefoner, jeg løb ned af trapperne og hen til gangen, jeg greb et æble fra kommoden, og tog min jakke, jeg løb ud i bilen, og var klar på en skideballe. " ISABEL VI SKAL MØDES MED REKTOREN KL 07.45 HVORFOR VAR DU IKKE OPPE! KLOKKEN ER 07.40, JEG KAN IKKE FATTE DIG, DET ER FOR ALVOR DET HER. " Skreg hun mens hun kørte med fuld fart hen af vejen. 

Da hun endelig var færdig med at skælde mig ud, var vi ved skolen, klokken var 07.55, og jeg var pinligt berørt. Vi løb ind af indgangen, mens de andre elever kiggede underligt, da vi gik meget hurtigt hen af gangen, kunne jeg høre hvisken. Hvem er hun? Hvad laver hun her? Hvorfor ser hun sådan ud?. Jeg lod håret falde ned over mit ansigt. Jeg var helt væk i mine egne tanker. Det kunne ikke haft været værre. Min mor trak mig til siden, ind mod et kontor. "Hej. Mit navn er Aurora, og det her er Isabel. " Sagde min mor forpustet til damen bag computeren. " Ja, rektoren venter på hans kontor. " Svarede hun, da hun så kiggede op og så mig, hun havde munden på gabet, og kiggede forbløffet på mit ansigt. Jeg gik straks mod rummet hvor der stod Rektor.  Vi kom ind, og satte os på de to stole der var der. "Undskyld forsinkelsen, der var nogen der ikke kunne finde ud af at stå op til tiden. " Sagde min mor. Jeg trak på skulderen og kiggede op på rektoren, som nikkede forstående til min mor, han vendte blikket mod mig og kiggede på mig længe før han sagde noget. " DU må være Isabel" Sagde han

" Bare kald mig bel. " svarede jeg. 

"Jeg må godt nok sige du er køn min pige. Jeg har aldrig set nogen med violette øjenfarve før. " 

Jeg trak på skulderen og kiggede ned. Jeg ligner ikke de andre. 

" Nå men miss. Starks. " 
" Bare kald mig Aurora " 
"Aurora, din datter skal starte første time i kemi timen. Der skal hun have Mr. Huston som lære, og ham ville hun kende meget til da han er lære i mange af hendes fag. Han er derudover også SSP som betyder at han tit ville tage samtaler med eleverne for at høre hvordan det går, osv. " forklarede han

"Det lyder nu meget vel" Sagde min mor. 

*RIIIIING*

"Nå men nu da i kom lidt senere end forventet, er det tid til at vise dig ned til din første time Bel. Og her er dit skema, og en oversigt på skolen så du ikke fare vild. " 

Før vi går ud, prikker min mor til mig. " Nå Bel skat, jeg må smutte nu, opfør dig nu ordentligt. " Sagde hun. "Selvfølgelig mor. Elsker dig. " " Her er nogle penge til frokost, elsker dig. " Jeg tager imod pengene, og får et kys på panden. 

Jeg tager imod papirerne, og propper dem ned i tasken. Han viser os vej ned ad gangen, og ind i et fysiklokale, han åbner døren og nikker mod Mr. Huston. Vi træder ind og Rektoren introducere mig. Alle var stille da rektoren trådte ind. Jeg kiggede ned. 

"Hej allesammen. Det her er Isabel Starks, hun er lige flyttet til byen, og ja. Tag nu godt imod hende, jeg forventer respekt, og den bedste opførelse. " Han nikkede til mig og forlod lokalet, jeg kiggede op på ham, og sagde farvel. Mr. Huston kom hen til mig. Jeg rettede blikket mod ham, han så også forbløffet ud, jeg udløste et suk. 

"Goddag. Mit navn er Charles Huston, men mine elever kalder mig bare Charlie. Velkommen til South High. Du kan bare tage plads ved siden af Jen her på midterste række" Jeg smilte og rettede blikket ned af, da jeg gik mod pladsen, jeg kunne mærke de kiggede på mig. Jeg satte mig ned, og så begyndte Charlie at snakke om fotosyntesen. 

"Hej. Jeg er Jennifer, men du kan bare kalde mig Jen. Du kommer simpelthen bare til at elske det her. " Jeg elskede hendes gæstfrihed. Jeg kiggede op på hende. "HVOR er du bare smuk!, er det kontaktlinser du har i, og hvad bruger du lige til din hud?!" Jeg smilede forlegent. "Nej, jeg er født med dem." Svarede jeg. 

"Det mener du ikke! Waow, du burde hedde Violet. Hahaha" 

"SHH. " Tyssede Charlie af os. Det virkede til at Jen var fuldstændig ligeglad. 

"Har dine forældre også sådanne øjne? " Spurgte hun. 

"Det ved jeg ikke... Jeg er adopteret, og mine biologiske mor døde ved fødsel, og min biologiske far blev sendt i krig, hvor han så gik bort. " Jeg kiggede ned igen. 

"Hey, du. Jeg er sikker på dine forældre var mindst lige så kønne som dig. Du må jo have fået det fra et sted. " 

Jeg smilte. "Jen, og Isabel, opmærksomheden her op. Mange tak. " 

"Hvad skal du efter skole ?" Spurgte Jen mig. " Jeg har ingen planer. " Svarede jeg. " Der er den her vildt fede cafe tæt ved skolen, har du lyst til at tage derhen senere?" Jeg smilede og nikkede. " Jen forklar hvad potentiel energi er?" Bryder Charlie ind. Jen kigger forvirret på Charlie, jeg kan se hun føler sig presset. 

" Potentiel energi er en energiform, som et legeme kan have i kraft af sin position. ... Den potentielle energi af et legeme er bestemt som produktet af legemets masse, m, legemets højde over jordoverfladen, h, og tyngdeaccelerationen g g = 9.82 m s 2 ." Jeg kiggede op og kiggede mig omkring, da jeg opfatter det var mig der sagde det. Jeg kiggede nervøst op på Charlie. " Nuvel Isabel. Meget flot, men jeg håber ikke den snakkeri bliver en vane. Så slap du alligevel Jen. " Sagde Charlie og vendte tilbage til tavlen. Jeg kiggede på Jen som stod med munden på hvid. "Hvad?" Spurgte jeg. "Jeg vidste ikke du var klog, vi kommer til at have et godt år. " Jeg smågrinte. 

 

Så blev klokken endelig 12. Og nu var det tid til frokost, jeg var hundesulten, jeg tog de bøger jeg havde fået udleveret og alle mine papirer, mens jeg kiggede ned på kortet over hvor jeg skulle gå hen. BANG. Jeg kunne mærke en smerte i panden, jeg faldt på gulvet kort efter, og tabte alle mine ting. Min hovedtelefoner faldt af og landede på gulvet. "Åh nej nej nej, bare de ikke er i stykker" Jeg greb fat i dem, og satte mig på knæ, da jeg så opfangede en krop foran mig, jeg kiggede op og så en krop foran mig. En maskulin krop, den bukkede ned for at hjælpe mig med mine bøger, jeg var mundlam, med mine hovedtelefoner i hånden. " Jeg tror squ ikke de er i stykker. Det er jo beats by dre. " Han kiggede mig i øjnene, og jeg så noget bekendt. GISP, det var drengen fra igår. Jeg kiggede straks ned igen. Og begyndte at samle mine ting op, jeg rejste mig straks op og begyndte at gå, men han greb fat i min arm. Jeg vendte mig, og kiggede ham i øjnene. Han kiggede ind i mine øjne med øjenbrynene presset sammen. Jeg kiggede ned, men han trak mit hoved op igen. " Dine øjne er lilla" Sagde han. " Ja. Det har jeg bemærket..." Svarede jeg. Han grinte. Var det en joke, det var det ikke ment som. " Er du på vej til cafeteriet? " Spurgte han. "Ja, jeg ved bare ikke præcist hvor det er?" Jeg fumlede med mit kort i den ene hånd og hænderne om alle de bøger med den anden, med lidt hjælp fra mit ben til at holde oppe. Han tog fat i mine bøger. "Har du ikke et skab?" Han stod tæt på mig. Jeg kiggede direkte op i de smukke brune øjne af hans. " Jeg skal nok vise dig derhen" Sagde han og smilede. Jeg nikkede genert, og trådte et skridt tilbage, min hånd var krydset over mod min anden arms albue, jeg var meget genert. Han begyndte at gå, og jeg fulgte med. 

Højre.

Venstre.

Venstre. 

Højre. 

Jeg huskede hvordan man kom derhen så jeg aldrig skulle ud for noget så pinligt igen. Vi trådte ind i et lokale, der var en masse folk, og det gjorde mig bare endnu mere nervøs. Jeg kiggede over mængden af mennesker. Og nogle havde allerede lagt mærke til mig, flere og flere kiggede herhen. " DER VAR DU" Hørte jeg en bekendt stemme. Jeg kiggede til min venstre, og så Jen, jeg har aldrig været mere lettede end lige nu. "Ja, her er jeg. " Svarede jeg. Hun lagde mærke til drengen ved siden af mig. Hun bemærkede hurtigt at jeg kørte mine øjne imod ham, som et tegn til hende. " Tak for at få hende her hen i god behold Lyzender. " Lyzender...  " Jeg tror jeg har den her fra bad boy." Hun tog bøgerne og trak mig væk. "Vent!" Jeg vendte mig om. "Hvad hedder du?" Jeg kiggede op. " Isabel. " Og drog videre. 

"Og så sagde hun at han lignede en hest, hahaah, jeg har aldrig hørt noget så sjovt i mit liv før!" 

Lyzender, de brune øjne. 
"Hallo, Bel?" Hørte jeg Jen sige "Ja, ja, oh, undskyld Jen. Jeg blev lidt fanget i mine tanker, og.." "BEL.. okay du må ikke kigge, men jeg tror Lyzender kigger på dig, sådan, meget. " Jeg havde lyst til at kigge, men jeg var skræmt. " Okay, vær diskret. " Hvad, jeg kiggede forvirret på hende. "Kig nu derhen. " Jeg vendte mig kort om, og jeg kunne se en brunhåret, smuk dreng, men kæber så markeret, og et ansigt så smukt. Jeg smilede kort, og vendte tilbage Jen. " Der er vidst nogen der har fået en beundre. " Sagde Jen. " Hvad mener du? kan du ikke se hvem han sidder med?" Svarede jeg. Han sad med en masse cheerleaders, og super selviske drenge. " Men han kiggede på dig  Jeg kiggede på hende, og vidste ikke hvad jeg skulle svare. Jeg rejste mig op, men inden jeg havde set mig for, havde jeg kødboller og spaghetti udover mig. "Hov, wupsi. Det var ikke helt mening. " Jeg kiggede ned på mit tøj. "Det må du altså undskylde. " Sagde hun mens hende og hendes følge slæng grinte. Jeg kiggede op på hende, og så ned på Lyzender. Han sad bare der og kiggede, jeg kunne mærke tårerne presse på. Jeg kiggede igen op på den høje blondine, med de blå øjne, og en smuk lagt make-up. Jeg kunne ikke få et ord ud. Alle kiggede på mig og grinede. Jeg vendte om på hælen og sprintede så hurtigt jeg kunne ud af salen. Jeg kunne høre Jen bag mig. Men jeg skulle bare væk. 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...