Harry Potter - og de forbandede rubiner

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jun. 2017
  • Opdateret: 24 jul. 2017
  • Status: Igang
Hvad nu hvis Dudley, Harry Potters fætter, også var kommet på Hogwarts? Hvad nu hvis Harry Potter kom på et helt andet kollegium? Eller hvis Voldemort i virkeligheden kun havde dræbt Harry Potters far? Disse spørgsmål og mange flere får du svar på i denne fanfiction.

0Likes
3Kommentarer
113Visninger
AA

2. Et ekstra brev

Harry var helt mundlam efter at have læst brevet. Han vidste slet ikke, hvad han skulle sige. Han måtte bide sig selv i armen flere gange, for at konstatere, at han virkelig var vågen. Han begyndte at rode i reklamerne og regninger, for at tjekke, om der nu også var kommet et brev til ham. Men til hans store skuffelse var der intet til ham.

“Hvad laver du her, Harry, min lille skat?” spurgte tante Petunia.

Hun stod lige bag Harry, og flåede brevet ud af hænderne på ham, da hun havde opdaget det.

“Åh nej. Nej, nej, nej! Det her må bare ikke ske!”

Petunia brød helt sammen i gråd. Harry satte sig på knæ foran hende.

“Undskyld… Men hvad er det, der ikke må ske? spurgte han.

“Det er forfærdeligt,” hulkede hun.

Harry kunne godt mærke, at det ikke var muligt, at komme igennem til hende lige nu, så han gik tilbage til sit værelse. Han glemte alt om sin computer, og besluttede sig for at gå i seng.

 

Det var ikke mere end daggry, før tante Petunia og onkel Vernon besluttede sig for at stå op. Nu huskede Harry, at det var Dudleys 11 års fødselsdag i dag. Han kunne ikke lade være med at få medlidenhed med Dudley, eftersom han aldrig har fået nogle gaver på hans fødselsdag. Men han lod være med at tænke på det, og stod op og tog sit tøj på. Det var et par shorts og en sort t-shirt. Han satte sig ved bordet i stuen, som allerede var dækket med alle mulige herligheder, som Dudley aldrig fik lov til at spise. Sprødstegt bacon, spejlæg med pølser, budding og pandekager.

“I dag skal vi fejre, at jeg er blevet forfremmet på jobbet!” sagde Hr. Dursley begejstret.

Harry fik medlidenhed med Dudley, som gloede på Hr. Dursley med et meget skuffet ansigtsudtryk.

“Du kan gå tilbage til pulterrummet, unge mand. Petunia vil komme med en bid brød til dig,” sagde Hr. Dursley.

Selvom Dudley var irriterende, havde Harry alligevel sympati med ham. Så meget, at han stjal et par pølser, og puttede dem ned i sine lommer. Han havde tænkt sig, at give dem til Dudley, så han ikke skulle sulte. Hr. Dursley fik øje på brevet Hogwarts, som lå på spisebordet. Petunia havde åbenbart glemt, at fjerne det igen, efter gårsdagens begivenheder.

“Hvad er det for noget?!” udbrød Hr. Dursley, og tog arrigt brevet op.

“D-det…” stammede Petunia.

“Det er forfærdeligt!” afsluttede Hr. Dursley.

“Undskyld, men hvad er det, der er så forfærdeligt?” spurgte Harry nysgerrigt.

“Vi kan ligeså godt fortælle Harry det hele nu. Det giver ingen mening, at holde det skjult længere,” sagde Hr. Dursley til tante Petunia.

“Harry… Jeg…” begyndte tante Petunia. “Jeg er så ked af det. Det var slet ikke meningen, at du skulle få det at vide på denne her måde. Jeg ved ærlig talt ikke, hvordan jeg skal begynde,” fortsatte hun.

“Det der ar, du har på din pande. Det stammer slet ikke fra en bilulykke, som du og dine forældre var involveret i for 11 år siden… Det var… Det var…” sagde Hr. Dursley.

“Din far var en troldmand, og din mor var en heks. Meget begavede endda. De fortjente slet ikke den skæbne, som forvoldte dem…”  fortsatte han.

Harry gloede måbende på dem. “Og det fortæller I mig først nu!?” råbte han vredt.

Før Petunia og Hr. Dursley kunne nå at reagere, hørte de en lyd fra entreen. De skyndte sig derhen, og opdagede at der også var kommet et Hogwarts-brev til Harry.

“Et forsinket brev!” råbte tante Petunia.

“Hvad i hele hulede helvede er det for noget?! Det plejer at komme, når man fylder 11!” råbte hun vredt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...