Følg dit hjerte og sandheden kommer frem

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jun. 2017
  • Opdateret: 19 jun. 2017
  • Status: Færdig
Novellen handler om en teenager, som mangler svar på de ting der optager hendes hverdag, og hver dag påvirkes af informationer fra to forskellige verdner, om hvad der er sandt. // Dette er mit bidrag til konkurrencen: Piger 18´ og jeg har valgt emnet sandhed

0Likes
0Kommentarer
103Visninger
AA

1. Følg dit hjerte og sandheden kommer frem

”Hvordan har din dag været?” Mine tanker flød rundt inden i mig, så det undrede mig egentlig ikke, at jeg fuldstændig havde overhørt spørgsmålet, da jeg mærkede min far prikkede til mig. Jeg kiggede op på min mor med forundrede øjne, som var jeg lige vågnet efter en lur. Min mor gentog sig selv, og jeg sukkede. Det sædvanlige.

”Fin”, svarede jeg kortfattet hvorefter min opmærksomhed endnu en gang fandt vej ned til kødsovsen, der lå så fint og flød over de hvide pastaer. Så var det da klart jeg var så træt, hvis det var alt hvad min kost bestod af.

”Har du ikke lavet noget spændende?” Mit blik bevægede sig langsomt op mod min far, og jeg kiggede ham hårdt ind i øjnene.

”Jeg har været i skole.”
”Ja, men derfor kan der da godt være sket noget spændende.”

”Tak for mad,” udbrød jeg og skrabede hurtigt stolen hen ad gulvet, så både mine søskendes og mine forældres øjne rettede sig mod mig, og jeg hørte min mor udbryde noget med, at jeg skulle sætte mig ned igen, men jeg ignorerede hende og forsvandt op på mit værelse.

Det første jeg så, så snart jeg kom ind på mit værelse, var min Macbook. Den stod så fint lige midt på mit hvide skrivebord, så den var slet ikke til at overse. Med faste skridt gik jeg hen mod den og åbnede den op. Mine fingre bevægede sig automatisk således, at jeg endte inde på youtube. Det sted, hvor jeg virtuelt kunne tage hen, når tingene bare blev lidt for meget eller jeg havde brug for noget underholdning. På listen over anbefalede videoer, var der nærmest kun ”what I eat in a day” videoer, da det var de jeg oftest så. Jeg syntes, det var så inspirerende at se dem specielt når de var veganske. Jeg valgte den første der var, og straks begynde hun at snakke om alle fordelene ved ikke at spise kød eller andre ting, der stammer fra dyr og hvorfor det var hun veganer. Jeg kunne kun længes efter en dag at leve et eksotisk sted, hvor jeg kunne spise alt den lækre frugt jeg ville og nyde alt den energi den livstil ville give mig. Jeg mener, der er jo blevet forsket meget i det, og youtuberne kommer jo altid med beviser, hvor nogle forskere fortæller fordelene ved det. Så må det jo også være sandt? Men hvorfor er det så, at det er så normalt at spise kød og mejeriprodukter, når det jo i virkeligheden er usundt for en? Det er sikkert bare fordi, at det er gode penge, og hvis man bilder folk ind hvor sundt det er, så bliver der solgt mere af det. Men alligevel er mine forældre så meget i mod den livstil. Jeg smed skærmen i og smed mig ned i min seng. Alle de forundringer var ved at gøre mig sindssyg. Jeg krøb sammen i fosterstilling, og mærkede følelsen af tryghed suse til mig. Alt skulle nok blive okay. En dag, hvor jeg selv kunne prøve denne livstil, ville jeg kunne finde sandheden, og indtil da måtte jeg bare holde ud at være en dum uvidende teenager, som jeg i hvert fald var i min families øjne.

Der blev banket på døren og jeg rettede mig op og prøvede at se ud som om jeg ikke lige havde været på randen af et sammenbrud. Min mor trådte ind, og så yderst vred ud.

”Hvad bilder du dig ind bare at gå?” Lød det fra hende. Jeg kunne ikke gøre andet, end bare stirre ud i den tomme luft. Ja hvad var det dog lige jeg bildte mig ind? Hvorfor kunne jeg ikke bare være normal – lige som mine søskende? Hvorfor kunne jeg ikke bare være den her perfekte datter, der glædeligt spiste det lækre kød, eller svarede dem på deres spørgsmål, bare for at føre en ganske overfladisk samtale. Jeg kunne mærke tårerne begynde at presse sig på, men jeg ville ikke lade dem. De kunne vente med at se dagens lys, til jeg var alene. ”Kan du ikke svare mig?” Jeg kunne ikke forstå, at hun ikke kunne se hvor ked af det jeg var, og at det jeg havde mest behov for var et knus og et ”det hele skal nok gå”, men jeg fik ingen af delene. Jeg måtte såmænd nøjes med et par hårde øjne og en pegefinger der nok skulle fortælle mig, hvordan jeg skulle ignorere mine følelser, for det er jo sådan man kommer længst, ikke? Arbejde før helbred, som far nu en gang sagde og som han sætter et eksempel for hver eneste dag. Denne gang kunne jeg ikke sætte en stopper for det, da tårerne trådte ud i lyset samtidig med at mine tanker trådte et skridt ind i mørket.

”Er der sket noget i dag?” Pludselig ændredes min mors øjne sig, som var skyggen gledet væk, og de så næsten bekymrede ud. Hun satte sig ned ved siden af mig, og trak mig ind i sit greb. En tåre trillede ned af min kind, og min mor sad tålmodigt og aede min ryg.

”Nej. Jeg vil bare gerne vide sandheden,” fik jeg fremstammet.

”Hvad snakker du dog om skat? Hvilken sandhed?”

”Alle sandheder! Jeg hader, at være så uvidende.”
”Du er da ikke uvidende.”

”Alle jeres øjne siger ellers noget helt andet.”
”Vi er bare overrasket over, hvordan du indimellem bære dig ad, men det er helt naturligt at have det sådan. Der sker så mange ting i din alder, og teenagere er generelt let påvirkelige. Du bliver nødt til at stole på hvad dit hjerte siger, for jeg lover dig at selvom din hjerne måske ikke kender det rigtige svar, så ved dit hjerte hvad der er bedst for dig.”

”Jeg elsker dig mor.”
”Jeg elsker også dig min skat.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...